bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hertha Berlin – Hamburger SV

Optakt: Hertha Berlin – Hamburger SV

Optakt, Hertha BSC,

Hverken Hertha Berlin eller HSV har fået nogen optimal start på sæsonen, og lørdag mødes de to hold i den tyske hovedstad. Der skal noget helt ekstraordinært til, hvis HSV skal have en sejr med hjem, da det er et par år siden, de sidste har vundet i Berlin. Hertha skal også tilbage på sporet, da de ikke har vundet i fire kampe i træk, så det er genoprejsningens kamp for begge hold.

Kampfakta:
Spillested: Olympiastadion, Berlin
Dommer: Brych
Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 15.30

Holdnyt:

Hertha Berlin:

Hovedstadsklubben er ikke inde i den bedste stime, og har ikke vundet i de sidste fire kampe. Det får de muligheden for at lave om på, når de møder formsvage HSV på Olympiastadion i Berlin. I sidste Bundesliga-kamp fik Hertha et enkelt point efter en uskøn kamp mod Freiburg, men det kan se lidt mere positivt ud, hvis der hentes tre point mod Markus Gisdols mandskab. Inden lørdagens kamp indtager Hertha 11. pladsen, hvilket ikke er godt nok for en klub som Herthas størrelse.

I Europa er det heller ikke gået specielt godt, da Pal Dardais hold kun har formået at skrabe ét point sammen i tre kampe i Europa Leagues gruppespil. Måske er det netop det med, at de i år spiller europæisk, der kan påvirke deres Bundesliga, da det giver mange flere kampe og rejseture oven i et allerede pakket program.

Hertha har indtil videre kun formået, at holde buret rent en enkelt gang i ni kampe, og det er en statistik, der skal ændre hurtigst mulig, hvis de skal gå en lysere fremtid i møde. I indeværende sæson har de hentet to sejre, og ellers er det blevet til tre nederlag og fire uafgjorte. Der burde dog være chancer for at hente tre point mod HSV, som er endnu dårligere kørende efter en ellers god sæsonstart.

Hjemmebanen på idylliske Olympia Stadion burde også være en fordel, da de kun har tabt en enkelt kamp i ligaen indtil videre, mens de to eneste sejre også er hentet på hjemmebanen. Forsvaret skal der gøres noget ved, men ellers har de angriberne til at lave mål.

I de seneste 18 opgør er det hovedstadsklubben, der har haft overtaget i disse kampe, da de har vundet otte af opgørene, mens HSV har vundet seks, og de sidste fire er endt uafgjort. Som disse tal viser, så er der generelt meget jævnbyrdighed, når de to hold mødes, og der plejer heller ikke at blive scoret vildt mange mål, så det er helt klart afgørende at komme først på tavlen.

Hertha har ikke ligefrem fået den bedste optakt til braget mod HSV, da de onsdag aften måtte indkassere et 1-3-nederlag hjemme mod Köln, som altså ikke spiller specielt godt i Bundesligaen.

Til kampen lørdag må Pal Dardai dog set bort fra holdets topscorer, Mathew Leckie, der er ude med muskel problemer, hvilket ikke gør kampen nemmere. Udover ham, så er Sebastian Langkamp fortsat ude med en lægskade, og så er midtbanespilleren Vladimir Darida også ude, mens Julian Scheiber er på vej tilbage fra en knæskade.

Hamburger SV:

Nordtyskerne ligger, som altid fristes man til at sige, igen i år og kæmper om overlevelse allerede tidligt på sæsonen. Det så ellers godt ud for HSV, der indledte sæsonen med to sejre, men nu skal vi så også helt tilbage til anden spillerunde for at finde den seneste sejr. Siden da er det blevet til seks nederlag og en enkelt uafgjort mod Werder Bremen, så Markus Gisdol kan nok snart mærke sædet på Volksparkstadion stille og roligt bliver varmere og varmere. Netop Gisdol har været træner i den nordtyske klub i lidt mere end et år, da han blev ansat sidste år den 25. oktober, og på det år har han reddet traditionsklubben fra nedrykning.

Målscorere mangler Hamburg helt sikkert også, da de endnu ikke har en decideret topscorer. André Hahn blev hentet ind i sommers, oh han har godt nok afsluttet 26 gange, men kun et af disse skud er gået i mål, så det med at lave mål er det helt store problem. I sidste uge gæstede Bayern Hamborg, og her endte HSV med at tabe 1-0, hvilket må siges at være en forbedring, efter de i de seneste år har tabt 8-0 to gange og også 5-0.

Inden lørdagens kamp indtager HSV 16. pladsen i ligaen, men de kan sagtens ryge længere ned, hvis der ikke kommer andre boller på suppen. Heldigvis, kan man sige, så er hverken Werder Bremen eller FC Köln specielt godt kørende, så de behøves højst sandsynligt ikke at ryste i bukserne af skræk, endnu.

Modsat Hertha Berlin, så har HSV ikke det problem, at de spiller to gange i ugen, da de hverken er med i Europa eller i pokalturneringen, hvor de røg ud allerede i første runde, så friske spillere burde ikke været et problem, hvilket måske kan blive en udfordring for Hertha.

Gisdol har stort set samtlige mand til rådighed, da det ”kun” er Janjicic, som er ude med en virus, og ellers så er Nicolai Müller fortsat ude med sin korsbåndskade. Bjarne Thoelke er heller ikke til rådighed i Tysklands hovedstad, da han har problemer med sin ankel.

Karantæner:
Hertha: Genki Haraguchi
HSV: Gideon Jung

Bud på startopstillinger:
Hertha Berlin: Jarstein – Pekarik, Stark, Rekik, Plattenhardt – Skjelbred, Maier – Weisser, Duda, Lazaro – Ibisevic
HSV: Mathenia – Mavraj, K. Papadopoulos, van Drongelen – Diekmeier, Ekdal, G. Sakai, Douglas Santon – Hunt – Hahn, Wood 

Vidste du, at:
vi skal helt tilbage til den 28. januar 2012 for at finde den seneste HSV-sejr i Berlin?

Dom:
Det kan godt gå hen og blive en fight om hver en bold, og en kamp hvor det er ufattelig vigtigt at få lavet det første mål. Hertha er inde i en skidt periode, og da de muligvis har lidt tunge ben, så tror vi på, at HSV kan få et enkelt point med hjem fra Berlin, 1-1.

Læs også: Guide – Fodboldrejse til Hertha Berlin

You may also like
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to