bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Østtysk fodbold 30 år efter murens fald
Union Berlin, optakt, udebanefans, sæsonkort

Med Union Berlins oprykning kan Bundesligaen i den kommende sæson bryste sig af igen at have et tidligere DDR-hold og hele to østtyske hold i den bedste tyske række – det er første gang siden henholdsvis 2009 og 2008. Men hvordan står det egentlig til med østtysk fodbold her 30 år efter murens fald? Vi tager temperaturen på østtysk fodbold anno 2019.

Det er ingen hemmelighed, at østtysk fodbold har været langt fra dominerende i Bundesligaen, siden den tyske sammenlægning i 1990, hvor Hansa Rostock og Dynamo Dresden repræsenterede øst i den første genforenede tyske Bundesliga. Her snart tre årtier senere står vi igen med to østtyske hold i den bedste tyske række. Men hvordan har østtysk fodbold rykket sig siden 90’erne, og hvad kan vi forvente i de kommende år?

Det første officielle bundesligamesterskab nogensinde blev vundet af klubben VfL Leipzig i 1903, og noget tyder på at den sachsiske storby også i dag er bedste bud på en kommende østtysk mester. RasenBallsport Leipzig ser ud til fortsat at satse stort med ansættelsen af eftertragtede Julian Nagelsmann til trænerposten, mens finaledeltagelsen i pokalfinalen sidste sæson beviser, at der ikke er langt til klubbens første pokal.

Klubben står dog ved lidt af en skillevej, hvor den skal finde sit ståsted mellem rollen som talentudvikler og klubben, der også kan tiltrække store profiler, og så skal de stadig vise deres værd i europæisk sammenhæng. Sidste sæsons tredjeplads giver adgang til dette års Champions League, og tyrerne skal gerne for deres egen og tysk fodbolds skyld vise sig bedre frem end i de foregående sæsoner.

På spillerfronten har man i skrivende stund to sommerhandler på plads. Brasilianske Luan Cândido er hentet til som en fremtidens mand, mens RB Leipzig vanen tro har opgraderet med et østrigsk stortalent i form af Hannes Wolf fra søsterklubben i Salzburg. Der er et klart koncept i Leipzig klubben både på og uden for banen, som også fortsat satser på udvidelse af klubbens infrastruktur, efter at Red Bull koncernen købte klubbens stadion i 2016 med planer om udvidelse af kapaciteten fra de nuværende 42.000 til 57.000.

Modsætningen fra Berlin

Den anden østtyske klub er Union Berlin, og die Esiern kunne næppe være mere forskellig fra RB Leipzig.

Mens Yussuf Poulsen og co. forventes at blande sig i toppen, så regner de fleste med, at Union Berlin skal kæmpe med omkring nedrykningsstregen. Tager man den knebne oprykning med to uafgjorte i play-off i mente og en spillertrup uden den store Bundesliga erfaring, så er der måske heller ikke meget, som peger i retning af en stor østberlinsk overraskelse.

Kigger man på Union i et lidt større perspektiv, skabes der dog billedet af en meget stabil udvikling, hvor klubben i flere år har lagt på både i forhold til spillermateriale og resultater. Under den schweiziske træner Urs Fischer har Union Berlin fundet et stabilt spilkoncept, omend det ikke bør karakteriseres som sprudlende fodbold.

Udenfor banen er der ligeledes spændende nyt som kan pege i retning af en langsigtet strategi med spændende fremtidsperspektiver for østberlinerne. Således har de underskrevet sponsorater med først Adidas, der leverer spilledragter fra 2020, og senest det internationale ejendomsinvestorselskab Aroundtown som hovedsponsor. Der er derfor bestemt økonomisk grobund for at blive en fast Bundesliga aktør langt ud i fremtiden, skulle berlinerne formå at overleve den første sæson.

Spørgsmålet er dog, hvor længe Stadion An der Alten Försterei – som fansene selv istandsatte tilbage i 2006 – kan leve op til tilværelsen i Bundesligaen og den stigende efterspørgsel på billetter. Et stadion hvor hele tre af fire tribuner består udelukkende af ståpladser er næppe tilfredsstillende i længden for både klub og liga.

De gamle mastodonter

Kigger man udenfor bundesligaen, er det svært at se en oplagt kandidat som tredje østtyskehold i den bedste tyske række. Af de to oprindelige hold fra start halvfemsernes genforenede liga, må Dynamo Dresden stå som bedste bud. Mens traditionsklubben fra det østlige Sachsen har etableret sig i 2. bundesligaen efter et par tumultariske år, har Hansa Rostock nu i en årrække ligget og rodet rundt i midten af 3. Liga. FC Magdeburg – der i 1974 vandt den internationale Cup Winners’ Cup turnering – rykkede i denne sæson ud af 2. Bundesligaen efter en kort visit, mens Erzgebirge Aue over længere tid ligeledes har vist sig som et elevatorhold imellem den næstbedste og tredjebedste række.

Hvis man tager et kort kig på landsholdet, er den vesttyske dominans lige så stor som i Bundesligaen, hvis ikke større. Ved seneste samling udtog landstræner Joachim Löw således ikke en eneste ”Ossie” (østtysker), da Toni Kroos fik sig et hvil.

Så tilbage til hvor vi startede. Er østtysk fodbold et bedre sted i dag, end ved genforeningen i 1990? Tja, måske ikke målt på antal klubber i bundesligaen, trofæer eller landsholdsspillere. Men i RB Leipzig og Union Berlin har Østtyskland fået to spændende flagskibe i regionens to største byer, der begge har vist, at det med langsigtede mål og strategier, om end meget forskellige af slagsen, er muligt at bryde den østtyske forbandelse, som har præget tysk fodbold i nu tre årtier. Spændende bliver det i alle tilfælde at følge de to klubbers kamp for succes på højeste niveau, og hvorvidt andre øst klubber på sigt kan følge deres eksempel.

You may also like
Energie Cottbus – nynazismens sidste højborg i østtysk fodbold?
DDR, Die Wende
FDGB-Pokalfinalen 1990 – Mellem Murens fald og Die Wende
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til runde 14 i 2. Bundesliga: Das Politisches Derby
Fodboldcitat, ejerforholdene
Da klassefjenderne mødtes for første gang – historien om kampene mellem Dynamo Dresden og Bayern München