bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Nyt årti og nyt Hertha – urealistiske drømme eller fremtidens førerhold?

Nyt årti og nyt Hertha – urealistiske drømme eller fremtidens førerhold?

Hertha BSC

Hertha Berlin har tilbragt det meste af indeværende sæson i den tunge ende af Bundesliga-tabellen. Men til trods for de anonyme resultater har klubbens nye ejerskab og et kuriøst trænervalg gjort Vestberlinerne til sæsonens mest omdiskuterede tyske fodboldklub.  

125-års jubilæet for Hertha Berliner Sports Club i 2017 markerede på mange måder et vendepunkt i hovedstadsklubbens lange historie. Under sloganet ”Fremtiden tilhører Berlin” blev hele hovedstaden påklistret blåhvide plakater med billeder af såvel gamle som nye Hertha koryfæer. På enkelte var der endda påtrykt teksten ”tysk mester 2024” og ”dobbelttriumf 2027”.

Store ord og store forventninger for en klub, der ikke har vundet et mesterskab siden 1931. Fra Charlottenburg til Prenzlauerberg, Kreuzberg og Neukölln. Ingen bydel blev glemt da klubben skulle fejres, for Hertha vil være hele byens hold. Dette var en fejring af såvel fortidens som fremtidens fodboldberlin.

Men hvad er det præcis for en fremtid, som man forestiller sig hos ”den gamle dame” fra Vestberlin? Hvad skal der ske? Hvordan vil det foregå? Og kan vingerne bære, eller vil drømmene briste, når Hertha kaster sig ud i et noget så ambitiøst forsøg på at ryste tysk fodbold. Spørgsmålene er mange og projektet kun lige startet. Derfor vil vi i det følgende forsøge at belyse, hvad der indtil videre har været op og ned i et stordrømmende Hertha BSC anno 2020. Velkommen til Hertha version 2.0.

Manden med pengene

Kun få år skulle der gå efter 125-års jubilæet førend drømmende om at erobre først Berlin og dernæst hele fodboldtyskland blev for små til storsatsende Hertha. Godt nok havde de allerede planer om et nyt, moderne stadion, men selv de mest jubeloptimistiske Hertha-fans har nok næppe troet deres egne øre, da de i sidste sommer hørte klubben præsentere en ny stor investor. Her blev der talt om Hertha som europæisk magtfaktor på linje med andre europæiske hovedstadsklubber i London, Paris eller Madrid.

Ordene kom fra Lars Windhorst, en 42-årig finansmand der er vandt til at drømme stort og til at begå sig på avisernes forsider. Tilbage i 1990’erne, mens Windhorst stadig gik i skole, grundlagde han sin første virksomhed og blev derefter betegnet som et ”Wunderkind” indenfor iværksætteri og virksomhedsledelse.

Meget er dog hændt i mellemtiden for erhvervstalentet Windhorst, der igennem 00’erne stiftede en lang række forskellige virksomheder inden for blandt andet filmproduktion, olieudvinding og robotter til medicinindustrien. En række storstilede projekter med blandet succes og en del konkurser til følge. Især finanskrisen i 2008 ramte Windhorst hårdt, hvorfor han i en periode blev meldt personligt konkurs.

I dag er Windhorst imidlertid tilbage som ejer og formand for investeringsselskabet Tennor-Holding, der investerer i alt lige fra kul og skibsværfter til undertøj og nu også fodbold. Hos Tennor-Holding kan man se potentialet og pengene i det meste og således også Hertha Berlin, hvor man, ifølge Windhorst, forventer et stort økonomisk afkast på den lange bane.

Godt 225 mio. euro har det ind til videre kostet for Tennor-Holding at købe 49,9 procent af aktierne i Hertha Berlin, og flere penge forventes at følge. Var det muligt, er der nok heller ikke mange i og omkring klubben som tvivler på, at Windhorst gerne havde købt en større aktieandel, havde den tyske 50+1-regel ikke stået i vejen.

Netop her begynder bekymringerne for flere af klubbens fans, der er bange for at klubbens små 40.000 medlemmer og deres valgte bestyrelse skal miste magten over klubbens forehavende. De senere år har Tyskland oplevet flere eksempler på stenrige finansmænd, der har købt sig til magten i diverse traditionsklubber i forsøget på at købe sig til sportslig succes. Men når de store spillemæssige fodboldresultater udebliver, har de storsatsende rigmænd heller ikke tøvet med at tage deres penge og gå igen. Tilbage står klubberne, nu uden penge og i en tilstand af både sportslig og økonomisk krise. Bedste eksempel i tysk fodbold er 1860 München, der gik konkurs og blev tvangsnedrykket i 2017 under ledelse af den jordanske rigmand Hasan Ismaik.

Magtspillet og Klinsmanns genopstandelse

Sådan kommer det ikke til at gå Hertha, spørger man manden i centrum for det hele, Lars Windhorst. Her er der tale om en langsigtet investering uden ønske om fodboldmæssig medbestemmelse til klubbens nye ejere. Men til trods for at Windhorst gentagende gange har forsikret omverdenen om, at det sportslige ansvar fortsat ligger hos sportsdirektør Michael Preetz, så er der noget, der tyder på, at fansenes bekymring ikke er helt ubegrundet.

Det seneste halvår har Windhorst været i medierne og undergravet både bestyrelsen og sportsdirektørens arbejde, ved flere gange både at snakke sportsligt set-up og at komme med modstridende meldinger i forhold til Preetz.

Det mest opsigtsvækkende træk var dog, da Windhorst bragte en af hans personlige venner i spil til en magtfuld post som bestyrelsesmedlem. For hvilken en af slagsen. Her var der tale om selveste Jürgen Klinsmann, tidligere både tysk landsholdsspiller og landstræner, og på alle måder en levende legende i tysk fodbold. Klinsmann, der kender Windhorst fra deres fælles fortid i USA, havde selv indgående kendskab til Hertha i forvejen, hvor hans søn spillede som ungdomsspiller til og med sidste sæson.

Kun få måneder skulle der gå, inden Klinsmanns rolle i klubben skulle ændre sig radikalt fra det organisatoriske til det sportslige. Her blev klubbens førsteholdstræner Ante Covic fyret efter en dårlig sæsonstart og få måneder på posten. Sportschef Preetz fik travlt med at finde en afløser og mange store navne blev bragt i spil. Men hvorfor lede efter en træner udenfor klubben, når man allerede har en tidligere trænerprofil i folden. Bestyrelsesmedlem Klinsmann, der ikke havde besiddet en trænerpost siden bruddet med USA’s landshold i 2016, blev tilbudt rollen som midlertidig cheftræner resten af sæsonen. En ukonventionel løsning, men helt oplagt for Windhorst, der naturligvis havde stor tiltro til vennen Klinsmann.

Hertha sprænger banken

Klinsmann tiltrædelse som træner bragte et stort fokus med sig for Hertha, der aldrig før havde oplevet at have så stort et navn og en mediedarling i front for deres fodboldhold. Men på selve banen fik Klinsmann-effekten aldrig den store indflydelse, hvor det frem mod julepausen blev til en række yderst svingende resultater. Derfor tilbragte Windhorst og Klinsmann, ifølge de tyske tabloidaviser, juleferien på førstnævntes yacht i Florida for at planlægge klubbens sportslige fremtid. Det skete altså meget kontroversielt uden manden, der reelt står med det sportslige ansvar, sportsdirektør Preetz, hvis rolle fremstår mindre og mindre efter Windhorsts ankomst.

Resultatet af mødet blev en investeringsplan, hvor Windhorst og Tennor-Holdings mange millioner Euro skulle få ben at gå på henover vinterens transfervindue. Klubbens trup skulle udvides og det med markante navne, der ifølge Windhorst skal bringe Hertha med i kampen om Europa – hvis ikke i denne sæson, så i hvert fald senest til næste år.

Her trådte sportschef Preetz i karakter og leverede straks ved af slå den ene klubrekord i spillerindkøb efter den anden. Først ved argentinske Sergio Ascacibar fra Stuttgart, dernæst Serie A-bomberen Krzysztof Piatek fra AC Milan og til sidst stortalentet Matheus Cunha fra Leipzig. For ej at glemme den franske midtbaneslider Lucas Tousart i Lyon, der dog først tiltræder i Hertha til sommer. Regner man sommerens handler med, har Hertha i alt brugt 109 mio. euro i denne sæson, hvoraf fem handler også har været de fem dyreste i klubbens historie. I samme periode har man kun haft en indtjening på ca. 22 mio. i spillersalg. Fuldstændig absurde tal, der bestemt varsler nye tider i og omkring den blåhvide del af Berlin.

Klinsmanns kaos

De mange dyrt indkøbte spillere gav fornyet optimisme i Hertha, der overvintrede på en anonym 12. plads. Nu kunne man begynde at se frem ad. Alt snak om nedrykning var midlertidigt forsvundet og erstattet af en fornyet tro på topplacering og europæisk fodbold allerede i denne sæson.

Der skulle dog kun gå sølle fire runder af foråret, før den var gal igen i Hertha. Det store pres på trænerens skuldre blev for meget for Klinsmann, der på Facebook meldte hans afgang uden at orientere hverken spillere eller resten af ledelsen om hans beslutning. Tilbage sad spillertruppen i et videorum på klubbens træningsanlæg og ventede på at Klinsmann skulle dukke op, så de kunne analysere en tabt hjemmekamp mod Mainz få dage forinden.

”Spillerne er i chok”, lød det fra midtbaneprofilen Marko Grujic, alt imens klubbens presseafdelingen kæmpede for at finde en passende grimasse.

Klinsmann begrundede afskeden med, at der ikke længere var opbakning til hans projekt. Et trænerprojekt, der længe havde stået på usikker grund. Det skyldtes blandt andet en pinlig sag i januar, hvor det kom frem, at Klinsmann havde glemt at indlevere hans trænerlicens til det tyske fodboldforbund, sådan som reglerne foreskriver for alle bundesligatrænere.

”Den ligger nok i en eller anden skuffe i Californien” lød det fra en presset Klinsmann, i hans desperate forsøg på at dæmpe historien om hans uprofessionelle arbejde.

Da Klinsmann i sin tid blev indsat som midlertidig træner, begrundede Windhorst ansættelsen med, at Hertha manglede udstråling, renomme og optimisme, hvilket man netop fik i legenden Klinsmann. Måske endda lidt for meget. Det er i hvert fald ikke alle trænere, der som Klinsmann har flair nok for sociale medier og en sådan hang til selvpromovering, at de kan finde på at sige deres job op på Facebook. Klinsmann selv sagde ved sin ansættelse, at ”når han overtager noget, gør han det aldrig halvt”.

Alligevel blev det kun til få måneder på trænerposten, i hvad fodboldmagasinet Kicker kalder for ”en ti uger lang misforståelse”.
Fredag blev Klinsmann så også mere eller mindre smidt ud af bestyrelsen efter et helt igennem uskønt forløb.

… men hvad så nu?

Windhorsts Hertha projekt har på alle måder været udsat for en tumultarisk start. Ingen tvivl om det. Men er vi så blevet klogere på, hvad det nye Hertha er og vil? Hvor ser vi fremtidens fodboldberlin? Tja, måske hos rivalerne Union, der i denne sæson for første gang nogensinde er placeret højere i det tyske fodboldsystem end naboen Hertha. Et stort nederlag for Herthas ambitioner om at være hele byens hold.

Igennem den nuværende sæson har vi set et famlende Hertha præget af store drømme og skuffende resultater, en grim magtkamp og en kontroversiel træneransættelse. Spørgsmålene er kun blevet flere og situationen i Hertha langt mere usikker. For hvor mange penge er der tilbage i Windhorst tanken, og hvem skal fremover lede hjemmeholdet på banen på det legendariske Olympia Stadion i Berlin?

Der er stadig grund til optimisme i klubben, hvor et nyt stadion med al sandsynlighed står klar i 2025, og hvor den tidligere mestertræner, Hertha-spiller og lokal Vestberliner Niko Kovac står klar i kulissen, skulle Preetz ringe. Men endnu kan vi kun se konturerne af en ny stærk hovedstadsklub, hvor fremtiden (måske) peger ud mod Europa. En ting er dog sikkert. Hertha vil også i de kommende måneder og år være en af Bundesligaens mest interessante (og kontroversielle) klubber at følge.

 

You may also like
Optakt, højdepunkter, Fortuna Düsseldorf, Hertha BSC
Højdepunkter og mål: Fortuna Düsseldorf – Hertha BSC 3-3
Højdepunkter, Hertha BSC, FC Köln
Højdepunkter og mål: Hertha BSC – FC Köln 0-5
Hertha, Jürgen Klinsmann
Podcast: Klinsi-kaos, Haaland-Hype og stor forårs gennemgang
Hertha, Jürgen Klinsmann
Jürgen Klinsmann er færdig i Hertha efter bare 76 dage