Når Donald Trump og resten af Amerika den 11. juni byder velkommen til hele VM 2026 er Tyskland en af turneringens forhåndsfavoritter. Sådan er det altid. Naturligvis, fristes man til at sige. De firedobbelte vindere af turneringen er altid kandidater til den store triumf. Men denne gang er usikkerheden måske noget større end normalt. Og det er ikke kun på grund af et udvidet turneringsformat med 48 bejlere til titlen.
Også på de indre linjer i Tyskland, er der grund til tvivl oven på to helt mislykkede verdensmesterskaber i 2018 og 2022. Mange spillere er blevet udskiftet, og EM på hjemmebane blev heller aldrig den helt store sportslige succes. Så hvad nu Julian Nagelsmann? Skal ”Die Mannschaft” rejse sig på ny? Eller lurer endnu en VM-fiasko i en ikke helt ukompliceret pulje med Curaçao, Ecuador og Elfenbenskysten? Vi tager temperaturen på det tyske hold forud for VM 2026.
En hver iværksætter, virksomhedsleder eller kampagnechef kender den. Den bruges i dag både af den flittige gymnasieelev i erhvervsøkonomi og den moderne fodboldtræner med hang til data-analyser. SWOT-analysen er i den grad blevet et alment kendt værktøj til at forstå komplekse cases af alt fra virksomheder til politiske kampagner og fodboldhold. SWOT-analysen er ofte vejen til selvindsigt og den nye strategi. Hvordan går det, og hvor skal vi hen? Der vurderes styrker (S) og svagheder (W), muligheder (O) og trusler (T), inden man beslutter sig for de næste skridt eller den nye vej.
I en moderne fodboldverden præget af penge, tal og strategier virker det derfor helt naturgligt at bringe denne merkantile lingo ind i fodboldens verden. Om ikke andet, så for at blive lidt klogere på den komplekse situation, som det tyske landshold står i frem mod VM 2026.
S – Strengths (styrker): Taktisk snilde og kreative kræfter
Træner Julian Nagelsmanns stærkeste kort ligger på den offensive midtbane. Ingen tvivl om det. Her er der både så rigeligt med rutine, talent og kreativitet. Bayern trioen Serge Gnabry, Leroy Sané og Lennart Karl er i topform. De krydres med en masse Premier League-styrke fra Kai Havertz, Florian Wirtz og Kevin Schade. Ingen anden nation kan stille med så kraftig en offensiv midtbane, er påstanden herfra – det skulle da lige være Brasilien eller Frankrig.
Alt tyder på, at Gnabry bliver manden i centrum på 10’er positionen. Han flankeres af Sané og Wirtz på henholdsvis højre og venstre side, men med mulighed for at bytte pladser indbyrdes i den forventede 4-2-3-1 formation. Alle tre bringer en enorm fart og har spillet fast sammen gennem hele VM-kvalifikationen. Dertil er Jamal Musiala tilbage fra sin langvarige skade. Selvom han ikke rigtig har ramt formen indtil videre, og Oliver Kahn anbefaler et afbud til VM, så er det lidt af en joker at have siddende.
I manglen på en klar 9’er (mere om det nedenfor) er det tydeligt, at der ligger et stort pres på at få den offensive midtbane til at levere målene. Sammenlagt seks mål og fem assist er det blevet til igennem kvalifikationen fra de tre herrer Sané, Gnabry og Wirtz.
Kometen Karl
Skulle en af de tre blive skadet, eller er der brug for at ryste posen og bringe nye kræfter i spil, er der heldigvis også masser af taktiske muligheder at trække på fra bænken. Kevin Schade er lige nu et af den engelske ligas varmeste navne på transfermarkedet grundet sin vigtige rolle på et godt spillende Brentford-mandskab.
Havertz bringer ligeledes målnæse og kampform med sig ind til VM-turneringen. Eneste spørgsmål omkring Havertz er, hvorvidt Nagelsmann hellere vil bruge ham helt fremme som forreste mand i angrebet. Sidst men ikke mindst, har tyskerne to stærke jokere fra Stuttgart i Deniz Undav og Jamie Leweling. De har begge leveret på højt niveau for sydtyskerne i en lang periode, og begge har de fart og målnæse.
Mange fodboldtilhængere vil nok sidde i spænding og håbe på at få en af tidens mest hypede talenter at se. Lennart Karl. ”Den ny Götze”, ”den nye Wirtz”, og hvad de nu ellers kalder ham i pressen. Den bare 18-årige knægt har taget Bayern med storm, men endnu har han gennembruddet på landsholdet til gode. Og med så stor konkurrence om pladserne, kan det også være meget tvivlsomt, hvor meget vi får ham at se. Hvorfor ikke bare gøre brug af den ”rigtige” Wirtz, fristes man til at sige.
W – Weaknesses (svagheder): ny målmand og manglen på en klassisk 9’er
Alt imens tyskerne næsten kan ”fodre svin” med dygtige 10’ere, kniber det på to andre centrale positioner. Den forreste og bagerste mand. Forrest har tyskerne længe ledt med lys og lygte efter en ny Miroslav Klose. Endnu har hverken Timo Werner eller Niclas Füllkrug formået at løfte den tunge arv til en slutrunde efter VM historiens mest scorende spiller. Nu er det så blevet Newcastle stjernen Nick Woltemades tur. Eller hvad? Havertz har nemlig også indtaget rollen før men med meget blandet succes.
Førstnævnte Woltemade har scoret fire mål i seks kampe i den netop overståede VM-kvalifikation. Umiddelbart pænt, men det var mod mindre prominente nationer som Nordirland, Luxembourg og Slovakiet. Så er det nødvendigvis ham, man sætter sin lid til i kampe mod stormagter som Frankrig, Brasilien eller England?
Han har gjort kometkarriere siden han for få år siden spillede i upåagtede Elversberg. Syv Premier League scoringer i denne sæson er da også nogenlunde, men at kalde ham den nye Klose eller Gerd Müller, vil være noget af en overdrivelse. Bedste tyske angriber er rent statistisk set Deniz Undav. Men Julian Nagelsmann udtalte i forbindelse med de seneste landskampe, at han primært ser ham som indskifter.
Problemer i målet
Lige så stor usikkerhed vi finder i angrebet, lige så stor tvivl er der omkring kvaliteten i den anden ende af banen. Målmåndsposten. Her ser det ud til, at Nagelsmann går med rutinen og stoler på Oliver Baumann som det klare førstevalg. Han er da også på mange måder bundsolid og kommer fra en forrygende Hoffenheim-sæson, der sågar har ført til rygter om et skifte til giganterne fra Bayern München for den aldrende målmand.
At en stor klub som Bayern skulle satse på en ny 35-årig på målmandsposten virker dog noget usandsynligt. Og det burde vel egentlig også gælde for landsholdet. Havde han heddet Oliver Kahn, Manuel Neuer eller Sepp Maier, så bevares. Men nu er det altså ”bare” Oliver Baumann vi taler om. En spiller uden de store meritter på cv’et. Selv i landsholdsregi fremstår han noget uprøvet med sine bare 11 kampe. Det er måske derfor, at debatten om et Neuer-comeback igen er blusset op, men den tanke virker mest til at fylde noget i pressen og ikke så meget hos hovedpersonen selv.
Stod det til undertegnede, burde Nagelsmann gå all in og satse ungt. På bænken sidder først og fremmest Alexander Nübel og dernæst Finn Dahmen. Begge ligner bedre bud på en fremtidens målmand for Die Mannschaft. Nübel har over længere tid kandideret til posten som førstemålmand i Bayern, men er hver gang blevet vejet for let i mødet med Neuer.
Ikke desto mindre har han længe været en topkeeper for først Schalke, dernæst Monaco for i indeværende stund at spille for højtflyvende Stuttgart på lån fra Bayern München. Finn Dahmen har et noget mindre prangende klub resumé, men til gengæld bibringer han stort kendskab og rutine med landsholdsfodbold fra u21-tiden. Her regnedes han for at være et kæmpetalent og central for succesen med u21-EM-sejren i 2021.
O – Opportunities (Muligheder): Ungt blod og Wirtz i verdensklasse
Skal Tyskland for alvor melde sig ind i kandidaturet til VM-titlen, kræver det noget mere, end hvad vi ser fra dem nu. 2-1 sejr mod Ghana, 4-3 mod Schweiz i de to seneste forberedelseskampe rimer i hvert fald ikke på verdensklasse. Læg dertil, at sidst man for alvor mødte modstand var i Nations League, hvor man tabte til først Portugal og dernæst Frankrig.
Så hvor skal det så komme fra? Nogle af de unge skal gribe chancen. Hvis de ellers får lov. Måske Kevin Schades fart kan bringe noget nyt til tyskernes angrebsspil, hvor især Leroy Sané møder stor kritik? Eller hvad med kæmpetalentet Karl, der fik sin debut i de netop overståede venskabskampe? Måske finder Florian Wirtz et hidtil helt uset højt niveau, der gør, at han kan bære Tyskland frem til titlen på samme vis som vi har set Mbappé, Messi og Yamal bærer henholdsvis Frankrig, Argentina og Spanien gennem de seneste VM- og EM-slutrunder.
Wirtzs præstationer for Liverpool har været lige så svingende i indeværende sæson som resten af Liverpools mandskabets. Det virker dog til, at han trives bedre på landsholdet, hvor han senest fik det hele til at klikke med to mål og to assist i én og samme kamp mod Schweiz. En voldsom præstation for en meget ung spiller med et voldsomt højt topniveau.
En ting er i hvert fald sikkert: Det bliver nok ikke hverken Pascal Groß, Jonathan Tah eller førnævnte Baumann, der skal lede det her hold. Der er brug for frisk blod, og at de unge stepper op.
T – Threats (trusler): Pres på fra start i en bøvlet pulje
Der er et spøgelse. Et spøgelse, som går igen på det tyske landshold. Et spøgelse som kan få selv de største tyske stjerner til at underpræstere, og det spøgelse hedder VM-gruppespil. Vi så dets grimme ansigt første gang ved slutrunden i Rusland 2018 og for dernæst at hjemsøge Qatar 2022. Tyskerne har det svært som topseedede mod mindre nationer, der vil gøre alt for at skabe sensationen ved at slå de tyske forhåndsfavoritter. Men det må simpelthen ikke ske igen. Punktum. Det må være Nagelsmanns alt overskyggende mål forud for denne turnering.
Men kan det så ske? Kan VM 2026 igen slutte allerede i gruppespillet? Alt logik tilsiger naturligvis et rungende nej, men så alligevel. På papiret ligner Curaçao, Elfenbenskysten og Ecuador på ingen måde den kvalitet, tyskerne mødte ved de forrige to VM-slutrunder. Men omvendt sagde vi meget af det samme sidste gang og forrige gang; Tyskland går videre, alt andet er umuligt.
Et tysk/dansk problem?
Selvom det måske ikke er de mest prangende profiler, du finder hos de tre puljemodstandere (så som Tahith Chong, Enner Valencia eller Evann Guessand, bare for at nævne et par stykker), så vil det altid være svært at møde fremmede nationer fra oversøiske kontinenter. Selv den mest grundige scouting-sektor kan sjældent forberede holdet 100 procent på en modstander, man så sjældent møder selv som europæisk nation.
Tyskernes største modstander er dog nok tyskerne selv. Som med det danske landshold, således også med det tyske, har de det med at skabe en psykologisk blokade, så snart modstanderen er mindre prominent, og de derfor har alt at tabe. Dette er Nagelsmann fornemmeste opgave: At forberede spillerne på at være favoritter og at kunne håndtere denne favoritværdighed. Også når man har ryggen mod muren, nerverne kommer i spil, og forsøgene går stolpe ud.
Konklusion
Det tyske landshold anno 2026 er lidt af en spændende størrelse. Styrken skræmmende stor på enkelte positioner, men der er også usikkerhed omkring nogle af de vigtigste positioner. Hverken Wirtz eller Musiala fremstår på samme niveau som ved EM for to år siden, ligesom målmandsposten er en evig kilde til uro. De unge har potentialet, men faren ligger altid og lurer i en VM-pulje præget af ukendt territorium og med alt at tabe. Så hvad kan vi så egentlig forvente af Tyskland ved VM 2026? Sandheden er nok, at vi ikke ved det. Og netop derfor bliver det tyske mandskab et af de mest spændende hold at følge ved sommerens slutrunde.
