Nye koste fejer bedst. Det kunne faktisk betale sig at skifte ti mand ud på ”Die-Bulibold-Elf”, der efterfølgende hoppede 76 pladser frem trods et voldsomt transferbudget. Denne gang går det knap så vildt for sig, men jeg er stadig nødt til at finde plads til tre nye spillere.
Mine overvejelser til Bundes Manager runde 15
På trods af en hjemmesejr over Werder Bremen skiller jeg mig af med mine tre Köln-spillere. De skal nemlig en tur til Millerntor, hvorefter der venter en hjemmekamp mod Leverkusen. I stedet kaster jeg min kærlighed på ”Die Werkself, der har hjemmekampe mod hhv. Augsburg og Union på hver side af kampen i Köln. Derudover har jeg fidus til en møgdyr Bayern-reserve.
Mine udskiftninger
Målmand
M. Schwäbe (4 mio.) Köln ud – N. Vasilj (3,6 mio.) St. Pauli ind
Ny mand mellem stængerne bliver St. Paulis bosniske landsholdskeeper. ”Die Kiezkicker” står overfor tre kampe (Köln, Heidenheim og Mainz), som givet bliver udslagsgivende for, om klubben overlever i Bundesligaen. To af de kampe spilles hjemme på Millerntor, og i disse opgør skal Vasilj spille til, hvis der skal point ind på kontoen.
Forsvar
L. Karl (6 mio.) Bayern ud – R. Guerreiro (6,7 mio.) Bayern ind
Dette skifte kræver, at jeg ændrer opstillingen fra 3-4-3 til 4-4-2, men jeg har stor fidus til Bayerns luksusreserve. Guerreiro er i gang med sine sidste kampe for Bayern og skifter nok til Benfica til næste sæson. Jeg tror, han får en af sine sjældne starter i kampen mod Stuttgart, da Kompany nok roterer nogle af de ellers faste spillere, og sker det, så ligner det altså en plads til Guerreiro som hængende angriber i højre side.
Midtbane
J. Kaminski (5,6 mio.) Köln ud – J. Irvine (2,6 mio.) St. Pauli ind
Næste skifte er mellem lørdagens modstandere, hvor jeg tror, at hjemmebanefordelen vil gøre udslaget. Derfor tager jeg Irvine, der netop har siddet ude med karantæne, med igen.
Angreb
R. Ache (4,6 mio.) Köln ud – J. Musiala (8,5 mio.) Bayern ind
Egentlig havde jeg Patrick Schick som favorit til denne plads, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om Kasper Hjulmand stiller op med Schick, eller om Kofane får pladsen. Derfor gør jeg noget helt andet og konverterer pladsen til en midtbaneplads. Jeg tror nemlig, at Musiala får lov til at starte inde, og den unge mand skal virkelig vise sit værd, hvis han vil med til VM til sommer.
Mit anførervalg til Bundes Manager runde 15
Jeg tager chancen og giver bindet til Guerreiro. Portugiseren med den fine sparketeknik er på papiret forsvarer og så giver det jo virkelig pote, hvis han kommer på tavlen, i en runde hvor Bayern kan vinde mesterskabet

- Spilletidspunkter for runde 1-4 i Bundesligaen fastlagtDFL har fastlagt spilletidspunkter for runde 1 – 4 i 1. Bundesligaen, ligesom der er kommet kamptidspunkter frem til 6. runde i 2. Bundesliga.
- Optakt til VM Manager semifinaler – Three Lions og otte kokkemændVM Manager semifinaler – Three Lions og otte kokkemænd. Det er semifinale tid, og nu lægges alle æggen i to kurve. Frankrigs og Englands
- Optakt til VM-Manager kvartfinaler: Dyre englændereOptakt til VM-Manager kvartfinaler: Der er kun otte lande tilbage, så det gælder om at holde tungen lige i munden, når de sidste fiduser skal findes
- Optakt til VM-Manager 1/8-finaler: En heldig håndOptakt til VM-Manager 1/8-finaler: En heldig hånd: Frankrig og Argentina ligner umiddelbart to gode hold at satse på denne gang
- Kampprogrammet for Bundesligaen 2026/27 offentliggjortKampprogrammet for Bundesligaen 2026/27 offentliggjort: Revierderby, Bayern mod Dortmund og Elversbergs debut. Se alle datoerne her








