Bayern München har lignet et uovervindeligt hold. I sidste uges Champions League-opgør satte Arsenal Football Club dog en stopper for de tyske mestres hidtidige 18 ubesejrede kampe på stribe. Hvad kan nederlaget fortælle os om Bayerns svagheder? Vi tager her et kig ind i foråret og mod de ting, der, hvis nogen, kan sætte en dæmper på ambitionerne i det sydtyske.
Standardsituationer
Bayern cruisede i forrige weekends Bundesligaopgør forbi Freiburg med en sejr på 6-2. Trods pragtpræstationer fra Michael Olise og Lennart Karl rodede en bekymring i optakten til mødet med Arsenal; de defensive dødbolde. Freiburg havde nemlig bragt sig foran med både ét og to mål inden for et kvarter efter to hjørnespark, hvor Bayerns opdækning i det lille felt havde set mildest talt sløset ud. Og hvis man har fulgt bare lidt med i Premier League de seneste sæsoner, har man formentlig stiftet bekendtskab med Mikel Arteta og Arsenals kyndighed på netop standardsituationer. Bayern fik da også syn for sagen onsdag, hvor samtlige Arsenal-hjørnespark lignede reelle målchancer.
Der skulle blot et enkelt af slagsen til, før Arsenal kunne bringe sig foran ved Jurrien Timber efter et spark mod nærmeste stolpe, hvor Manuel Neuer blev fuldstændig afskåret i målet. Oftest anvendte Arsenal dog en hjørnesparksrutine, hvor tre-fire spillere placerede sig ved bagerste stolpe og løb mod bolden i det lille felt. Dette tvang Bayerns zonemarkerende forsvarslinje til konstant at kigge sig over skulderen og skabte tydelig forvirring. Skal Bayern sætte en stopper for dødboldsindkasseringer, er man nødt til at anvende en mere pragmatisk tilgang, der er tilpasset den givne modstander. Den automatpilotsagtige zonemarkering spillede fallit mod Arsenal, og Kompany må derfor lege med tanken om et hybridt opdækningssystem, hvor f.eks. Jonathan Tah og Leon Goretzka mandsopdækker de mest graverende lufttrusler.
Når det er sagt, er det dog en forholdsvis håndgribelig svaghed, som de utvivlsomt er opmærksomme på i München. Det ville ikke komme som nogen overraskelse, hvis der inden længe bliver tilføjet en decideret dødboldsspecialist til trænerstaben; en rolle, der har stået tom, siden Thomas Tuchels tidligere assistent, Anthony Barry, forlod klubben i 2024.
Personel
I München arbejder man med en ualmindeligt smal trup – især sammenlignet med andre klubber på højeste europæiske plan. Dette har været et bevidst valg fra ledelsens side, især med et mål om at holde udgifterne til spillerlønninger i skak. Indtil videre har det virket. Det tvinger Kompany til at rotere, og holder derved bænken varm og spillerne tilfredse. Vi så det ikke mindst i 3-0-sejren over Leverkusen 1. november, hvor startopstillingen bød på hele seks ændringer fra de elleve (stærkeste), der havde startet i midtugen. Tilgangens succes skyldes ligeledes, at truppens yngre spillere har spillet op til eller over niveau, ikke mindst den 17-årige akademispiller Lennart Karl. Slutteligt har det været afgørende, at spillertruppen besidder stor positionel alsidighed, hvor spillere som Josip Stanišić, Tom Bischof, Konrad Laimer og Raphaël Guerreiro mf. komfortabelt kan dække ind på tre eller flere positioner.
Alsidigheden kommer dog med et trade-off: taktisk præcision. Dét så vi i den offensive fase mod Arsenal, især i Bayerns manglende evne til at skabe overtalssituationer nær sidelinjen på den sidste tredjedel. Her erstattede Lennart Karl den tidligere Liverpool-kant Luiz Diaz grundet karantæne, hvilket betød, at Serge Gnabry indtog pladsen på venstre kant i modsætning til sin (i denne sæson) vanlige 10’er position. Offensiven blev derfor overdrevet indadvendt, idet både Karl og Olise ynder at trække ind i banen til deres foretrukne venstrefod, ligesom Gnabry i høj grad foretrækker at spille direkte mod mål, fremfor at trække spillet bredt, som Diaz har haft det for vane. Tendensen blev forstærket af backerne Stanišić og ’Konny’ Laimer. Højrebenede Laimer var med sit udgangspunkt på venstre back også blevet indadvendt og kom derfor sjældnere i overlap på ydersiden. Retvendte Stanišić er i midlertidig knap den stærkeste back rent offensivt, hvilket betød, at indlæg fra baglinjen oftest kom fra Olises mindre foretrukne højre fod.
Det udstillede for første gang i sæsonen faren ved en trup af generalister. Mod et hold med så stærk en defensiv struktur som netop Arsenal risikerer Bayern at se skrøbelige ud rent taktisk, hvis de ikke formår at udnytte banens bredde bedre.
Den enkelte scoring fra Lennart Karl kom efter en diagonal aflevering mod Arsenals venstre bagrum, der lignede London-klubbens eneste reelle svaghed. En svaghed, man dog ikke formåede at udnytte tilstrækkeligt, inden indskiftningen af Calafiori lappede hullet… Det blev derfor også første gang i indeværende sæson, at man for alvor mærkede fraværet af Alphonso Davies’ overlap og af Jamal Musialas evne til at penetrere de små rum.
Tunge ben
Sæsonens foreløbige fodboldmæssige højdepunkt kom i 2-1-sejren over Paris Saint Germain på Parc des Princes. I kampen mellem to af verdens pt. mest velspillende hold understregede Bayern kategorisk, at de ikke ville lade sig dominere. PSG var hastigt på vej mod et syngende nederlag, da dobbelte målscorer Luis Diaz måtte forlade banen med en udvisning efter en akavet tackling på Achraf Hakimi. Med blot ti mand i anden halvleg beviste Kompanys tropper dog, at de var både villige og i stand til at forsvare en sejr hjem, i hvad der udviklede sig til et regulært Schießbude.
Konsekvenserne viste sig dog allerede i det følgende Bundesligamøde med Union Berlin, hvortil Kompany foretog blot en enkelt ændring relativt til de elleve, der startede mod PSG. Resultatet blev et hårdt kæmpet kryds, hvor man var overmatchet rent fysisk, og desuden indkasserede endnu et mål efter en standardsituation.
Spørgsmålet er, om Bayern-spillerne allerede er ved at få tunge ben. Noget kunne tyde på det. Nederlaget til Arsenal var ikke kun taktisk, men også individuelt. Dayot Upamecanos fejlaflevering før målet til 2-1 vækker onde minder i München, mens Joshua Kimmich spillede sin ringeste kamp længe. Arbejdshesten Laimer lignede også en skygge af sig selv, og ondt blev til værre, efter han måtte lade sig udskifte efter blot 45 minutters fortvivlende fodbold i weekendens knebne sejr over St. Pauli.
Musialas tilbagekomst
Heldigvis for Bayern München og Vincent Kompany er der håb forude. Der er nu blot fem kampe igen før vinterpausen, og desuden med et komfortabelt pusterum på otte point ned til RB Leipzig. Tiden må dog også være moden til selvransagelse hos Kompany forud for Rückrunden og de afgørende faser af Champions League. Bayern vil for alt i verden undgå en gentagelse af sidste forårs amputerede forestilling, både hvad angår skader og energiniveau.
Skal man tro sportsdirektør Christoph Freund, er der ikke planlagt forstærkninger i det kommende transfervindue. Dog venter et kærkomment gensyn med Davies og Musiala, der begge returnerer fra langvarige skader, ligesom Hiroki Itō fik sæsonens første minutter som indskifter mod Freiburg. Først og fremmest tilfører de fornyet energi og meget tiltrængt bredde til holdet. Alphonso Davies er en klar og ukompliceret forstærkning på venstre back, hvor der aldrig for alvor blev identificeret en afløser blandt Stanišić, Bischof, Guerreiro og Laimer.
Genkomsten af Musiala er en kende mere penibel. Bayerns offensiv har været sprudlende i denne sæson. Det skyldes ikke mindst Harry Kanes nyfundne frihed til at trække endnu mere ned i banen for at deltage i opspillet. Dette er dog muliggjort af især Serge Gnabrys (eller Nicolas Jacksons) evne til at overtage positionen som forreste mand i presset; en rolle som Musiala ikke umiddelbart kan eller bør overtage. Det er naturligvis altid farligt at ændre på noget, der virker, men Jamal Musiala vil fortsat være en nøglefigur for Bayern, og det er dermed sandsynligvis Gnabrys plads i startopstillingen, der står for skud. Vi vil formentlig se en Harry Kane, der fortsat har frihed til at strejfe rundt, imod at Luiz Diaz kommer til at spille en større rolle i det centrale presspil. Den Musiala, vi får tilbage, vil måske derfor oftere tage sit udgangspunkt i venstre side af banen, fremfor at drive bolden frem gennem de centrale kanaler. Det er en svær kabale, Vincent Kompany skal lægge, men foreløbigt mest et luksusproblem.
- Optakt til runde 15 i 2. Bundesliga: Fanprotester og Frankenderby
Schalke vandt topkampen mod Paderborn og overtog førstepladsen. Hertha og Bochum er stadig i bedring, og så viste racismen igen sit grimme ansigt i Dresden…. Read More - Optakt til Bundes Manager runde 13: Ni nederlag i træk? Kom så Pauli!
Jeg ændrede mit hold i forhold til sidste uges artikel, da jeg fandt ud af, at Leipzigs Ouedrago var skadet. Ind kom i stedet Freiburgs… Read More - Analyse: Hvem eller hvad kan stoppe Bayern München?
Bayern München har lignet et uovervindeligt hold. I sidste uges Champions League-opgør satte Arsenal Football Club dog en stopper for de tyske mestres hidtidige 18… Read More - Optakt til Bundes Manager runde 12 – Anfører Luis Diaz
Optakt til Bundes Manager runde 12 – Luis Diaz får bindet, når Bayern, måske uden Harry Kane, møder stakkels St. Pauli. - Optakt til 2. Bundesliga runde 14 – Finsk uge
Efter otte sejre i træk gik den ikke længere for Paderborn, der hjemme tabte til Hannover. Holdet indtager dog stadig førstepladsen efter en runde 13,… Read More
