10 år i samme klub er noget man sjældent ser i moderne fodbold, hvor penge ofte kommer før loyalitet. For manden, der i dag fylder 75 år, var netop loyalitet en stor del af hans karriere, som modsat mange andre tyske fodboldlegender ikke har været præget af sensationer uden for banen. Overskrifterne blev primært skrevet på banen, når det gælder Günter Netzer.
I de to første portrætter af store, tyske fodboldlegender er begges status blev påvirket af store begivenheder uden for banen. For Beckenbauer er det især korruptionsanklagerne fra nyere tid, der tilsværter ”Der Kaisers” ry, mens der for den langt mere kontroversielle Breitner har været utallige episoder, som har provokeret fodboldverdenen. Omvendt er Günter Netzer på grænsen til at være kedelig og helt ordinær, når man ser på ham uden for fodboldbanen.
På banen var Netzer dog alt andet end kedelig og ordinær. Hans varemærke var millimeter præcise afleveringer fra sin plads på den centrale midtbane, hvorfra han kunne sætte sine medspillere op, men også selv kunne finde vejen til modstanderens mål, og det var en af årsagerne til, at Beckenbauer og Breitner ikke vandt flere mesterskaber, end de gjorde.
Netzer begyndte som 8-årig i den lokale klub 1. FC Mönchengladbach. Her spillede han frem til han fyldte 19, og han havde i sine 11 år i klubben kostet sin far, der var grønthandler, mange penge. Far og søn havde nemlig indgået en aftale om, at Netzer ville få fem D-Mark pr. scoret mål, og i dag husker Netzer tilbage på, at han i løbet af en sæson scorede 28 mål, hvilket sikrede ham den dengang store sum af 140 D-mark fra faren. Samtidig imponerede han nok i den lille lokale klub til, at byens daværende Regionalliga-hold Borussia Mönchengladbach gav ham hans første professionelle kontrakt i 1963.
En fod med i succesen
I Borussia Mönchengladbach fik den unge Netzer hurtigt hjulpet klubben til oprykning til den nye Bundesliga, hvor klubben blev en del af det fineste selskab i Tyskland i ligaens tredje sæson. Første sæson sluttede klubben på en anonym 13. plads. Netzer havde dog gjort sig selv positivt bemærket, da han var medvirkende i 23 mål, fordelt på 13 scoringer og 10 oplæg, i 31 kampe. Selvom han kun var 21 år, var den lyshårede midtbanemand, der i øvrigt stadig er kendt for sine lange lyse lokker, en stor profil i den nye liga, og hans evner på en fodboldbane skulle føre til en historisk tvekamp.
For Netzer tid i Mönchengladbach blev hurtigt til andet end kampe om midterplaceringer, for med manager Hannes Weisweiler blev placeringerne bedre og bedre. I 67/68 og 68/69 blev det i begge sæsoner til 3. pladsen, mens det i den første sæson i det nye årti lykkedes klubben at komme helt til tops. Med en suveræn hjemmebanestatistik, hvor det blev til 14 sejre og kun et nederlag og to uafgjorte, kunne Netzer og Mönchengladbach-holdet kalde sig tyske mestre for første gang. Günter Netzer havde efterhånden også konsolideret sin centrale plads på holdet med spilletid i 29 ud af 34 kampe. Alligevel kunne Netzer se tilbage på en sæson, hvor han havde færre afgørende afleveringer og scoringer, og for første gang i fem år var han involveret i under 23 mål. Det blev nemlig ”kun” til seks scoringer og 13 assists, hvorimod det i de tidligere sæsoner havde stået på mellem 10 og 13 mål og 10 og 15 målgivende afleveringer.
Den svære to´er
Kollektivt blev euforien dog endnu større året efter, da Netzer sammen med profiler som Herbert Laumen og Jupp Heynckes som de første forsvarede mesterskabet efter en tvekamp mod et Bayern München-hold, der heller ikke var profilfattigt. De to tidligere omtalte legender, Beckenbauer og Breitner, var endda suppleret af Gerd Müller, Uli Hoeneß og Sepp Maier, og mesterskabskampen endte i en nervepirrende afslutning.
Inden sidste spilledag havde Bayern nemlig overhalet Gladbach på målscoren, der for Bayern var +40 og for Gladbach var den kun én lavere. Derfor så det rigtig svært ud for Mönchengladbach at kunne gentage succesen fra sæsonen før, for Bayern skulle møde midterholdet Duisburg, der ikke havde det store at spille om. Andetsteds skulle Mönchengladbach, for at gøre sig den mindste forhåbning om mesterskabet, få et bedre resultat end Bayern ved enten at tabe med færre mål eller vinde med flere mod rundens modstander fra Eintracht Frankfurt.
I den kamp gjorde Netzer i hvert fald sit for at genvinde titlen, da han scorede til 0-1 i slutningen af første halvleg. Føringen blev dog kort tid efter udlignet, men med tre hurtige scoringer mod slutningen af kampen havde ”die Fohlen” et udmærket resultat, da det endte med en 4-1-sejr, som betød, at Bayern højest måtte vinde med 2. Så tæt blev det dog aldrig, for Duisburg vandt 2-0, hvilket sendte mesterskabet til Nordrhien-Westfalen i stedet for til Bayern.
De to mesterskaber var ingen tilfældighed, og Gladbachs succes var blandt andet danske Allan Simonsen med til at videreføre i årene efter.
Dirigenten dirigerede succesen
I den anden mesterskabssæson havde Netzer et bemærkelsesværdigt lavt antal assists, nemlig kun tre, men det var altså ikke fordi han pludselig havde glemt, hvordan man lagde en aflevering. Netzers rolle var derimod blevet en lidt anden, og han var med alderen blevet en større leder. Han styrede store dele af holdet på banen og faldt også selv længere tilbage på grønsværen, hvorfra han kunne dirigere spillet og lægge dybe afleveringer. Hans rolle som playmaker og leder var så markant, at han fik tilnavnet ”Karajan” efter den verdensberømte dirigent Herbert von Karajan.
Det tydeligste eksempel på Netzers store autoritet og rolle på en af datidens allerstørste fodboldhold kom til syne i en atypisk og sjældent set situation. Klubben havde spillet sig til finalen i DFB-Pokalen, hvor modstanderen var 1.FC Köln. Netzer startede kampen på bænken, og det var egentlig også meningen, at han skulle blive der hele kampen. Men da kampen var gået i forlænget spilletid, begyndte Netzer at tage træningstøjet af, og han fortalte træner Weisweiler ”at nu gik han ud og spillede”. Og det må man sige at han gjorde. For med sin blot anden boldberøring i kampen scorede han det, der skulle vise sig at være sejrsmålet. Gladbach vandt derfor sin anden pokaltitel i en kamp, hvor Netzer skiftede sig selv ind.
Modsvaret til Cruyff
Efter den store succes i Mönchengladbach med 230 ligakampe, 82 mål, to ligatitler og en pokaltitel i de 10 år Netzer var i klubben, var det tid til at prøve noget nyt. Netzer var i årene 1972 og 1973 kåret til årets tyske fodboldspiller og havde et stort navn i fodboldverden. Derfor var det også ham Real Madrid hentede som modsvar til rivalerne fra Barcelonas køb af hollandske Johan Cruyff.
Netzer blev den første tysker i den spanske kongeklub, der året efter hentede Netzers tidligere konkurrent fra Bayern München Paul Breitner ind til at spille ved siden af ham på midtbanen. De to vandt sammen ”The Double” i første sæson sammen, mens de også blev mestre foran Barcelona sæsonen efter. Desuden nåede Netzer også at vinde endnu en pokaltitel året inden Breitner kom til klubben.
Netzer spillede kun tre sæsonen i Spanien, og han var efterhånden også blevet 32 år. I 1976 tog den lyshårede tysker så også et naturligt skridt ned i karrieren og skiftede til den schweiziske klub Grasshopper. I Real Madrid blev det heller aldrig helt den store personlige succes for Günter Netzer, der over de tre sæsoner i klubben spillede 85 kampe og scorede ni mål.
I Grasshopper sluttede Netzer sin karriere af med 26 kampe og tre scoringer i løbet af de to år i den schweiziske klub.
Falsk verdensmester
Selvom Netzer i dag er set som en af de bedste playmakere nogensinde, var hans landsholdskarriere ikke specielt gloværdig. Selvom der er ti år mellem Netzers første og sidste landskamp, repræsenterede ”Karajan” kun det vesttyske landshold 35 gange. Højdepunktet kom i 1972, hvor landet for første gang slog England på Wembley, endda med Netzer som én af de tre scorende tyskere. Den helt store triumf kom senere på året, da tyskerne gik hele vejen i årets EM-slutrunde, hvor Netzer fik fuld tid i de to kampe. I finalen blev Sovjetunionen besejret 3-0, og her spillede Netzer ved siden af sin på det tidspunkt kommende holdkammerat Paul Breitner på midtbanen, mens klubkammeraten Jupp Heynckes lå længere fremme på banen.
Hvis man er stærk på verdensmesterkronologien eller har læst en af de andre portrætter om tyske fodboldlegender, kan man måske huske, at Vesttyskland blev verdensmestre to år senere i 1974. Men hvorfor det ikke var Netzers største landsholdsmoment, er der en meget naturlig grund til. Midtbanedirigenten kunne nemlig ikke på sædvanligvis styre spillet, for han spillede blot 21 min i hele turneringen, og han har senere udtalt, at han aldrig rigtig følte sig som verdensmester på trods af, at han stadig fik en guldmedalje.
Munden tog over for fødderne
Siden Netzer stillede støvlerne på hylden i 1977 har han ladet munden tale frem for fødderne. Først blev han året efter sportsdirektør i HSV. Ansættelsen skete på en noget anerledes baggrund, for Netzer havde forespurgt om han måtte stå for publiceringen af klubbens stadionmagasin, men klubpræsident gik kun med til dette, hvis Netzer også blev sportsdirektør. Her ansatte han blandt andet succestrænerne Branko Zebec og Ernst Happel, mens han i løbet af de otte år i stillingen var med til at vinde tre ligatitler og overraskende slå et stjernespækket Juventus i Mesterholdsturneringen, som var forløberen til Champions League, i 1983. Her var det altså hans lederskab og kommunikation, der var medvirkende til en af de mest succesfulde perioder i HSV´s historie.
Desuden var Netzer ikke helt færdig med Schweiz efter de to år som aktiv i landet. Han er nemlig blevet boende og har i dag også statsborgerskab i landet, hvorfra han driver et sportsmarketingfirma. Udover firmaet og den tidligere sportsdirektørstilling har Netzer efter sin fodboldpension også arbejdet for ARD, hvor han kommenterede de tyske landskampe. Dette var endda med en så stor succes, at han og makkeren Gerhard Delling i 2000 vandt den prestigefyldte Adolf Grimme-pris, som af flere tyske medier ses som tysk tv´s pendant til den amerikanske Oscar.
Günter Netzer har gennem et halvt århundrede været en markant skikkelse i tysk fodbold, hvor han som playmaker styrede spillet, scorede mål og lavede oplæg til andres mål. Samtidig var han meget ukontroversiel uden for banen, og han har som aktiv vundet alt, der er at vinde i tysk, spansk og landsholdsfodbold. Derudover har han siden sin tilbagetræden fra grønsværen imponeret med sit lederskab i HSV og sine talegaver på tv-skærmen. Günter Netzer er altså kort sagt en sand legende.
