Fire uger uden kampe.
En rekord-kort vinterpause er ved at være slut i Bundesligaen. Fredag aften begynder ligaen igen med en interessant duel mellem Hoffenheim og Bayern München.
På fire kampfrie uger sker der normalt ikke det store. Men tyske medier har været travlt beskæftigede med at holde styr på Franck Ribery, der spiser guldpyntede steaks, inden han sviner alt og alle til med en ordentlig svada i et sprogbrug, der ikke egner sig her.
I Düsseldorf har de ikke kunnet bestemme sig for, hvorvidt Friedhelm Funkel skulle sige farvel til Fortuna efter denne sæson eller ej. Det er så endt med at træner-nestoren snupper en ekstre sæson efter et overraskende godt efterår for oprykkerne. Under forudsætning af at Düsseldorf altså bliver oppe, hvis vi skal tro bulletinerne.
Og så skal man ikke glemme den årlige kritik af Bayern for deres træningslejr i Qatar eller Mats Hummels, der med et tweet ville fortælle, at Bayern med ti sejre i de15 kampe han havde deltaget i, rent faktisk havde spillet et godt efterår.
Det har Bayern så ikke, og derfor er Rückrundens åbningskamp en særdeles interessant affære. Abonnementsmestrene fra Säbener Strasse skal stramme ballerne gevaldigt sammen allerede fra runde 18, hvis de vil holde snor i Borussia Dortmund, der lidt overraskende har sat sig på førstepladsen.
Nico Kovac er så småt ved at have lært jargonen på tysk fodbolds fineste adresse og har sagt, at han regner med, at Bayern München slår Dortmund i det indbyrdes opgør 6. april.
– Så er der kun tre point op til Dortmund, og dem tror jeg godt vi kan finde et sted i løbet af sæsonen, lød det kækt fra Kovac på et pressemøde i Qatar.
Dortmund er gået stille med dørene i vinterpausen, hvor man har trænet i Marbella og pudset imaget af ved endnu en gang at understrege, at man ikke ønsker at tage på træningslejre i lande, der har problemer med menneskerettighederne. Et lille spark over skinnebenet til rivalerne fra München, som ikke kun handler om sportslig succes men også metoderne bag dem.
I vinterpausen har BVB-direktør Hans-Joachim Watzke kunnet sætte det smørede grin på og glæde sig over, at pengekassen på Borsigplatz endnu en gang er blevet fyldt godt op. Fløjkometen Christian Pulisic er blevet solgt for angiveligt 66 millioner euro, og det er endnu et solidt tilskud til klubkassen, der også er blevet oversvømmet med pengesedler i de senere år med salg af Dembelé og Aubameyang. Og så har man i øvrigt udtalt, at der ikke længere skal sælges spillere til Bayern. Lad os se, hvor længde det holder…
Dortmund har heller ikke den letteste start på anden halvdel af sæsonen, når de skal en tur til Red Bull Hovedstaden. Men holdet har set solidt ud i efteråret, hvor det kun blev til et nederlag i næstsidste runde ude mod Düsseldorf.
Foråret bliver interessant – er Schwartz-Gelb blevet læst taktisk, eller kan de unge vilde med supplement af midtbanedynamoerne omkring Delaney og Witzel holde den imponerende kadence fra efteråret og for alvor sætte Bayern under pres, så det kan ende med, at die Meisterschale skal flyttes til en ny adresse, når sæsonen slutter 18. maj?
Bag de to topfavoritter kommer Borussia Mönchengladbach formentlig til at sætte sig på den ene af de to resterende pladser til Champions League. Die Fohlen har leveret et flot efterår, hvor hjemmebanen i Borussia Park var uindtagelig. Desværre for gladbacherne kunne schwunget fra hjemmebanen ikke tages med til udekampene, og selv om Dieter Heckings mandskab kun er tre point efter Bayern München, er de i mine øjne ikke for alvor i spil til at være med helt fremme.
Det kan ende med et hundeslagsmål om den fjerde CL-plads. Lige nu ligger Leipzig solidt i svinget til den anden billet i tre forsøg til det fineste selskab. Men der er kun tre point ned til én af sæsonens overraskelser, Wolfsburg, på femtepladsen. Og kan Adi Hütters Frankfurt igen få gang i det hvirvelvindsfodbold, der diskede op med i store dele af efteråret, kan de også spille med om de rigtigt sjove pladser.
Længere bagude kommer Hoffenheim, Hertha Berlin og Bayer Leverkusen. I Hoffenheim skal Julian Nagelsmann holde dampen oppe i det sidste halve år i klubben, hvor han kan komme til at duellere med sin kommende arbejdsgiver i Leipzig om de europæiske pladser.
I Leverkusen har Rudi Völler og hans med-sportschef Simon Rolfes muligvis lagt kimen til ballade omkring deres roller hos Werks-elf. Nok skuffede Leverkusen i efteråret, men en niendeplads og tre point op til en europæisk plads var for lidt for klubben, der sparkede den ellers interessante træner Heiko Herrlich ud efter halvandet år og erstattede ham med Peter Bosz, der var alt andet end imponerende i det halve år, han sidste år havde i Borussia Dortmund.
I bunden rode flere af de forventede hold i form af Hannover, Nürnberg, Düsseldorf og Augsburg rundt. De bliver overraskende suppleret af Stuttgart og Schalke, og hvis et hold højere oppe ikke går totalt i stå, bliver de to nedrykkere og relegationsdeltagerne fundet blandt de seks.
Nürnberg og Hannover har som forventet vist sig ikke for alvor at have klassen. Die Clubberer har godt nok hentet et par fine triumfer hjemme, men har også fået solide klø på udebane, mens Andre Breitenreiter og Horst Heldts fiaskofyldte makkerskab i Schalke for et par år siden nu fortsætter i Hannover. Trupperne i de to klubber er langt fra stærke nok til at begå sig i den bedste række, og især i Hannover må det give dybe panderynker, at den ellers habile angriber Niklas Füllkrug sidder ude i hele foråret.
Stuttgart lider under eftervirkningerne af Tayfun Korkuts korte trænergerning i Mercedes-byen. Nok fik Korkut sat et godt forår sammen for Stuttgart, men den defensive indstilling holdt ikke ind i efteråret, og det hjalp ikke, at den nye træne Markus Weinzierl fik en håbløs start i klubben med tre nederlag og en målscore på 0-11. Der er kommet lidt mere styr på tropperne mod slutningen af efteråret, men 12 mål i 17 kampe var alt, alt for lidt for et hold med Stuttgarts ambitioner og midler.
Også i Schalke fik Domenico Tedesco en umulig start med fem nederlag i sæsonens fem første kampe. Spillet har lige som sidste sæson ikke været sprudlende i Gelsenkirchen, men i modsætning til sidste sæson har Tedesco ikke formået at hente de nødvendige, grimme 1-0 sejre i efteråret. 20 scorede mål er heller ikke imponerende – især ikke, når fem af målene blev sat ind i hjemmekampen mod Nürnberg.
Düsseldorf har lidt overraskende skabt et hul på syv point ned til de to direkte nedrykningspladser på et solidt, defensivt arbejde af Friedhelm Funkel, der i Watford-lejesvenden Lukebakio har fundet en offensiv diamant. Spørgsmålet er, om uroen omkring Funkels forlængelse kort før starten på Rückrunden sætter sig i spillerne.
Düsseldorf er dog en klar kandidat til én af de tre, kedelige pladser, når sæsonen slutter 18. maj med mindre der, som det ofte er sket tidligere, vil være et hold i midterfeltet, der går helt i stå og glider ned gennem tabellen og bliver en del af nedrykningskampen. Umiddelbart er der dog ikke noget oplagt bud, men et hold som Mainz skal ikke løbe ind i mange skader, før de kan ryge i fedtefadet.
Det bliver fire, hektiske måneder frem mod sidste spillerunde 18. maj, og med den nuværende stilling er der lagt op til masser af spænding omkring alle vigtige pladser i rækken med mesterskab, europæiske pladser samt nedrykningen. Og for at toppe spændingen kan man håbe på, at foråret også kan byde på pinlige pressekonferencer i München, ballade med VAR-kendelserne eller uigennemtænkte tweets fra spillere eller spillerkoner, der skal forsvare egen indsats eller skælde ud på trænere, fordi deres bedre halvdele ikke er blevet tilgodeset med den spilletid, de selv eller konerne havde sat næsen op efter.
Det skal med andre ord nok blive fire gode måneder i Bundesligaen.
