bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 3 Liga > 1. FC Saarbrücken > FC Saarbrücken, VfB Lübeck og Türkgücü München klar til 3. Liga

FC Saarbrücken, VfB Lübeck og Türkgücü München klar til 3. Liga

3. Liga

Med fire runder tilbage er der fortsat alt at spille for i 3. Liga. Syv hold har fortsat chancen for at rykke op, mens lige så mange må kæmpe til det sidste for at undgå nedrykningen i en historisk tæt sæsonafslutning.

Der skal fortsat spilles fodbold i 3. Liga i de kommende uger, men allerede nu er tre af de fire oprykkerne til Tysklands tredjebedste fodboldrække på plads. Pokalheltene fra 1. FC Saarbrücken (Regionalliga Sydvest), slesvig-holstenere fra VfB Lübeck (Regionalliga Nord) og Münchens tredje klub Türkgücü München (Regionalliga Bayern) skal i den kommende sæson spille i 3. Liga.

Den fjerde oprykker bliver enten SC Verl fra Regionalliga Vest, der ligesom Saarbrücken gjorde opmærksom på sig i år som „Pokalschreck“, eller 1. FC Lok Leipzig fra Regionalliga Nordøst, der for nyligt satte en tilskuerrekord med 180.000 solgte billetter til en virtuel kamp. Oprykningskampene mellem de to vil finde sted den 25.6. i Leipzig og den 30.6. i Verl.

Som følge af coronakrisen er sæsonen blevet aflyst i fire Regionalligaer (Nord, Nordøst, Vest, Sydvest) — og derfor besluttede forbundene at kåre vinderne af ligaen, som tabellen så ud inden corona. Kun Regionalliga Bayern har bestemt sig for at spille sæsonen 2019/20 færdig.

Men på grund af delstatens regler for amatørfodbold vil det først være muligt i efteråret, og eftersom fristen for 3. Liga-sæsonen 2020/21 er den 22. juni, bestemte det bayerske fodboldforbund, at holdet med de fleste point på det tidspunkt,Türkgücü München, skulle rykke op.

Stadionmæssigt kan 3. Liga-fans dermed glæde sig til et gensyn med et af Tysklands mest legendariske fodboldstadioner, Olympiastadion München. Siden professionel fodbold flyttede ud i 2005, har stadionet oftest været brugt til open air-koncerter, public viewing events og andre sportsbegivenheder. Men næste sæson kommer altså fodbolden tilbage — takket være oprykkerne fra Türkgücü München, der vil afvikle hjemmekampene delvis Olympiastadion og delvis på Grünwalder Stadion, hvor også 3. Liga-holdene TSV 1860 München og FC Bayern München II holder til.

You may also like
Holstein Kiel, fodboldrejse, rejseguide, optakt
Optakt til 33. runde i 2. Bundesliga: Holstein Kiel i Bundesligaen?
Kampprogram, 2. Bundesliga 2022/23
Andreas Albers og St. Pauli kan rykke op på Volksparkstadion: – Det kunne ikke være skrevet bedre
Optakt, Højdepunkter, HSV, St Pauli, Simon Makienok, Hamborg
​​Optakt til runde 32 i 2. Bundesliga – oprykningsfest på Volkspark?
Holstein Kiel, fodboldrejse, rejseguide, optakt
Optakt til 31. runde i 2. Bundesliga – Kiel Ahoi