bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayer Leverkusen – Mainz

Optakt: Bayer Leverkusen – Mainz

Corona virus, Ingen tilskuere, optakt

Kampfakta:
Spillested: BayArena, Leverkusen
Kamptidspunkt: Lørdag 15.30
TV: Viaplay

 

Holdnyt:

Bayer Leverkusen

Bundesligaen synger på sidste vers, og for Leverkusen er det alt eller intet i 34. spillerunde. Efter sidste rundes nederlag mod Hertha BSC er de dog afhængige af hjælp fra netop Hertha, der skal tage point fra Gladbach i de to mandskabers kamp, hvis Leverkusen vil ende i top 4 og dermed sikre sig Champions League billetter.

Leverkusen stod ellers med gode kort på hånden forud for turneringens sidste fem kampe, men med blot fire point i fire kampe, har det vesttyske mandskab gjort mulighederne for deltagelse i Champions League marginale.

Die Werkself er dog under alle omstændigheder klar til europæisk gruppespil i den kommende sæson, hvor den nuværende 5. plads ikke kan blive fravristet dem.

Kampen bliver øvrigt ikke sæsonens sidste, da de tidligere spillede sig i pokalfinalen, hvor de nykronede mestre fra Bayern München venter på det Olympiske Stadion i Berlin.

Peter Bosz må til den vigtige kamp lørdag se bort fra Bellarabi, der er ude med skade samt Dragovic, der er ude med karantæne for sit femte gule kort.

 

Mainz

Det holdt hårdt, men med en fremragende slutspurt hvor holdet høstede 9 ud af 12 mulige point, og hvor de blandt andet tog en stor skalp ude mod Dortmund er overlevelsen sikret. Mainz er endnu engang at finde i Bundesligaen i næste sæson.

Sidste lørdag blev det til en sejr over de formodet kommende nedrykkere – traditionsklubben Werder Breme – der blev besejret med cifrene 3-1. Allerede efter 30 minutter lignende det kampens afgørelse, da Boetius nettede til 2-0, men Werder bed fra sig og kom tilbage i kampen. Den blev dog definitivt lukket med fem minutter tilbage, hvor tilbagevendte Fernandes satte det sidste søm i kisten.

Kampen mod Leverkusen er derfor uden den store betydning for Mainz, og derfor ligner det heller ikke en kamp, de kommer til at få point i.

Bruma og Zentner sidder ude med skader op til kampen, og Boetius må se med fra tilskuerrækkerne, efter han indkasserede sit femte gule kort i sæsonen mod Werder Bremen.

Bud på holdopstillinger:

Bayer Leverkusen: Hradecky – L. Bender, Tapsoba, S. Bender, Sinkgraven – Aranguiz, Baumgartlinger – Diaby, Havertz, Bailey – Volland

Mainz: Müller – R. Baku, St. Juste, Niakhaté, Aaron – Latza, Fernandes – Öztunali, Quaison, Onisiwo – Mateta

 

Vidste du, at…:

Leverkusen har vundet de seneste fire indbyrdes opgør, og det med en klar på målforskel på 9-1?

 

Spiltip:

Leverkusen har alt på spil, modsat Mainz, der blot spiller for æren. Dette vil uden tvivl betyde Leverkusen vil sætte sig tungt på løjerne, og de vil formentlig dominere i store dele af kampen. Derfor tror vi på en 2-0 sejr til Leverkusen.

Få spiltips til samtlige kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Optakt, Gladbach
Optakt: Gladbach – Hertha BSC: Lykkes det die Fohlen at sikre sig den sidste Champions League plads?
Optakt, Werder Bremen
Optakt: Werder Bremen – FC Köln: Farvel og tak til Werder Bremen?
Optakt, BVB, Borussia Dortmund
Optakt: Borussia Dortmund – Hoffenheim
HSV, Højdepunkter, Optakt, Hamburger SV
Optakt: Hamburger SV – SV Sandhausen

Skriv et svar