Det var noget af en HAMMER, som de siger i de tyske, der i går faldt, da Lucien Favre meddelte Gladbach, at han trækker sig fra trænerposten. Godt fire års ubetinget succes blev vasket væk af blot seks kampe. Vi analyserer, hvad der gik så galt i Gladbach, og ser på mulige emner til at overtage det ledige sæde.
Tilbage i maj måned kunne Lucien Favre gå på vandet. Han havde med en tredjeplads ført Gladbach tilbage til Europas fineste klubturnering for første gang i 37 år. I forårssæsonen var de det hold, der samlede flest point sammen overhovedet, spillestilen var berusende, og de unge talenter stod på spring. Hvis schweizeren læste aviser, kunne han se sit navn blive bragt i spil som kommende træner i både Bayern og Barcelona.
Gladbach var de nye kæledægger i Bundesligaen, og fagmanden Favre var urørlig. Så urørlig, at sportschef Max Eberl udgav en noget nær permanent jobgaranti. En jobgaranti, han i øvrigt gentog for blot ti dage siden, efter endnu et nederlag og den værste Gladbach start på en sæson nogensinde. Men hvorfor gik det så galt for Favre og die Fohlen? Vi oplister en række årsager.
1) De forkerte afløsere:
Sommerens transfervindue bød på afsked med to store profiler. Kramer og Kruse. Især sidstnævnte har været sværere at erstatte end forventet. Kruse var ikke blot en målscorer, han var en spilstation og en bevægelig angriber, hvis bevægelsesmønster også gjorde angrebskollega Rafael bedre. Til at afløse Kruse faldt valget på Josip Drmic, der aldrig slog til i Leverkusen. Han har isoleret set rigeligt med kvalitet til på sigt at blive en glimrende angriber i Gladbach, men i en 4-4-2 med Raffael liggende ved siden af/bagved, er han ganske enkelt fejlcastet.
Heller ikke Kramer, der var blandt Gladbachs bedste i sidste sæson, er blevet erstattet godt nok. Faktisk kan man argumentere for, at han overhovedet ikke er blevet forsøgt erstattet. For godt nok er Lars Stindl en fremragende midtbanespiller og et røverkøb, men han har sine forcer i det fremadrettede spil. Favre havde måske sat sin lid til, at Xhaka kunne tage endnu et skridt i sin udvikling, men schweizeren har virket helt ved siden af sig selv og primært gjort sig bemærket med en udvisning i nederlaget mod Werder Bremen.
2) Rotation:
I de fire og et halvt år Favre stod i spidsen for Gladbach, var det stort set altid samme 11, han stillede til start med. Der blev sjældent skiftet ud på pladserne, og det gav en indforståethed blandt de udvalgte, der, med et Morten Olsensk udtryk, skabte en masse automatismer. I de første fem Bundesligakampe har Gladbach endnu til gode at stille med samme duo i midterforsvaret i to kampe i træk, ligesom både Hazard, Hahn, Stindl og Drmic er forsøgt prøvet som angrebsmakker til Rafael. Ret skal være ret. Favre har været tvunget til at rotere på grund af skader til nøglespillere, men ikke i en sådan grad som han har gjort det her i begyndelsen. Det har skabt en masse usikkerhed på holdet og resulteret i store fejl, der er blevet straffet af modstanderne. I hele sidste sæson lukkede holdet kun 26 mål ind. I de første fem kampe har Gladbach allerede indkasseret tolv scoringer.
3) Spilkonceptet
For de fleste hold der når til tops via omstillingsfodbold, skal der på et tidspunkt ske en udvikling. Vi så hvordan Klopp havde svært ved at få sit system til fungere i Dortmund i sidste sæson, og på samme måde har Favre og Gladbach haft det svært i denne sæson. Modstanderne har været bedre indstillet på de hurtige omstillinger, og Favre har ikke for alvor haft et modtræk. På nær åbningskampen mod Dortmund har die Fohlen mødt hold, der ikke har været bange for at stå dybt, for så selv at slå til på omstillinger. Patrick Herrmann har ikke fået samme plads, som han gjorde i sidste sæson, og fjerner man pladsen og muligheden for at løbe direkte mod sin modstander fra Herrmann, så står man groft sagt tilbage med en halvordinær spiller. Kun nyankomne Lars Stindl har i glimt vist, at han besidder kvaliteterne til at åbne et kompakt forsvar.
4) Ramt på selvtilliden:
Den sidste årsag, som vi her fokuserer på, er den mest banale, men samtidig formentlig den væsentligste til den katastrofale sæsonstart. For et hold, der kun er gået fra succes til succes, siden Favre redede dem fra nedrykning i 2011, har det været noget af en omvæltning pludselig at befinde sig i så voldsom en modgang. Favres fortvivlelse er kommet til udtryk i de mange rotationer. Det har kun skabt yderligere usikkerhed hos spillerne, hvor eksempelvis Rafael, der sidste sæson tegnede sig for tolv sæsonscoringer, stadig ikke har fået hul på bylden i denne sæson. Vi drager igen en parallel til Dortmund, der gennem hele efteråret 2014 gik fra den ene fiasko til den anden. Har du først gravet dig ned i et dybt hul, kan det være svært at komme ud af.
Afløserne:
Lucien Favres opsigelse kom fuldstændig bag på ledelsen i Gladbach. Også selvom det er en offentlig kendt hemmelighed, at Favre tidligere har truet med at trække sig i forbindelse med mindre gode perioder. Derfor har der heller ikke været tid til for alvor at spejde markedet for afløsere. Vi forsøger dog at give et bud på nogle af de mest oplagte kandidater netop nu.
Thomas Schaaf
Han er ledig på markedet efter blot en enkelt sæson i Frankfurt. Han har erfaring med både Champions League og nedrykningskampe, så hvis han blev hentet ind, ville han også være i stand til at føre klubben videre. Eberl har tidligere talt i rosende vendinger om Schaaf, der med sin offensive tilgang til spillet vil passe godt ind i Gladbach. Det der taler i mod Schaaf er, at det efterhånden er nogle år siden, at han for alvor har leveret resultater. En ansættelse af Schaaf er måske heller ikke det der signalerer store armbevægelser i en klub, der de næste par år skal forsøge at etablere sig som et fast tophold.
Mirko Slomka
En anden træner der er ledig på markedet. Han leverede flotte resultater for få midler med Hannover, men ligesom med Schaaf er det ved at være et par år siden. Reddede godt nok HSV fra nedrykning i 2014, men det var mere takket være inkompetente modstandere, der ikke formåede at udnytte, at HSV tabte alle deres sidste fem kampe i sæsonen. Slomka har autoritet og kvalitet til at få Gladbach væk fra bunden, men han vil formentlig kun være en overgangsfigur, hvis han bliver hentet ind.
Jos Luhukay
Udover at være i besiddelse af Bundesligaens mest imponerende overskæg, så har hollandske Luhukay allerede erfaring med Gladbach. Han stod i spidsen for klubben i cirka halvandet år, hvor han både formåede at rykke ned og op igen. Gjorde det fortrinligt i Augsburg, mens han aldrig for alvor blev en succes i Hertha Berlin. Lidt samme historie som Slomka. Her og nu vil han være en fin løsning, men spørgsmålet er, om han er langtidsholdbar.
André Schubert
U23 træneren er blevet forfremmet til cheftræner, indtil man har fundet en anden løsning. Som nævnt kom opsigelsen bag på Gladbach-ledelsen, og det er derfor ikke utænkeligt, at man fra klubbens side vil se, hvordan Schubert kommer fra land. Han har dog kun førsteholdserfaring fra ophold i Paderborn og St. Pauli, så det er naturligvis et sats at køre videre med Schubert.
