Frem mod EM-slutrunden taler vi med forskellige personligheder, der alle har et specielt forhold til det tyske landshold. Vi begynder med tidligere minister og nuværende direktør for Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, for hvem både Bayern München og det tyske landshold har en stor betydning.
1) Hvad er dit forhold til det tyske landshold?
På grund af min tyske mor har jeg holdt med Tyskland fra barnsben. I de første store turneringer jeg kan huske, var Danmark jo heller ikke med. Min bror og jeg så samtlige Vesttysklands kampe på tv på ferie i Østrig, ikke mindst semifinale-dramaet mod Frankrig i 1982. Da VM endelig var forbi, og vores forældre mente, at nu burde vi tage en smuttur til Italien, nægtede vi to møgunger at tage af sted, fordi Italien havde slået vores Vesttyskland i finalen. Så Die Mannschaft eller Nationalelf er hjerteblod. Men selvfølgelig ikke, når modstanderen er Danmark som i 1992. Jeg har også flere gange været Schlachtenbummler (begreb, der bruges om de fans, der støtter deres hold på udebane, red) F.eks. har jeg set Tysklands to sidste EM-semifinaler mod henholdsvis Italien i Warszawa og senest i Marseille, hvor Tyskland tabte 2-0 til Frankrig. I begge tilfælde var der lang vej hjem i min tyske landsholdstrøje.
2) Hvordan kommer det tyske landshold til at klare sig ved EM?
Langt håber jeg. Men turneringen er jo Jogi Löws afskedsturne, og siden det katastrofale VM i Rusland er det som om, han har aldrig har genfundet tidligere tiders magi – eller bare overblik. Der skiftes konstant ud, holdet gik helt ned mod Spanien og tabte til Nordmakedonien på hjemmebanen. Som flere jokede: Hvordan var det dog ikke gået, hvis Tyskland havde været oppe imod hele Makedonien? Men når man ser på spillernes kvalitet enkeltvis, så er der mange på øverste hylde. Tag bare Bayern-stjernerne eller de fire ”englændere”, der spillede CL-finale. Så jeg håber, at Tyskland alligevel kan leve op til sit ry og være et godt turneringshold.
3) Hvor meget betyder det, at Mats Hummels og Thomas Müller er tilbage?
Meget. Forsvaret har været ustabilt, og her vil Hummels, hvis han forbliver skadefri, være krumtappen. Det skyldes også, at Niklas Süle har været ekstremt skadesramt og ikke rigtigt er den samme siden sidste års korsbåndsskade. Og så er han lidt for glad for Nutella-mader, der sætter sig på sidebenene. Müller har spillet en fantastisk sæson – ikke mindst som ”Raumdeuter”, hvor han løber ind i rum, som ingen andre ser – og derefter hamrer Robert Lewandowski boldeni kassen. Så hvis bare Lewy var tysker…! Mere seriøst: Müller er også en spiller, der kan holde sammen på ét hold. Det gør han i Bayern, hvor han nærmest agerer ”spillende trainer” og indpisker uden for banen. Det er ikke for ingen ting, at hans kælenavn er ”Radio Müller”.
4) Hvem bliver tysk topscorer?
Hvis han endelig er kommet sig over coronaen, der smadrede de sidste afgørende uger af sæsonen, tipper jeg på Serge Gnabry. Syv mål i otte EM-kvalikationskampe. Og så håber jeg selvfølgelig, at Timo Werner pludselig hitter ud af, hvor målet står. For hvis han først får selvtilliden tilbage…
5) Hvem bliver Tysklands positive overraskelse?
Jamal Musiala, Bayerns nye, unge stjerne. Sikke en teknik, med Laudrup-driblinger på stribe – men det er nok mere mit håb. For Tysklands midtbane er totalt overbefolket, og Löw skal finde plads til både Toni Kroos og Ilkay Gündogan.
6) Hvad er landsholdets svaghed?
Groft sagt, at det p.t. ikke er et hold. Ingen aner, hvilken formation Löw vælger. Så reelt skal holdet spilles sammen under EM. Det er sket mange gange før. Tag f.eks. VM i Japan og Sydkorea, hvor Tyskland pludselig alligevel stod i finalen.
7) Hvad er landholdets styrke?
De mange fantastiske midtbanespillere, Thomas Müller, Toni Kroos, Ilkay Gündogan, Jamal Musiala, Joshua Kimmich, Kai Havertz und so weiter.
8) Dette er Joachim Löws sidste slutrunde. Hvad vil du især huske ham for?
7-1 kampen mod Brasilien i 2014. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at se en kamp, hvor et hold spillede så perfekt angrebsfodbold. Så den sort-røde Tysklands-trøje, der ligner en brasiliansk klubtrøje, som de bar i den kamp, vil altid have en hædersplads i min store samling af tyske landsholdstrøjer. Og så vil jeg huske ham som en personlighed, der i en helt æra kørte parløb med kansler Angela Merkel som to tyskere, der tegnede det moderne Tyskland. Så det er jo ganske passende, at de to nu takker af samtidigt med et halvt års forskel.
