2-2 mod Ghana bød på en af VM’s mest underholdende halvlege, men fremhævede også Tysklands mangler og taktiske huller. Vi analyserer kampen og kigger også fremad og spørger, om man kan vinde VM med fire midterforsvarere i bagkæden.
Opstillinger
Tyskland: Neuer – Boateng (Mustafi), Mertesacker, Hummels, Höwedes – Lahm – Khedira (Schweinsteiger), Kroos – Özil, Müller, Götze (Klose)
Ghana: Dauda – Afful, Boye, Mensah, Asamoah – Rabiu (Badu), Muntari – Atsu (Mubarak), Boateng (J. Ayew), A. Ayew – Gyan
1. halvleg
Tyskland kunne stille op i samme opstilling som mod Portugal, men formåede ikke at sætte sig på kampen på samme måde mod Ghana. Derimod så det ud som om, at de ting man frygtede kunne hæmme tyskerne mod Portugal rent faktisk først udfoldede sig mod ghaneserne.
Forud for den første kamp skrev vi, at en tætbefolket midtbane og Portugals kanter kunne volde tyskerne problemer, men det skete som bekendt ikke. Det gjorde det til gengæld mod Ghana, hvor spillet blev meget snævert da alle tre i front søgte ned og ind i banen. Normalt giver det en masse plads til backsene, men i Tysklands tilfælde havde Boateng og Höwedes ikke meget at skyde med fremad banen, og det resulterede i at bredden manglede i det tyske spil.
Tysklands gennemsnitspositioner, 1. halvleg.
Thomas Müller, der imponerede mod Portugal, så indelukket ud i store dele af første halvleg og det var tydeligt, at man manglede folk helt i front når den sidste aflevering skulle slås. Det meste gik derfor igennem Mesut Özil, der selvom han spillede en bedre kamp end mod Portugal, stadig ser ud til at mangle en del. Han skabte dog fire chancer i første halvleg – samme antal som hele Ghanas mandskab formåede.
Varmen spillede helt sikkert en rolle, og ligeledes gjorde Löws instrukser, der holdte Khedira og Kroos lidt længere tilbage end forventet. Især Khedira så træt ud og det var iøjnefaldende, at han kun stod bag 2 af Tysklands 26 bolderobringer i første halvleg.
Kroos i en tilbagetrukket rolle og Özil som største kreatør.
Den bredde Tyskland ikke ville udnytte så Ghana til gengæld ud til at nyde. Der var masser af plads i den tyske venstre side, hvor Götze og Höwedes havde store problemer med at dæmme op for en levende Atsu. Höwedes er ikke en naturlig back, men det hjælper ikke at Götze sjældent trækker med ned for at forsvare.
Tysk fokus centralt mens Ghana udnytter fløjene
2. halvleg
Ved anden halvlegs start kom Mustafi på banen i stedet for en muskelskadet Boateng, og han byttede plads med Höwedes i et klart forsøg på at dæmme op for Ghanas højre side.
Det lykkedes dog ikke: Atsu fortsatte sit flotte spil og Ghanas mål kom fra højrebackens Affuls indlæg til Gyan. Også Ghanas andet mål kom også fra højre side, hvor Gyan trak ind og modtog en bold der var spillet mellem Mertesacker og Hummels, der generelt brugte meget tid på at dække af mod venstrebacken og derfor havde for stort et område at dække.
Ghanas back med meget plads – især Afful udnytter pladsen i Götze og Höwedes side.
Ghaneserne havde også set rigtigt ved oftest at holde firebackkæden hjemme (Afful havde dog tilladelse til at støde frem) og dermed ikke overlade for meget plads til det tyske offensive trekløver, der mod Portugal havde masser af plads at boltre sig på.
Skud i 2. halvleg. Tysklands kommer fra klods hold centralt, mens Ghana har plads i bredden.
Der var dog milevidt forskel på første og anden halvleg og både tempo og chancer blev skruet gevaldigt i vejret i kampens sidste halvdel.
A tale of two halves
Post match
Löw sagde efter kampen, at man forsøgte at undgå en åben slagudveksling fra mål til mål, men erkendte at man var langt fra var succesfulde med det. Også Khedira indrømmede, at man lavede taktiske fejl.
Det var ikke det værste resultat for tyskerne (især ikke efter Portugal og USA’s uafgjorte), men det må alligevel være bekymrende for Löw, hvordan holdet reagerede på Ghanas hurtighed og fysisk.
Der må også stilles store spørgsmålstegn ved backkæden med de fire midterforsvarere, for selvom det fungerede mod Portugal giver det nogle store taktiske ulemper. For det første er man ikke selv i stand til at udnytte pladsen langs kanterne, som skabes når både Özil og Götze trækker ind i banen. For det andet bliver Boateng og Höwedes alene om det defensive arbejde, og møder man hold med dygtige kantspillere, kan det blive et stort problem.
Hvad er løsningen? Löw holder fast i at Lahm ikke skal spille back, men centralt, og det virker for risikofyldt at sætte uprøvede Durm på en så stor opgave. Bruges Podolski eller Schürrle vil Tyskland selv være i stand til at udnytte bredden, men det hjælper stadig ikke på de defensive mangler som firebackkæden står over for. Indtil videre ser det ud til at Löw giver køb på dette for at få plads til sine mange dygtige centrale folk.
