bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Ugens duel – Ansgar Knauff (Borussia Dortmund) mod Marco Friedl (Werder Bremen)

Ugens duel – Ansgar Knauff (Borussia Dortmund) mod Marco Friedl (Werder Bremen)

Ugens duel, Ansgar Knauff, Borussia Dortmund, Marco Friedl, Werder Bremen

Ansgar Knauff har allerede gjort sig bemærket på et Dortmund-mandskab, der dog kæmper med resultaterne. Den 19-årige tysker kan med sine kvaliteter få en vigtig rolle, når de søndag tørner sammen med Werder Bremen i et opgør, hvor der er meget på spil.

I denne uge har vi fokus på rundens sidste kamp, hvor Borussia Dortmund på hjemmebane tager imod Werder Bremen. Hjemmeholdet kan ikke tåle et pointtab, da de stort set skal vinde de resterende kampe, hvis de vil spille Champions League til næste sæson.

Der er dog sket vildere ting i tysk fodbold, og derfor kan det sagtens lade sig gøre for Edin Terzics tropper, hvor en ny stjerne har fundet sin plads på holdet. Den blot 19-årige Ansgar Knuff har allerede markeret sig for Dortmund, og han kan blive vigtig mod Werder.

Knauff blev den store helt i den seneste runde, da han flot sparkede bolden ind i netmaskerne og sikrede Dortmund en 3-2-sejr over VfB Stuttgart. Den talentfulde tysker har dog ikke spillet mange kampe i denne sæson, og derfor har han faktisk scoret på alle sine skud. Et mål på et forsøg.

Højdepunkter: VfB Stuttgart – Borussia Dortmund 2-3

Knauff har dog allerede vist, hvor store kvaliteter som han besidder. Han har et godt touch på bolden og er dygtig til at drive den frem. Han har også det kreative aspekt i sit spil, hvor han tør tage sagen i egen hånd.

I sine tre optrædener i Bundesligaen har han formået at drible forbi sin direkte oppasser fem ud af syv gange allerede, og det tal kommer til at vokse søndag mod Werder. Knauff har også et eminent overblik, hvor han er dygtig til at finde de muligheder, som modstanderen ikke selv har indset.

I løbet af de 60 minutter, som han har fået, har Knauff fire gange skabt en afgørende aflevering, hvor den ene endte med at blive en assist for Erling Håland i 2-2-kampen mod FC Köln. Knauff har uden tvivl kvaliteterne til at gøre ondt på Werder Bremen, men han kommer på noget af en opgave søndag.

Den unge tysker skal nemlig forsøge at komme forbi Marco Friedl i gæsternes bagkæde. Den 23-årige østriger står i denne sæson noteret for 27 kampe for Werder Bremen, hvor han også har vist gode takter.

Friedl er god til at læse sin modstander, hvor han tit trækker det længste strå i en duel. Han er blevet afdriblet 22 ud af 66 gange, hvilket blot er 0,8 gange pr kamp. Østrigeren er også stærk i de fysiske dueller, og her kan han neutralisere Knauff.

Friedl skal dog undgå at ryge ind i en løbeduel med den unge tysker, da Knauff her vil kunne sætte Werder-spilleren under store problemer. Dortmunds unge talent er nemlig blevet noteret til en topfart på 34,12 km/t i modsætning til Friedls 33,18 km/t.

Marco Friedl og co. har haft det meget svært i de seneste opgør, da de har tabt de fire kampe i træk med en sammenlagt målscore på 4-10. Ansgar Knauff kan dermed med sine spændende kvaliteter komme til at gøre ondt på Werder Bremens defensiv.

Ugens duel

Statistik i Bundesligaen 2020/2021:

Ansgar Knauff:

Kampe: 3.
Mål: 1.
Assists: 1
Afgørende afleveringer: 4 (1,3 i gennemsnit per kamp).

Marco Friedl:

Kampe: 27.
Clean sheet: 5.
Tacklinger vundet: 44 af 66 tacklinger.
Bolderobringer: 51 (1,9 i gennemsnit per kamp).

Få spiltips til Bundesligaen hod SpilXperten

You may also like
Optakt, Borussia Dortmund, Gelbe Wand, Den gule mur
Optakt: Borussia Dortmund – Bayern München: Mesterskabsduel og målfest?
2. Bundesliga
2. Bundesliga november 2021 – Flere Pauli-point, Terodde-tvivl, HSV-stime og kaos i Werder
Werder Bremen, Weserstadion, højdepunkter, optakt
Optakt: SV Werder Bremen – FC Schalke 04: Storopgør på næstøverste hylde
Optakt, Borussia Dortmund, Gelbe Wand, Den gule mur
Optakt: Borussia Dortmund – Stuttgart