Truer den nye TV-aftale Bundesligaens konkurrenceevne?

FC Bayern München er den rigeste klub i Bundesligaen og takket været den nye TV-aftale, kommer de nok også til at være det i den nærmeste fremtid. Fordelingen af TV-pengene gør nemlig, at de får over dobbelt så meget som FC Augsburg, SV Werder Bremen, Eintracht Frankfurt, SC Freiburg, VfB Stuttgart, Hamburger SV, Hannover 96 og RB Leipzig. Det kan komme til at skabe problemer for konkurrenceevnen i Bundesligaen, da der bliver skabt et stort hul mellem topholdene og midterholdene og et endnu større hul mellem midterholdene og bundholdene.

Deutsche Fußball Liga fordelte 980 millioner euro fra den nationale TV-aftale og 206,4 millioner euro fra den internationale TV-aftale imellem de 36 Bundesliga-klubber i de to bedste tyske rækker. Disse to TV-aftaler sørger for, at folk som elsker at se tysk fodbold i TV, nu kan se frem til at følge deres favorithold i de næste fire år. Disse to nye TV-aftaler gælder nemlig frem til slutningen af 2020/2021-sæsonen.

Hvor mange TV-penge modtog Bundesliga-klubberne?

De tyske mestre Bayern München modtog inden denne sæson 95,84 millioner euro ifølge Kicker, hvilket er 9,34 millioner euro mere i TV-penge end Borussia Dortmund på andenpladsen. På tredjepladsen finder vi holdet fra Gelsenkirchen, FC Schalke 04, som modtog 77,94 millioner. Bayer 04 Leverkusen modtog fjerdeflest TV-penge, da de fik 76,95 millioner euro. Der blev alt i alt udbetalt 1,02 milliarder euro inden denne sæson og nedenfor kan man se den samlede liste over, hvor mange TV-penge de 18 klubber i den bedste tyske række modtog inden denne sæson.

Hvordan fordeles de nationale TV-penge?

De tyske TV-penge bliver ikke fordelt ligesom i den engelske Premier League. I Tyskland benytter man sig nemlig af et mere avanceret system. Det nuværende tyske system fordeler de nationale TV-penge ud fra fire forskellige kriterier.Den engelske Premier Leaguefordeler deres nationale TV-penge ud fra de følgende tre kriterier; (1) 50 procent af de nationale TV-penge bliver ligeligt fordelt mellem de tyve klubber, (2) 25 procent af de nationale TV-penge bliver fordelt ud fra de tyve klubbers slutplacering, og (3) de sidste 25 procent bliver fordelt ud fra antal TV-kampe og antal TV-seere.

De fire tyske kriterier er:

1. 70 procent af de nationale TV-penge fordeles ud fra klubbernes slutplacering i de seneste fem sæsoner. At vinde 1. Bundesligaen giver 36 point, mens at slutte sidst i 2. Bundesligaen giver ét point. Den seneste slutplacering ganges med fem, mens slutplaceringen for to sæsoner siden ganges med fire, slutplaceringen for tre sæsoner siden ganges med tre, slutplaceringen for fire sæsoner siden ganges med to og slutplaceringen for fem sæsoner siden ganges med én. Det samlede antal point lægges sammen, og de 36 hold rangeres i enten tabel et eller to alt afhængig om at de spiller 1. Bundesliga (1-18) eller 2. Bundesliga (19-36).
2. Fem procent af de nationale TV-penge fordeles ud fra klubbernes slutplacering i de seneste tyve sæsoner. At vinde 1. Bundesligaen giver 91 point, mens at slutte sidst i 2. Bundesligaen giver ét point. Samtlige tyve sæsoner vægter lige meget. Det samlede antal point lægges sammen, og de 36 hold rangeres i en stor tabel fra 1-36.
3. To procent af de nationale TV-penge fordeles ud frahvor mange minutter U23-spillere af egen avl har spillet for klubben. Udlændinge skal være registreret før de fyldte 18 år, og playoff-kampe om nedrykning samt forlænget spilletid tæller ikke med i det samlede regnskab.
4. 23 procent af de nationale TV-penge fordeles ud fra klubbernes slutplacering i de seneste fem sæsoner. Dette må ikke forveksles med det første kriterie, da der er tre signifikante forskelle. For det første er der kun en stor tabel, hvor de 36 hold bliver rangeret fra 1-36. For det andet kan et hold fra 1. Bundesligaen ikke blive rangeret lavere end nummer 24, og et hold fra 2. Bundesligaen kan ikke blive rangeret højere end nummer 13. For det tredje modtager hver af de seks højest rangerede hold 6,50 procent af de nationale TV-penge fra denne pulje.

Hvordan truer det Bundesligaens konkurrenceevne?

Det er altså de fire ovennævnte kriterier som har gjort, at Bayern München modtog 67,06 millioner euro mere i TV-penge end RB Leipzig inden denne Bundesliga-sæson. Det er som skrevet før med til at skabe et kæmpe hul mellem topklubberne og bundklubberen i Tyskland. De sidste tyve sæsoner har der da også kun været fem forskellige tyske mestre; Bayern München (13 mesterskaber), Borussia Dortmund (tre mesterskaber), Wolfsburg (ét mesterskab), Stuttgart (ét mesterskab) og Kaiserslautern (ét mesterskab). Den eneste grund til, at RB Leipzig kan konkurrere med topklubberne er på grund af, at de er ejet af Red Bull. Det er dog ikke kun RB Leipzig, som er ejet af et firma. Wolfsburg er for eksempel ejet af bilfabrikanten Volkswagen, mens Bayer Leverkusen er ejet af medicinalfirmaet Bayer AG. Red Bulls ejerskab er dog meget forskelligt fra de to andre ejerskaber, og det vil vi komme meget nærmere ind på senere.

Den nationale TV-aftale favoritiserer Bayern München

Derudover sørger den nyenationale TV-aftale for, at Bayern München er sikre på at modtage flest nationale TV-penge, selvom de ikke skulle genvinde mesterskabet i denne sæson. Det er dog ikke særlig sandsynligt, da de tyske mestre halvvejs gennem Bundesliga-sæsonen fører ligaen med 11 point. Sidst Bayern München sluttede udenfor top to var i 2010/2011, hvor det blev til en tredjeplads. Derfor er det også svært at forestille sig en anden Bundesliga-klub true Bayern Münchens suverænitet uden ekstern finansiering.

Kicker skrev tidligere i år, at RB Leipzig kun kan true Bayern Münchens suverænitet, hvis de forsat bliver finansieret af Red Bull. De øvrige klubber har da også erkendt, at det er tæt på umuligt at vælte de tyske mestre af tronen udelukkende med nationale TV-penge. Der er altså brug for ekstern finansiering, hvis en klub skal kunne konkurrere med Bayern München på lang sigt.

50+1-reglen

Dette kan dog blive svært på grund af den tyske 50+1-regel. Denne regel fastslår, at for at opnå en tilladelse til at spille i Bundesligaen, skal mere end halvdelen af ejerskabet ligge hos medlemmerne af klubben. Man kan dog få dispensation, hvis klubbens investorer har været involveret i mere end 20 år, hvilket er tilfældet i Wolfsburg og Bayer Leverkusen. RB Leipzig har dog fundet en måde at omgå 50+1-reglen. Det er nemlig ekstremt svært og virkelig dyrt at blive medlem af klubben. Derfor var der kun 17 medlemmer af klubben i slutningen af 2016. Alle disse 17 medlemmer var i øvrigt ansat i Red Bull. Det er altså som skrevet før en meget anderledes form for ejerskab, som Red Bull har, og det har modtaget en del kritik blandt rigtig mange tyske fodboldfans.