Tyskland kom på en noget sværere opgave end ventet, da man mødte Algeriet i VM’s 1/8-finale. Vi analyserer kampen taktisk og byder ind med, hvad Löw skal ændre til mødet mod Frankrig i kvartfinalen.
Opstillinger og formationer
Tysklands bagkæde blev ændret på dagen, da Mats Hummels måtte melde afbud med sygdom. Han blev erstattet af Shkodran Mustafi, der gled ind på højreback, mens Jerome Boateng teamede op med Per Mertesacker centralt.
På midten var der genvalg til Bastian Schweinsteiger på bekostning af Sami Khedira, og længere fremme tog Mario Götze over for Lukas Podolski.
Neuer – Mustafi, Mertesacker, Boateng, Höwedes – Lahm, Schwensteiger, Kroos – Özil, Müller, Götze
Algeriet havde lavet hele fem udskiftninger i forhold til kampen mod Rusland og stillede op i en defensiv opstilling meget lig den mod Belgien i den første gruppekamp. Playmaker Brahimi var således henvist til bænken.
På papiret en 4-2-3-1, men i store perioder lignede det mere en form for 5-1-3-1.
M’Bolhi – Mandi, Belkalem, Halliche, Ghoulam – Mostefa, Lacen – Feghouli, Taider, Soudani – Slimani
1. havleg: Tyskland overlever chokstart
Nogen havde glemt at fortælle tyskerne, at kampen var startet, for det var et utroligt passivt og fejlbehæftet tysk mandskab, der indtog grønsværen.
Mustafi, en normal midterforsvar, havde tydeligvis fået besked på at skubbe med frem, og selv om det var et tysk hold med god bevægelighed, betød det, at man flere gange blev fanget i omstillinger mod et meget direkte Algeriet. Afrikanernes underkendte mål kom således også fra et indlæg fra tyskernes højreside, hvor Mustafi var alt for passiv.
Algeriets Slimani var hér, dér og alle vegne og kun et par blændende Beckenbauerske aktioner fra Manuel Neuer afholdte Tyskland fra at komme bagud.
Tysklands opspil var hæmmet af Hummels’ fravær, og Algeriet lod simpelthen Mertesacker om at føre bolden frem – uden det store held for tyskerne. Her hjalp det naturligvis ikke, at hverken Mustafi eller Höwedes har kvaliteterne til at hjælpe til.
Mertesacker får lov til at føre bolden frem uden meget hjælp fra backsene.
De manglende backs har været et gentagende problem under denne slutrunde, og det blev igen tydeliggjort mod Algeriet, der ofte sad så dybt at midten af banen blev overbefolket. Her havde et par backs og mere vertikale kanter været gavnlige for tyskerne.
Problemerne i bagkæden skyggede næsten for et andet stort tysk problem: usammenhængende offensivt spil, hvor der blev taget dårlige beslutninger gang på gang og Mesut Özil flere gange sendte afleveringer lige i fødderne på algerierne.
Bevægeligheden manglede i front, og alle tre i det offensive trekløver ledte efter den afgørende dybdeaflevering, men der var ingen til at tage løbet derind. Det var med andre ord dagen, hvor savnet af Marco Reus for alvor skinnede igennem. Ved pausen havde Tyskland mere end tre gange så mange afleveringer (313 mod 96) som Algeriet, men for mange af disse var på tværs af banen.
Tyskland blev bedre mod slutningen af halvlegen, men ikke nok til, at vi ikke kan kalde den for den værste tyske halvleg i turneringen hidtil. Den direkte algeriske spillestil gav problemer, og nordafrikanerne pressede godt, men stillingen forblev altså 0-0 ved pausen.
2. halvleg: Introducing André Schürrle
Löw var næsten tvunget til at agere i pausen, og gjorde det da også ved at sætte André Schürrle ind i stedet for Mario Götze ved anden halvelgs start. Det skulle vise sig at være en god idé.
Chelsea-fløjen spildte ikke tiden, men satte sig igennem fra start og kom frem til to fine muligheder. Schürrles introduktion gav tyskerne den dybe trussel, de havde brug for, og de havde nu en mand til at tage de vertikale løb bag det algeriske forsvar.
Schürrle scorede også målet, der sendte Tyskland på vej mod kvartfinalen, og ved kampens slutning var han den spiller på banen med flest skud og flest skud på mål (7 og 4).
Schürrles modtagede afleveringer.
Tyskerne manglede dog stadig en konstant trussel i boksen, der kunne give muligheder, når Algeriet stod velorganiseret med mange folk i bagkæden. Det lugtede lidt af en Miroslav Klose-indskiftning, men den plan blev spoleret af Mustafis skade. I stedet kom Khedira ind, og Lahm rykkede på højreback.
Det gav mulighed for at få svar på det store spørgsmål: Skal verdens bedste back spille back eller central midtbane?
Skal Algeriet-kampen være en indikation, er der ikke meget, der peger på, at Lahm fremover skal spille højreback. Det tyske spil blev godt nok bredt ud (var også en effekt af Schürrle), men hverken Kroos, Schweinsteiger eller Khedira giver den tyske bagkæde den beskyttelse som Lahm gør. Der var således masser af huller mellem midtbane og forsvar, og de algeriske spillere kunne fortsat true på omstillinger.
Som anden halvleg skred frem, åd tyskerne sig mere og mere ind på Algeriet, og man havde et hav af chancer. På en almindelig dag havde Thomas Müller scoret en enkelt eller to, og kampen havde været afgjort i de 90 minutter.
Vi skulle dog lige igennem 2 x 15 minutters ekstra tid, der i grove træk lignede slutningen af anden halvleg.
Alle skud i de første 90 minutter.
Postmatch: Flere spørgsmål end svar
Löw erklærede hurtigt på det efterfølgende pressemøde, at man ikke ville gå væk fra de fire centrebacks i bagkæden. Med Mustafi ude resten af turneringen må Löw dog sætte sin lid til, at Hummels bliver frisk – han var savnet i både det offensive spil og som en stabil makker med Mertesacker, som ikke kunne få partnerskabet med Boateng til at fungere.
Den tyske bagkæde er blevet udstillet mod hurtige og fysiske kantspillere, og har Deschamps bare lidt fornuft, stiller han med Valbuena og Griezmann til at løbe Boateng og Höwedes over ende.
På midtbanen er det stadig et åbent spørgsmål, om Schweinsteiger eller Khedira skal starte. Førstnævnte så helt smadret ud efter 110 minutter, men der er næppe heller 90 minutter i benene hos Khedira mod en meget løbestærk fransk midtbane med Matuidi og Pogba.
Længere fremme ligner Götze en spiller, der ikke har mere at opnå, og Özil er længder fra sit Real Madrid-niveau. Patrice Evra er til at tale med på den franske venstreback, og Debuchy skyder ofte med frem. Spørgsmålet er, om ikke Schürrle banker på for en startplads på een af kanterne, så tyskerne kan spille mere direkte og udnytte pladsen mellem kæderne.
