bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > Bayern München > Taktisk analyse: PSG – Bayern

Taktisk analyse: PSG – Bayern

Onsdag aften var det de to giganter Paris Saint Germain og Bayern Münchens tid til at krydse klinger. Det var begge holds første møde i denne sæson mod et hold som også medregnes som favoritter til at snuppe titlen. Hvordan ville storsatsende PSG gøre sig imod et af Europas absolutte tophold de senere år, og hvordan vil Bayern stå distancen i en europæisk storkamp uden de rutinerede kræfter i form af Xabi Alonso og Philip Lahm? Vi fik ret så tydelige svar på begge spørgsmål

Startopstillinger

Der var flere spekulationer op til aftenens kamp. Blandt andet om, hvorvidt Neymar ville blive sin tåskade kvit.

Det var også spændende at se, hvordan Carlo Ancelotti ville gribe kampen an, og om han ville komme med et defensivt eller offensivt orienteret hold.

Neymar var blevet sin skade kvit, hvilket betød at PSG kunne stille op i, hvad der tegner til at blive denne sæsons stærkeste opstilling – en offensiv 4-3-3. Med de tre mere defensive og robuste midtbanespillere kunne PSG mandskabet stille sig længere ned på banen og afvente, for derefter at erobre bolden og sende den op mod de tre hurtige offensive spillere.

Carlo Ancelotti havde også valgt at benytte sig af en 4-3-3 i stedet for den 4-2-3-1 som holdet benyttede sig af i weekenden, hvor det skuffende blev til 2-2 mod Wolfsburg.

 

Fravalg af profiler

Der var flere overraskelser i Ancelottis startformation. Først og fremmest var makkerparret Süle og Martinez foretrukket fremfor Boateng og Hummels. Boateng er stadig ved at finde tilbage til topformen efter at have siddet ude længe, mens Süle over Hummels virkede som en spøjs beslutning. Samtidig var Alaba tilbage fra skade og direkte tilbage på sin venstre back efter en måneds tid ude, og til sidst havde James Rodriguez og Thomas Müller fundet vej til startopstillingen i stedet for Ribéry og Robben. Det kunne blandt andet bunde i, at Ancelotti gerne ville have en mere kompakt og defensiv opstilling og angribe PSG mere centralt. Ribéry og Robben er ikke just kendt for at deltage synderligt i de defensive pligter.

Tanken fra Ancelotti har formentlig været, at den bredde de mistede ved at spille med både James og Müller skulle løses ved at have offensive backs i Alaba og Kimmich, der kunne få lov til at gå med frem, mens en tremandsmidtbane med Thiago, Vidal og Tolisso så ville lukke hullerne bagude.

Bayern benyttede sig af kanterne

Heatmap af Kimmichs(øverst) og Alabas (nederst) kamp. Det er meget iøjnefaldende, hvordan de to backs hjælper godt til offensivt, men mangler hjemme i defensiven.

 

Bayern prøvede i store dele af kampen at komme ud langs kanterne og ned til baglinjen, hvorfra de kunne slå indlægget. Det skyldes, at de havde to stærkere headere inde omkring målet i form af Lewandowski og Müller.

Den taktik kan også aflæses på statistikerne, hvor Bayern fremtvang 18 hjørnespark, her af mange efter at enten Joshua Kimmichs eller Alabas indlæg nede ved baglinjen blev blokeret udover. Især Kimmich kom farende over kanten og kom således til 20 indlæg i løbet af kampen.

Det blev dog sjældent farligt for tyskerne, da de to midtstoppere i Thiago Silva og Marquinhos kom i vejen for næsten alle indlæg og muligheder. Den brasilianske stopperduo havde henholdsvis 14 og 10 clearinger og hele holdet havde i alt 38. Bayern havde simpelthen for svært ved at slå et indlæg over en af de to stoppere, og hvis den endelig kom over den ene, var den anden altid klar til at hjælpe. Det resulterede i, at Lewandowski i løbet af hele kampen kun vandt to hovedstødsdueller, mens Müller vandt en enkelt.

Af de 20 indlæg som Kimmich slog i løbet af kampen, var kun tre af dem succesfulde. Operationen lykkes, men patienten døde, kan man vel sige.

I anden halvleg blev PSG mere opmærksomme på kanterne, og de begyndte at blive mere aggressive i presset ud på kanterne. Der var medvirkende til, at Bayern blev lukket mere ned, samtidig med kampen reelt blev afgjort med Neymars mål i det 63. minut.

Kontrafasen afgjorde kampen

PSG valgte på trods af hjemmebanen at stille sig lavt, da Bayern havde bolden. Det gjorde de dog ikke ligesom andre hold for at pakke sig, men derimod for at lokke Bayern længere frem på banen. PSG havde nemlig en klar plan om at spille på kontra, som lykkedes til UG.

Her kan man tydeligt se, hvordan PSG (rød) har lykkedes med, at få lokket Bayern (blå) længere frem på banen. Det her er en gennemsnitlige position for spillerne gennem kampen.

Niklas Süle og Javier Martinez havde umanerligt svært ved at følge med de tre forreste.

Ofte så man, at enten Mbappé eller Neymar blev sendt afsted med en dyb stikning, hvorefter vedkommende enten skulle afslutte selv eller lægge den af til Cavani, hvilket vi blandt andet så ved målet til 2-0, samt ved Cavanis store chance, hvor Neymar lagde den af med hælen.

De to midtstoppere hos tyskerne manglede også opbakning fra de to backs Kimmich og Alaba, der havde fået plads til at gå frem på. Det skabte en masse plads i bagrummet, som Unai Emery tydeligvis havde luret.

En anden grund til at Bayern havde så svært ved at lukke ned for PSGs kontrafase, skyldes helt klart savnet af Manuel Neuer. Den tyske sweeper keepers udgangspunkt på banen er noget højere end Ulreichs. Normalt er Neuer eminent til at opsnappe de lange bolde, der bliver slået ned bag forsvarsspillerne.

Med Neuer på holdet kan forsvarsspillerne rykke længere frem på banen, hvilket resulterer i flere offsides, samt at der bliver lagt et større pres på boldholder, da kæderne bliver mere kompakte.

Konklusion

Det blev en kamp med masser af fart og chancer. På papiret kunnet det godt se ud til, at Bayern spillede bedst og havde fortjent at vinde.

De blev dog aldrig rigtig farlige, og PSG straffede hver en fejl fra Bayerns side med at lancere hurtige kontraangreb efter et brut Bayern-angreb. PSG ligner efter den her kamp, en af de helt store favoritter til at snuppe pokalen med de store ører. Bayern ligner derimod et hold, som har nogle problemer internt, der skal løses før de igen begynder at sprudle.
Det var i hvert fald værd at bide mærke i, at en nøglespiller som Robben ikke ville svare på, om der fortsat var opbakning til Ancelotti, mens Rummenigge umiddelbart efter kampen talte om, at nederlaget ville få konsekvenser.

Det kan de to trænere tage med til næste kamp.

Carlo Ancelotti må se misfornøjet til, når hans to backs bruger så mange kræfter offensivt, hvor de i flere af tilfældene komme frem til flere gode indlæg, men der simpelthen manglede noget styrke inde i feltet. Gang på gang fik forsvarsspillerne clearet bolden. Ancelotti kan i den grad heller ikke være tilfreds med, at hans hold kommer frem til 18 hjørnespark uden at være farligere end Lewndowskis forsøg, som Thaigo Silva havde læst og reddede på vej ind. Dette er endda mod et hold, der har en usikker keeper, der sjældent kommer ud af feltet. Fravalgene af eksempelvis Robben og Hummels havde heller ikke den ønskedde effekt. Der er forlydender fra den tyske presse om, at Ancelottis fremtid debateres heftigt i den tyske klub.

Unai Emery kan omvendt være godt tilfreds med sit holds kontrafase. PSG kom frem til mange gode og store chancer. Hvis han skal forbedre noget til næste kamp, må det være at skulle lukke bedre ned for modstandernes kanter. Bayern kom for let til indlæg, og de kunne på en bedre dag godt have scoret et mål eller to. Emery kan også kræve lidt større koldblodighed oppe foran, da det til tider til sidst i kampen godt kunne blive lidt for nonchalant, hvor de imod en mere kynisk modstander risikere at sætte deres føring over bord.

You may also like
Podcast: Gennemgang af efterårssæsonen
Optakt: Eintracht Frankfurt – FC Bayern München
Optakt: Borussia Mönchengladbach – Bayern München
Optakt: Borussia Dortmund – FC Bayern München