Så gik den ikke længere. Efter halvandet års kurs mod afgrunden og sølle to sejre i næsten 50 kampe, rykkede Schalke 04 matematisk ud af det bedste tyske selskab efter et nederlag til Arminia Bielefeld. For første gang i 31 år, skal de krævende kongeblå supportere forholde sig til en ny virkelighed efter sommerferien; en virkelighed der byder på 2. Bundesliga, og hvor Revierderby og ture til Tysklands største byer er byttet ud med ture til Regensburg og Heidenheim. Det afføder et stort spørgsmålstegn omkring en af Tyskland største og mest traditionsrige klubber – hvad nu, Schalke 04?
En nedrykning fra den bedste liga i enhver liga byder på store konsekvenser på flere parametre, og i moderne fodbold har de fleste agenter fået øjnene op for den klausul, der løsriver en spiller fra kontrakt, såfremt at arbejdspladsen rykkes til de sekundære divisioner. Dette gør sig ligeledes gældende for en lang række spillere i Schalke, som i første instans nok aldrig forventede, at en sådan exit ville blive en realitet. Det er dog endnu uvist hvilke spillere der er omfattet af sådan en klausul, men rygterne går på spillere såsom Sebastian Rudy, Benjamin Stambouli, Mark Uth, Suat Serdar, Bastian Oczipka, selvom disse kontrakter dog kan genforhandles.
Ydermere forventes det, at ingen af lejeaftalerne bliver fornyet, hvilket betyder farvel til Frederik Rønnow, Sead Kolasinac, Goncalo Paciencia, William og Killian Ludewig. Derudover har Michael Langer, Skhodran Mustafi, Steven Skrzybski, Alessandro Schöpf, Nabil Bentaleb, Luca Schuler og Vasillios Pavlidis kontraktudløb, og i skrivende stund ser det ligeledes heller ikke ud til, at disse kontrakter bliver forlænget.
Ligeledes befinder Schalke 04 sig i en økonomisk krise og med nedrykningen in mente, må man forvente en lang række salg. Her er klubbens mest værdifulde spiller, Amine Harit, et klart salgsobjekt, og rygter i vinters meldte ham også tilbage til det franske og Marseille. Ligeledes kan løntunge folk som Matija Nastasic, Hamza Mendyl og Omar Mascarell indtjene nogle euro i klubkassen, mens Salif Sane har været mere skadet end fit i hans Schalke-tid og nok også er begyndt at kigge efter nye græsgange. Derudover kan Grammozis og co. få svært ved at holde på unge talenter som Malick Thiaw og Matthew Hoppe, mens at det også må forventes at udlejede Ozan Kabak bliver solgt til højestbydende, såfremt at engelske Liverpool ikke veksler hans lejeaftale til en permanent en af slagsen.
Når alt dette ligges sammen, er der ikke mange spillere tilbage i truppen. Unge talenter som Kerim Calhanoglu, Can Bozdogan, Timo Becker og Mehmet-Can Aydin kan meget vel udgøre stammen af akademispillere, der cementerer sig som førsteholdsspillere i den kommende sæson, mens det stadig er uvist, om Klaas-Jan Huntelaar forlænger slutdatoen for hans karrierestop og tager en tørn med hjerteklubben ned i 2. Bundesliga.
Hvis blikket kastes på de forhold der er sikre i forhold til den kommende sæson, er det kun tilgangen af Danny Latza fra Mainz somderer bekræftet, selvom Schalke 04 har meldt ud, at flere transfers vil blive offentliggjort frem mod den kommende sæson i de næste par uger. Men hvilke spillere har Schalke 04 så brug for, hvis de skal op i Tysklands fineste selskab?
Først og fremmest handler det om at skabe et sundt og holdbart fundament, som kan vare ved i mange sæsoner. Derfor er en hurtig retur til Bundesligaen ikke nødvendigvis det bedste for Schalke, der har brug for at lære af de fejl, som har bragt dem i den nuværende situation. Det vil derimod være langt mere værdifuldt på den lange bane, hvis klubben opbyggede et sundt og bæredygtigt økonomisk fundament bag holdet, som muliggjorde en opstigning til den bedste række efter tre-fire sæsoner, som ikke ville ende ud i en hurtig exit igen, men stille og roligt bygge klubbens status op igen. Schalkes gæld er enorm, og det er alfa omega at nedbringe udgifterne, hvilket bør gøres gennem salg af spillere, men ligeledes gennem investeringer i ungdomsudvikling, infrastruktur og billigere spillere, der kan bidrage med værdi. Ligeledes varmer det også ved klubbens medlemmer, at både Gazprom og VELTINS har forlænget deres sponsorater til 2024 upåagtet af præstationer.
Men hvilke spillere skal så drive denne udvikling fremad mod Bundesligaen? Det vil være nærlæggende at skyde skylden på målvogterpositionen, når man kaster blikket på Schalkes absurde målscore, men faktum er, at holdet er dækket godt ind med erfarne Ralf Fährmann og unge Markus Schubert. Det helt store problem er længere fremme af banen, hvor Schalke skal havde bragt noget af den defensive stabilitet ind, som har været komplet manglende gennem de seneste sæsoner. Malick Thiaw har allerede vist prøver på lederskab og sit enorme talent, men det er uvist om Schalke kan holde på guldfuglen. Grundlæggende handler det om, at Schalke skal finde den rette balance mellem erfarne karakterbærer, ’plug-and-play’-spillere fra 2. Bundesliga og unge talenter fra Knappenschmiede, som kan blive kørt ind på holdet på en meningsfuld og ordentlig måde. Dette kræver et stærkt arbejde fra Peter Knäbel og den sportslige organisation, men ansvaret ligger ligeledes ved cheftræner Dimitrios Grammozis.
For her er spørgsmålet; er han den rette mand? Grammozis er stadig relativt uprøvet og grøn i cheftræner-gerningen, og han var næsten allerede ude af klubben, inden han blev ansat, grundet rygterne om en ansættelse af Ralf Rangnick. Nu hvor de rygter er cementeret til jorden, skal tysk-grækeren forholde sig til tingenes virkelighed og hans mission om at bringe klubben op i Bundesligaen igen. Det er stadig for tidligt at vurdere hans præstationer som manager i Schalke 04, men kritiske røster ville mene, at han er kommet i menneskehænder, og det blot er et spørgsmål om tid, før de krævende Schalke-fans forlanger en ny mand i det brandvarme trænersæde, hvis sæsonen starter skidt i 2. Bundesliga.
Endeligt må der argumenteres for, at Schalke har en mulighed for at skabe en bedre fremtid, som er tilsvarende deres historie, kultur, tidligere præstationer og traditioner, men det kræver det lange, fælles, seje træk, hvis Schalke 04 skal blive en topklub i Bundesligaen igen. Hvorvidt klubben er rustet til dette? Det er et spørgsmål, som mange Schalke-fans er stærkt i tvivl om og bedømt på de seneste mange års inkompetence i bestyrelse og ledelse, kunne det frygtes, at bunden ikke engang er nået endnu.
