Sidste sæson:
7. plads i Bundesligaen
Det begyndte skidt for pokalvinderne, da det blev til en øretæve på 5-0 til Bayern München i Supercuppen og et nederlag i første runde af pokalen. Frederik Rønnow fik en skidt start, og den nye træner Adi Hütter lignede en mand, der hurtigt kunne være på vej ud af døren igen. Men så skete der ellers ting og sager i Tysklands finanscentrum. Kevin Trapp blev hentet tilbage på en lejeaftale, og selvom det var skidt nyt for Rønnow, så gav det Eintracht Frankfurt et løft i defensiven, hvor Makoto Hasebe lige pludselig lignede en mand, der havde spillet midterstopper i hele sin karriere i et tremands forsvar.
Det var dog offensiven, der var den helt store succeshistorie sidste år. Luca Jovic scorede fem mål i 7-1 nedsablingen af Fortuna Düsseldorf og viste på den måde, hvad der var i vente fra ham og hans angrebskollegaer. Sébastian Haller og Ante Rebic holdte sig nemlig ikke tilbage, og sammen udgjorde de tre en frygtindgydende trio, der ledte tankerne hen på Stuttgarts Magische Dreiecke fra 90’erne.
Også Filip Kostic blomstrede og blev stabil som wingback, mens lejeaftaler med både Sebastian Rode og Martin Hinteregger var små genistreger fra sportsdirektør Fredi Bobic.
Eintracht Frankfurt lignede længe et hold, der skulle kvalificere sig til Champions League, men de gik helt i stå sidst på sæsonen, og så var de faktisk heldige at det lige præcis rakte til europæisk fodbold.
Og apropos Europa så skal vi selvfølgelig også vende deres Europa League kampagne i sidste sæson. For sjældent har et tysk hold vist sig så godt frem i europæisk sammenhæng. Eintracht Frankfurt nåede hele vejen til semifinalen, inden Chelsea blev stopklods efter straffe, men de vil primært huskes for deres fanatiske og fantastiske fans, der undervejs omdannede alverdens udebaner til hjemmebaner med talstærk opbakning og mindeværdige tifoer.
Transfers:
Det var næsten givet, at så stor en europæisk sæson ville gøre flere af deres spillere interessante for større klubber. Men måske det alligevel var en smule overraskende, at selveste Real Madrid, der valgte at smide 60 millioner for Luka Jovic. I øjeblikket er der rygter om, at han kan være på vej tilbage til Frankfurt på en lejeaftale, men det ligner vist mest af alt rygter.
Lejeaftaler havde Eintracht Frankfurt en del af sidste sæson, og i år har de så været gode til at gøre dem permanente. Kevin Trapp er hentet fast hjem fra PSG, Martin Hinteregger slap endelig væk fra Augsburg, Filip Kostic er fortid i HSV og Sebastian Rode har nu også lagt tiden i Dortmund fra sig. Kevin Trapps hjemkomst betyder også, at Frederik Rønnow muligvis kan blive tvunget til at forlade klubben, inden transfervinduet lukker.
Udover Jovic har holdet også mistet Sébastian Haller, da West ham valgte at lægge 40 millioner euro for franskmandens egenskaber. Til at lukke holdet i front har Eintracht Frankfurt været en tur hos Røde Stjerne hvor de har hentet Dejan Joveljic, mens højreback og verdensmester (!) Erik Durm er hentet transferfrit i Huddersfield.
De mange penge, de har fået ind er også brugt på at hente Djibril Sow i Basel og Dominik Kohr i Leverkusen, hvor begge gerne skal styrke den centrale midtbane
Styrket/Svækket:
Svækket
Indkøbene er gode og bredden er styrket, men tabet af både Jovic og Haller svækker dem på den korte bane.
Denne sæson:
Med så markante afgange vil det næsten være unaturligt, hvis Frankfurt bare buldrer derud af igen. Men med til historien hører trods alt, at det er et par rigtig fine afløsere, de har fundet, så de bør igen kunne blande sig i subtoppen.
Det kan som regel gå begge veje for hold, der er tidligt med i Europa, som Frankfurt er det i år, men umiddelbart er det positivt, at de har haft så lang tid til at spille holdet sammen, selvom det kan koste lidt kræfter, når vi når til december.
Tilbagekomsten af Kevin Trapp er ekstrem vigtig, ligesom handlen af Hinteregger er med til at styrke en defensiv, der fortsat har nogle udfordringer med en aldrende Hasebe, og en anonym Abraham, da både Costa og Kostic på de to wingback alt andet lige har deres forcer i offensiven.
Startprogrammet med RB Leipzig og Borussia Dortmund inden for de første fem kampe kan meget vel blive et vidnesbyrd om, hvad der er i vente for Adi Hütters topper. Østrigeren vendte dog en forfærdelig sæsonstart i sidste sæson til en af de mest succesrige sæsoner længe, så han går næppe i panik, skulle de ikke få alverdens point i begyndelsen.
Noget der til gengæld kan skabe panik, eller dybe panderynker om ikke andet, er, hvis de nye frontmænd ikke får gang i målscoringen forholdsvis hurtigt. Haller og Jovic har efterladt noget at eftermæle, ligesom afgangen af Haller også betyder en anden måde at spille på. Franskmanden var eminent som opspilsstation med sin gode fysisk, og gav Eintracht Frankfurt mulighed for at slå den langt og så kunne Rebic og Jovic søge bagrummene og nedfaldsboldene. I år har de mistet lidt af den dimension, og det lægger større pres på den centrale midt – der måske i virkeligheden er holdets dåligste – som chanceskabere.
Bud på idealopstilling:
3-4-3
Trapp – Abraham, Hasebe, Hinteregger – Costa, Fernandes, Kohr, Kostic – Rebic, Kamada, Paciencia
Bud på placering:
5-9
Hold øje med:
Gonçalo Paciencia
Stod i skyggen af den fænomenale fronttrio sidste år, og der er da også en frygt for, at han kan ryge bag nyindkøbet Joveljic i år. Men portugiseren har noget i sit spil, som ingen af de øvrige angribere har, og vi så i sekvenser i sidste sæson hans store potentiale. Det handler om, at han hurtigt kommer i gang og sætter sig på en af pladserne i front, og så kan det hurtigt blive en stor sæson for Goncales, der allerede er kommet på måltavlen i Europa League.
Måske lidt for meget en humør spiller, der skal sættes i scene, men passer godt ind på et offensivt indstillet mandskab under Adi Hütter.
