Sidste sæson:
Nr. 6
Bo Henriksens anden sæson som træner i tysk fodbold blev på alle måder helt uforglemmelig. 14 sejre, en samlet sjetteplads og en plusmålscore på 12 mål. Mainz elsker Bo. Eller skulle jeg sige ”den danske Jürgen Klopp”, som de tyske medier ynder at kalde ham, i sammenligning med klubbens uomtvisteligt største trænerikon gennem tiderne. Sammenligningen bunder primært i deres fælles stil med langt hår (det havde Klopp også i Mainz-tiden) og de store armbevægelser på sidelinjen, men også dele af spillet såsom den aggressive ”gegenpressing”-spillestil har de tilfælles. Nu kan Henriksen så også skrive Mainz i Europa på cv’et, eftersom hans tropper i de kommende uger skal forsøge at spille karnevalsklubben ind i Conference League gruppespillet ved at slå vinderen af det skandinaviske opgør mellem Rosenborg og Hammarby.
I hans tid som Mainz-træner har Henriksen på bare halvandet år forvandlet Mainz fra at være potentiel nedrykker i første halvdel af 2023/24 sæsonen, til altså nu at spille med i toppen af tysk fodbold og ude i Europa. Han roses især for sin evne til at omskole allerede etablerede Bundesligaspillere, som Nadiem Amiri, Anthony Caci og Danny Da Costa ind i nye spillemæssige roller og hermed løfte dem til et nyt spillemæssigt niveau.
Historien om Mainz’ seneste sæson blev dog også historien om en lige ved og næsten mulighed for at spille Champions League, da holdet et godt stykke inde i foråret kæmpede med om top fire. Men med en skidt afslutning og kun én sejr i de sidste ni kampe formåede man altså akkurat lige at holde fast i sjettepladsen og de europæiske pladser.
Transfers:
Mainz’ transfervindue kan opsummeres meget kort: Jonathan Burkardt sælges og erstattes af Benedikt Hollerbach. Punktum.
Så kan det godt være, at der også har været en række mindre betydende til- og afgange, men netop de to handler er så klart det mest opsigtvækkende, der er sket for Mainz i løbet af sommerens transfervindue. Salget af Burkardt er først og fremmest interessant, fordi han skifter til naborivalerne fra Eintracht Frankfurt kun godt 40 km øst på. Burkardt har nu i flere år været regnet for holdets anfører, talisman og manden der skulle skabe målene. 45 af slagsen er det da også blevet til i 144 førsteholdskampe for Mainz for den 25-årige angriber, der nu er blevet solgt for den nette sum af 21 mio. euro.
Burkardt erstattes af den ét år yngre landsmand Benedikt Hollerbach, der hentes ind for godt halvdelen af samme sum i Union Berlin. De to spillere er på mange måder vidt forskellige, og så alligevel ikke. Hvor Burkardt primært begår sig helt forrest som en klassisk 9’er, der er den perfekte opspilsstation og god på låget, så er Hollerbach derimod en lille, væver og hurtigt angriber, der foretrækker at angribe fra et lidt mere tilbagetrukken position eller fra kanten. Begge har dog det tilfælles, at de er uhyre skarpe på første berøringen, at de ikke er bange for at skyde på mål, samt deres kæmpe store arbejdspensum, hvilket passer perfekt til Bo Henriksens spillestil funderet på højt pres og omstillinger.
Af andre mindre prominente men trods alt relevante transfers er det også værd at nævne Tom Krauss, der udlejes på ny. Denne gang er destinationen Köln, efter et ophold hos Bochum i seneste sæson. Også Marco Richter og koreanske Hyun-seok Hong sendes midlertidigt på græs andetsteds hos henholdsvis Darmstadt og FC Nantes. Her vil Hong kunne risikere at løbe ind Ludovic Ajorque som modstander, der skifter permanent til Stade Brest i Frankrig, hvor han også optrådte senest på en lejekontrakt. Edimilson Fernandes rykker ligeledes hjem. Han skal nemlig til Schweiz og Young Boys fra hovedstaden Bern.
På ankomst-siden er det værd at bemærke, at Mainz har hentet en ny japaner i form af 23-årige Sota Kawasaki på leje fra Kyoto, mens australske Kasey Bos hentes ind fra Melbourne Victory. Sidst men ikke mindst har man hentet en ung østrigsk forsvarsspiller i 19-årige Konstantin Schopp fra Sturm Graz. Især sidstnævnte ser lovende ud med gode muligheder for spilletid i et aldrende Mainz forsvar.
Styrket/Svækket:
Styrket
Det er ikke meget aktivitet, vi har set fra Mainz denne sommer, men måske er netop dette opskriften til succes. Den helt store styrke ved sportschef Christian Heidels transfervindue ligger nemlig i, at det trods sidste sæsons flotte præstationer er lykkedes ham at beholde mange af de bærende spillere. Her tænkes først og fremmest på Robin Zenter, Anthony Caci, Nadiem Amiri og Paul Nebel. Store profiler, der sagtens kunne begå sig på større adresser.
Selvfølgelig skal man være ærgerlig over salget af Burkardt som Mainz-tilhænger. En egenudviklet klubmand, anfører og profil med kæmpe potentiale. Men omvendt har man jo allerede det næste angribertalent parat i form af Nelson Weiper, der nu endelig får muligheden for at vise sit værd, alt imens Hollerbach ligner den perfekte Bo Henriksen spiller. Af de to er det nok Weiper, der mest ligner en Burkardt afløser, mens Hollerbach nok mere skal ses som supplement til Nebel og Jae-Sung Lee på de to offensive positioner lige bag Weiper. Hollerbachs enorme løbepensum vil være en kæmpe gevinst i presspillet uden bold, mens han som fluen i en flaske vil være her der og alle vegne i offensiven, så længe Mainz er på bolden. På mange måder ligner Hollerbach den ideelle legekammerat til stortalentet Nebel.
Sådan går det 1. FSV Mainz 05 i denne sæson:
Der er noget ved både Mainz og Bo Henriksen, der giver mavefornemmelsen af, at det kun kan blive enten rigtig godt eller rigtig skidt. Middelmådighed er ikke en mulighed.
Argumentet for, at Mainz bliver en succes, er først og fremmest stabilitet. Holdet er stort set intakt. De kender Bo Henriksens spillestil til hudløshed, og de har vist før, at det er opskriften til sejre.
Omvendt må man også bare sige, at meget af det samme sagde vi også om hans forgænger Bo Svensson, da Svensson tog hul på sin tredje sæson i Mainz i sensommeren 2023. På daværende tidspunkt havde han først hevet klubben fra bunden op til en flot ottendeplads i foråret 2022 og dernæst sikret dem en niendeplads året efter, hvorfor der ikke var mange, der tænkte, at bare 11 kampe senere skulle han være fortid i klubben og Bo Henriksen stå klar i kulissen, som hans permanente løsning. Tingene kan altså virkelig gå stærkt i moderne fodbold.
De bange anelser for den kommende sæson går blandt andet på, hvorvidt den smalle trup kan formå at balancere et eventuelt europæisk gruppespil med et tæt Bundesligaprogram, samt hvorvidt den dårlige afslutning i seneste sæson, er tegn på at de andre hold har fundet nøglen til at slå Henriksens taktik itu.
Jeg spænder klaphatten, slår med terningen og spår at det lykkes Mainz at fortsætte de gode takter, men det er sagt med stor, stor usikkerhed i stemmen. Står vi igen og må sige farvel til en Bo i Bundesligaen efter 11 runder, ligesom for snart to år siden, så vil jeg heller ikke blive alt for overrasket.
Bud på placering:
5 eller 15
Bud på idealopstilling:
3-4-2-1 (fra venstre mod højre)
Zentner – Kohr, Bell, Da Costa – Mwene, Amiri, Sano, Caci – Hollerbach, Nebel – Weiper
Henriksen sværger til en 3-4-2-1 opstilling, som passer rigtig godt til Mainz’ spillertrup og heller ikke ligger langt fra den stil, de praktiserede under forgængeren Svensson. Her er genpresset og omstillinger nøglen til succes. I defensiven er det op til de løbestærke offensive spillere at stresse modstanderen, foran de rutinerede kræfter i bagkæden og den erfarne kaptajn Zenter i målet. I offensiven indtager den noget upåagtede franske wingback Caci en helt central rolle, når Mainz forsøger at overbefolke højresiden. Stort set samme opskrift har været brugt igen og igen i seneste sæson. Den omskolede wingback Da Costa rykker længere ud til højre, fra sit mere centrale udgangspunkt i forsvaret, når Mainz har bolden. Det giver Caci mulighed for at rykke helt frem på kanten, mens den kreative Nebel rykker ind i banen. I en hurtig omstilling spilles bolden frem på rutinerede Caci på højrekanten, der så enten kan slå et indlæg første gang til spidsangriber Weiper (tidl. Burkardt), eller lægge bolden skråt tilbage til Nebel, Hollerbach eller Lee i andet geled. Mange af pasningerne frem til Caci kommer fra holdets dødboldsspecialist og playmaker Nadiem Amiri, der fra sin tilbagetrukne position på banen leder og fordeler spillet fremadrettet.
Mainz gør det igen og igen, og det er hurtigt, effektivt og kynisk omstillingsspil. Lad os se, om det også bliver fremgangsmåden i den kommende sæson, eller om modstanderne har fundet måden til at neutralisere Henriksens relativt simple gameplan på.
Hold øje med:
Nelson Weiper
Det oplagte bud på en Mainz spiller der er værd at holde øje med, er naturligvis Nebel, der ubetinget ligner holdets helt store stjerne i fraværet af Burkardt. Jeg vælger dog i stedet at gå med manden helt i front, unge Nelson Weiper, der med alt sandsynlighed kan stå over for sit helt store gennembrud i Burkardts fravær.
Jeg har nævnt ham igen og igen på Bulibolds årlige talentlister, siden hans helt store gennembrud i 2022 sæsonen, hvor han i en alder af bare 17 år både fik debut og scorede mål i Bundesligaen. Samme år modtog han også den såkaldte ”Fritz Walter-medalje”, som værende Tysklands bedste ungdomsspiller på u17-niveau. I dag er han stadig ung og har lige vundet sølvmedaljer med det tyske u21-landshold til EM, men har endnu det helt store gennembrud til gode på seniorniveau, da det har knebet lidt med skader og spilletid. Han har dog set rigtig god ud i de perioder, hvor Burkardt har været ude med skader, og sammenligningen mellem de to ligger da også lige for. Med 1.92 centimeters højde er Weiper – ligesom Burkardt – en stor angriber med overraskende god teknik og en rigtig målnæse, når først han får færden af modstanderens mål. Supplerende kan han også bruge sin gode fysik som opspilsstation og lægge bolden af til de noget mere rapfodede holdkammerater Nebel, Hollerbach, Lee og Amiri, der så må stå for at lirke modstanderens forsvar op.
I alt fem mål er det blevet til i 40 førsteholdkampe indtil videre i karrieren, og mon ikke han formår at gange denne måltotal op mindst én, måske to, gange i den kommende sæson. Det tror vi i hvert fald på hos Bulibold.
- Kan Dortmund indhente Bayern med deres fremragende forsvar?
Efter 22 kampe havde Bayern kun indkasseret 19 mål. Kan nogen realistisk forventes at udfordre dem? Dortmund har været imponerende og havde kun lukket ét… Read More - Optakt til Bundes Manager runde 7 – Endnu en runde uden Kane
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Leverkusen har et godt program og en dobbeltrunde lige rundt om hjørnet. Det er værd at overveje die Werkself - Optakt til runde 22 i 2. Bundesliga – Schalkes fald fra tinderne
Optakt til runde 22 i 2. Bundesliga – Schalkes er trods scoringer fra Dzeko gået i stå, og Darmstadt er nyt tophold i verdens bedste næstbedste liga - Optakt til runde 6 i Bundes Manager – ohne Kane gehts auch
Optakt til runde 6 i Bundes Manager – ohne Kane gehts auch. Harry Kane er tvivlsom grundet sygdom, så nu satses der i stedet på en Stuttgart-stamme - Optakt til 2. Bundesliga runde 21 – nye danskere til ligaen!
Bochum gjorde det slemme ved topholdet Schalke. Hannover vandt i Magdeburg, og Elversberg stoppede K´lauterns march mod oprykningspladserne og generobrede ligaens andenplads.I bundstriden gjorde Fürth… Read More
