Sidste sæson:
Nummer 1 i Bundesligaen
Så lykkedes det endelig. De evige toere, Vizekusen, Neverkusen og hvad de nu ellers er blevet døbt over årene, formåede endelig at gøre det, som ingen vel næsten troede muligt. Træde op på podiets øverste trin. Tilmed gjorde de det på en måde, som vi aldrig har set lige i Bundesligaens lange historie, og som vi måske aldrig igen ser gentage sig.
For Bayer Leverkusen gjorde det ved at gå ubesejret igennem sæsonen, og så tog de lige en pokaltriumf oven i hatten, ligesom de var tæt på også at hente The treble, da de kom i finalen mod Atalanta i Europa League, som de dog endte med at tabe 3-0.
Det var en sæson til historiebøgerne, hvor Xabi Alonso manifesterede sig som den mest spændende træner på markedet lige nu, og hvor en spiller som Florian Wirtz spillede sig op i et endnu højere luftlag.
Men det var også kollektivets triumf. Undervejs i sæsonen blev Leverkusen ramt af skader, måtte afstå spillere til AFCON, men de havde gjort deres hjemmearbejde godt, og det var et eller andet sted meget symbolsk, at da mesterskabet i realiteten blev afgjort i 3-0-sejren hjemme mod Bayern i begyndelsen af foråret, så var det med Stanisic som første målscorer. Den spiller de havde lejet hos Bayern, og som især i den periode fik en stor rolle, mens de savnede ham i München, hvor de havde store defensive udfordringer.
Bayer Leverkusen var kløgtigere end alle andre, og det lykkedes aldrig for alvor noget hold at finde et modsvar til deres boldbesiddende stil, som blev krydret med farten på de to wingbacks, hvor Frimpong og Grimaldo begge bød ind med mål og assists i et omfang, der ville gøre selv en habil angriber misundelig, og hvor Xhaka spillede med kløgt som der Lenker und Denker på Leverkusens hold.
Og når det så endelig ikke lykkedes at nedbryde modstanderne over 90 minuter, så blev Neverkusen til Never say Neverkusen og scorede et væld af mål i tillægstiden.
Det var ganske enkelt en fornøjelse at følge dette Leverkusens-hold fra start til slut, og de blev en af de mest suveræne vindere med hele 17 point ned til Stuttgart på andenpladsen.
Transfers
Når et andet hold end Bayern bliver mestre og også viser sig frem i Europa, så plejer det at være lige så sikkert som Ammen i kirken, at deres største profiler søger nye græsgange. Men sådan har det indtil videre ikke været for Bayer Leverkusen. Jo, Jonathan Tah kunne meget vel ende i München før vinduet klapper i, men ellers ser alle profilerne ud til at blive.
Josip Stanisic er dog røget tilbage til netop Bayern efter endt lejemål, og hans fleksibilitet kommer de naturligvis til at savne, da unge Jeanuël Belocian, der er hentet hos Stade Rennes, trods talent, næppe er klar til samme bærende rolle.
Derudover er der sagt farvel til Borja Iglesias, der skulle forsøge at lukke hullet efter Boniface i foråret, men som aldrig slog til. Desuden er Azmoun nu også fortid, men også den afgang lever Leverkusen fint med.
Akkurat som i sidste sæson har de været hurtige til at identificere, hvilke pladser de skulle forstærkes på, og her er det særligt værd at nævne Aleix Garcia, der er kommet til efter en flot sæson for Girona, mens Martin Terrier er hentet hos franske Stade Rennes for 20 millioner euro og skal byde sig til i kampen om spilletid på de forreste pladser.
Endelig så kan vi da lige får med, at Patrick Pentz som bekendt har vekslet sin lejeaftale med Brøndby IF til en permanent en af slagsen.
Styrket/Svækket:
Styrket. På transferfronten ser truppen bedre og bredere ud end i sidste sæson, selvom det kan ændre sig en smule, hvis/når Tah skifter til Bayern.
Der er kommet større styrke til især offensiven, hvor Leverkusen ligefrem ser ud til at kunne kompensere for evt. skade eller formdyk til Wirtz.
Sådan kommer det til at gå Bayer Leverkusen i denne sæson:
Leverkusen er kommet for at blive. Også selvom der er kloge hoveder, der gerne vil sammenligne dette hold med det mandskab, der fulgte i kølvandet på 01/02 sæsonen, hvor Leverkusen var i finalen i pokalen, Champions League og lige akkurat tabte mesterskabet.
Dengang endte den efterfølgende sæson med en nær-nedrykning, men det sker naturligvis ikke denne gang. Xabi Alonso er en væsentlig bedre træner end Klaus Toppmöller, og så mister de ikke deres to bedste spillere til Bayern, som det var tilfældet dengang (Ze Roberto og Ballack)
Måske Tah ryger til Säbener Straße, men ham kan Hincapié fint erstatte, og så betyder tilgangen af Terrier, at man har lidt mere at skyde med rent offensivt.
Udfordringen for Leverkusen er, at de nu er holdet, som alle vil slå. At de andre mandskaber, særligt dem i toppen af tabellen, har haft nøje fokus på, hvordan man lukker Bayer Leverkusen ned, og så vi måske allerede i slutningen af sidste sæson indikationer på, at de rent offensivt ikke var lige så sprudlende som i begyndelsen?
For lykkes det for modstanderne at få lukket bedre af for Grimaldo og Frimpong, har Leverkusen og Alonso så de nødvendige modsvar? Kan Hradecky holde samme stabilitet over en ny sæson? Og hvordan reagerer man, hvis Wirtz og Xhaka ikke kan ramme samme niveau.
Læg dertil, at puljespillet i Champions League kommer til at koste væsentligt flere kræfter, end Europa Leagues mest overkommelige pulje gjorde det sidste efterår, og at der i øvrigt er yderligere to kampe at spille, og så er det let at se, hvor Leverkusen kan snuble. Men de slutter i top 4, og de kunne godt være et bud på første Bayern-Jäger, da holdet er mere sammenspillet end eksempelvis Dortmunds.
Bud på placering:
1-3
Bud på idealopstilling:
3-4-3
Hradecky – Kossounou, Tapsoba, Hincapié (Tah) – Frimpong, Palacios (Garcia), Xhaka, Grimaldo – Wirtz, Boniface, Adli
Hold øje med:
Amine Adli
Leverkusens storslåede sæson havde mange fædre, men få vil nok pege på Adli som en af disse. Og det er helt forståeligt, men når nu det er for oplagt bare at nævne Wirtz eller Xhaka, så var det måske værd at holde lidt ekstra øje med marokkaneren, der i sidste sæson fik spilletid i 24 kampe og trods alt blev noteret for fire mål og seks assist. Han missede syv kampe sidste år med AFON og karantæne, og måske det også var en af grundene til, at Xabi Alonso ofte så andres veje i den første halvdel af sæsonen.
Adli fik en del spilletid hen mod slutningen af sæsonen og viste også sit værd ved flere lejligheder, og med tanke på at Jonas Hofmann droppede lidt i niveau, som sæsonen skred frem, så er der en plads på den ene indvendige kant at række ud efter.
