bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Sådan ser kalenderen ud for sæsonen 2021/22 – sæsonstart 13. august
Meisterschale, Bundesliga, Bundesligasæson, Bundesligaen, sæsonen 2022/23

Der er kun spillet lidt over en fjerdedel af dette års Bundesligasæson, men allerede nu har det tyske Liga forbund, DFL, fastlagt kampprogrammet for sæsonen 2020/21 i både 1. og 2. Bundesliga.

Det sammenpressede program grundet Coronavirus betød, at denne sæson først blev indledt i september måned, men hvis ellers alt går, som det skal, så er vi i den kommende sæson tilbage til normalen.

Sæsonen 2021/22 sparkes nemlig i gang den 13. august, hvor det vanen tro er de forsvarene mestre, der indleder på hjemmebane. Modsat i år, spilles hele Hinrunden også inden julepausen, så vi senest den 19. december vil være i stand til at kåre en Herbstmeister.

Første runde efter julepausen spilles i weekenden fra den 7.-9. januar, og dermed bliver juleferien en anelse længere for spillerne end i denne sæson, hvor de skal i gang en uge tidligere.

2. Bundesligaen begynder allerede i slutningen af juli måned, mens der spilles finale i OL i Tokyo, og de når derfor at spille 18 runder inden jul, mens der så blot skal spilles 16 runder i foråret.

Som sædvanlig spilles sidste runde i 2. Bundesliga dagen efter den sidste runde i Bundesligaen, og her spiller alle hold samtidigt.

Finalen i DFB Pokal 2021/22 spilles som altid på Det Olympiske Stadion i Berlin, og den finder sted lørdag den 21. maj. En uge før Champions League finalen spilles i Sankt Petersborg.

Vigtige datoer for sæsonen 2021/22

1. runde i DFB-Pokalen 
6-9. August 2021

Finale i DFB Pokalen
21. maj 2022



1. runde i Bundesligaen

13-15. August 2021

17. runde i Bundesligaen (Vinterpause)
17-19. December 2021

34. runde i Bundesligaen
14. Maj 2022

 

1. runde i 2. Bundesligaen
23-25. Juli 2021

18. runde i 2. Bundesligaen (Vinterpause)
17-19. December 2021

34. runde i 2. Bundesligaen
15. Maj 2022

Vil du gerne ned og se fodbold i Tyskland og opleve den fantastiske stemning på nogle af Europas mest stemningsfyldte stadioner, så få inspiration til din næste fodboldrejse i vores store stadionguide

 

Se hele kalenderen fra DFL

You may also like
Optakt, St. Pauli
Optakt: St. Pauli – Schalke: Historisk sejr i horisonten for havneklubben?
2. Bundesliga
2. Bundesliga november 2021 – Flere Pauli-point, Terodde-tvivl, HSV-stime og kaos i Werder
Werder Bremen, Weserstadion, højdepunkter, optakt
Optakt: SV Werder Bremen – FC Schalke 04: Storopgør på næstøverste hylde
Optakt, RB Leipzig, højdepunkter
Optakt: RB Leipzig – Borussia Dortmund: Vinder Red Bull endelig mod skadesramte BVB?