Der er kun spillet lidt over en fjerdedel af dette års Bundesligasæson, men allerede nu har det tyske Liga forbund, DFL, fastlagt kampprogrammet for sæsonen 2020/21 i både 1. og 2. Bundesliga.
Det sammenpressede program grundet Coronavirus betød, at denne sæson først blev indledt i september måned, men hvis ellers alt går, som det skal, så er vi i den kommende sæson tilbage til normalen.
Sæsonen 2021/22 sparkes nemlig i gang den 13. august, hvor det vanen tro er de forsvarene mestre, der indleder på hjemmebane. Modsat i år, spilles hele Hinrunden også inden julepausen, så vi senest den 19. december vil være i stand til at kåre en Herbstmeister.
Første runde efter julepausen spilles i weekenden fra den 7.-9. januar, og dermed bliver juleferien en anelse længere for spillerne end i denne sæson, hvor de skal i gang en uge tidligere.
2. Bundesligaen begynder allerede i slutningen af juli måned, mens der spilles finale i OL i Tokyo, og de når derfor at spille 18 runder inden jul, mens der så blot skal spilles 16 runder i foråret.
Som sædvanlig spilles sidste runde i 2. Bundesliga dagen efter den sidste runde i Bundesligaen, og her spiller alle hold samtidigt.
Finalen i DFB Pokal 2021/22 spilles som altid på Det Olympiske Stadion i Berlin, og den finder sted lørdag den 21. maj. En uge før Champions League finalen spilles i Sankt Petersborg.
Vigtige datoer for sæsonen 2021/22
1. runde i DFB-Pokalen
6-9. August 2021
Finale i DFB Pokalen
21. maj 2022
1. runde i Bundesligaen
13-15. August 2021
17. runde i Bundesligaen (Vinterpause)
17-19. December 2021
34. runde i Bundesligaen
14. Maj 2022
1. runde i 2. Bundesligaen
23-25. Juli 2021
18. runde i 2. Bundesligaen (Vinterpause)
17-19. December 2021
34. runde i 2. Bundesligaen
15. Maj 2022
Vil du gerne ned og se fodbold i Tyskland og opleve den fantastiske stemning på nogle af Europas mest stemningsfyldte stadioner, så få inspiration til din næste fodboldrejse i vores store stadionguide