Selvom denne sæson er i fuld gang, så er kalenderen for den kommende sæson i Bundesligaen allerede på plads. Og den byder på sæsonstart den 22. august i landets bedste række.
Nach dem Spiel ist vor dem Spiel, som de ynder at sige i det tyske. Så selvom kampene kommer i en lind strøm i disse tider, så har det tyske fodboldforbund, DFL, allerede nu offentliggjort kampprogrammet for Bundesligaen 2025/26.
Vi begynder den 22. august 2025, når de på det tidspunkt forsvarende tyske mestre sparker sæsonen i gang. Dernæst er der kampe helt frem til den 34. spillerunde, der finder sted lørdag den 16. maj 2025. Ugen forinden spilles dog traditionen tro den tyske Supercup mellem de tyske mestre og de tyske pokalvindere, ligesom 1. runde i DFB Pokal finder sted.
Du behøver dog ikke vente så længe på at se fodbold fra den næstbedste tyske række. Sæsonen 2025/26 i 2. Bundesliga allerede begynder den 1. august, mens det hele slutter søndag den 17. maj, hvor alle hold skal i aktion samtidigt for at finde ud af, hvem der rykker op og ned, inden der venter et par nervepirrende Relegationskampe i de efterfølgende dage.
Akkurat som det er tilfældet i denne sæson, bliver vinterpausen ultrakort. Der spilles nemlig kun 15 runder før jul, hvor sidste runde finder sted fra den 19 – 21 december. Den 9. januar 2026 starter Bundesligaen så op igen, mens de venter yderligere en uge i 2. Bundesliga, før de genstarter.
Kort overblik over kampprogrammet for Bundesligaen 2025/26
Den tyske supercup : 16/8 2025
Bundesliga, 1. spillerunde: 22.–24/8 2025
Bundesliga, 34. spillerunde: 16/5 2026
2. Bundesliga, 1. spillerunde: 1.–3/8 2025
2. Bundesliga, 34. spillerunde: 17/5 2026
Relegationskampe: 21/5 og 22/5 2026
Relegationskampe: 25/5 og 26/5 2026
Vil du se hele kampprogrammet for Bundesligaen 2025/26 kan du finde det her.
- Hertha føler Dynamo Dresden: Forbud mod Vloggere på stadion
Hertha føler Dynamo Dresden: Berlingerne indfærer forbud mod Vloggere på stadion for at fremme fodboldoplevelsen blandt de almindelige fans - Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise?
Optakt til Bundes Manager runde 5 – Er der råd til Olise? Franskmanden er Bundesligaens bedste spiller for tiden, men kan man få plads til både ham og Kane? - Kan Dortmund true Bayern? Få de bedste odds på Bundesligaen
Efter fire runder er det Borussia Dortmund, der lidt overraskende fører Bundesligaen. Kan de sort-gule gå hele vejen, eller slår Bayern München tilbage? For første gang siden maj… Read More - Optakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop Hoffe
Optakt Bundes Manager runde 4: Hop, hop Hoffe. Denne gang er det værd at se mod Hoffenheim…og Bayern, naturligvis. - Jürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampe
Jürgen Klopps første landsholdtrup: 44 spillere til fire kampe. Den nye tyske landstræner har udtaget to forskellige trupper til de fire Nations League kampe




