Dette er historien om en korrupt tømrer, et kroatisk spillesyndikat og deres fælles handel med en forlovelsesring, der sendte chokbølger gennem tysk fodbold.
Med den nye sæsonstart skrives endnu et kapitel til den forholdsvis korte historie om SC Paderborn 07 i den bedste tyske række. Den lille vesttyske klub fra det nordlige Ruhr-område, var første gang at finde i bundesligaen tilbage i sæsonen 2013-2014 efter to sensationelle oprykninger i streg. Sidenhen er gået fem sæsoner med udelukkende op- og nedrykninger, hvis man altså ser bort fra 2017, hvor kun en tvangsnedrykning af 1860 München kunne afværge Paderborn fra at rykke ned til den 4. bedste række.
Historien om Paderborn er derfor historien om en elevatorklub i ordets bedste forstand fyldt med spillemæssige overraskelser – positive som negative. Det samme gjorde sig gældende tilbage i 2004, hvor Paderborn for første gang for alvor kom på det tyske fodboldlandkort. Her spillede den endnu relativt ukendte amatørklub en yderst kontroversiel pokalkamp, der senere hen skulle vise sig at sætte gang i Tysklands største – hvis ikke verdens største – dommerskandale.
Den skæbnesvangre kamp
Datoen er d. 21. august 2004 og SC Paderborns amatører fra Regionalliga vest tager imod en af landets førende topklubber i Hamburger SV med spillere som Daniel van Buyten og Benjamin Lauth i startopstillingen. Kampens indledning forløber også som forventet, og efter en halv times spil er udeholdets favoritter foran 2-0 på mål af henholdsvis Christian Rahn og Emile Mpenza.
Sidstnævnte skal dog få en endnu større rolle i kampen bare seks minutter senere, hvor han modtager et yderst kontroversielt rødt kort. Et meget tvivlsomt straffe bliver tildelt Paderborn for hånd på bolden, og Emile Mpenza brokker sig til direkte rødt hos kampens dommer Robert Hoyzer. Hvad den flamboyante belgiske angrebsstjerne med de congolesiske rødder eftersigende skulle have sagt til dommer Robert Hoyzer står stadig hen i det uvisse den dag i dag.
Men dommen står ved magt, og dens betydning er altafgørende for kampens forløb. Efter endnu et straffe til Paderborn og flere kontroversielle kendelser ender kampen 4-2 til det undertippede hjemmehold fra Pader flodens breder. Undervejs skulle Robert Hoyzer eftersigende have udtalt følgende til en Paderborn spiller: ”Bare gør noget, resten tager jeg mig af”.
Flere år efter har HSV’s daværende stjerneangriber Sergej Barbarez – med den karakteristiske afblegede 90’er frisurer og de bosniske rødder – udtalt til fodboldmagasinet Kicker, at han ”i flere korte momenter under kampen tænkte, her er noget helt galt. Men at ingen i Tyskland på daværende tidspunkt kunne forestille sig, at en tysk dommer manipulerede kampe”.
Sagen ruller
Kampens forløb og resultat vækker ikke kun opsigt på landets sportsforsider. Hjemme i Berlin sidder den nuværende Fifa dommer Manuel Gräfe og følger den skandaløse kamp på tv. Udover at Gräfe selv var dommer, så havde han en særlig interesse i netop denne kamp, eftersom han havde studeret til dommer sammen med Robert Hoyzer i Berlin, dengang ingen af dem endnu var landskendte, og Hoyzer ved siden af dommerstudierne arbejdede som tømrer. Manuel Gräfe, der senere hen skulle blive et hovedvidne i retssagen mod Hoyzer, noterer sig de mange spøjse kendelser, som han sidder der foran tv’et.
Han beslutter sig derfor for at kigge nærmere på Hoyzers efterfølgende kampe, hvor et mønster begynder at tage form. Flere højst kontroversielle resultater dukker op, hvorefter han begynder at forhøre sig rundt i dommerkredse om sin dommerkollega. På et tidspunkt kommer han i kontakt med en kollega, der flere gange havde assisteret Hoyzer og eftersigende sidder inde med et yderst vigtig tip i sagen.
Som i en anden spionfilm mødes Manuel Gräfe med dommeren i en hotelbar på Hilton i München, samme dag som Gräfe skal dømme en kamp på byens fodboldkatedral Allianz Arena. Det er her, at Gräfe for første gang hører om tre mystiske sydlændinge, der rejser rundt med Robert Hoyzer til diverse kampe og eftersigende betaler Hoyzer kontant i kuverter for en række mistænkelige kvitteringer. Senere viser det sig, at Hoyzer også modtog betaling i form af en forlovelsesring til en værdi af over 11.000 kr.
De tre personer viser sig at være tidligere jugoslaviske militærfolk af kroatisk herkomst som efter murens fald har bosat sig i Tyskland, hvorfra de driver et internationalt spillesyndikat. Milan og Philipp Šapina er brødre og driver en spil og betting bar kaldet Café King i Hoyzers hjemby Vestberlin, hvor de i flere år mødes med flere prominente bundesligadommere.
Men det er ikke kun dommere, der rodes ind i sagen. Hertha BSC kommer også lige pludselig i mediernes søgelys, da Nando Rafael, Alexander Madlung og den kroatiske landsholdsspiler Josip Simunic bliver afhørt af politiet. En måned efter HSV’s kamp mod Paderborn ryger Hertha nemlig ud i pokalen blandt andet efter et mærkværdigt selvmål fra Alexander Madlung, der var kommet på banen kort forinden.
Da først Manuel Gräfe sammen med en række kollegaer indberetter deres viden til det tyske fodboldforbund, ruller skandalen i en periode på omtrent et halvt år. For skandalens hovedperson Robert Hoyzer ender det hele med en dom på to år og fem måneders fængsel samt udelukkelse fra tysk fodbold på livstid efter at have indrømmet at have manipuleret med mindst seks kampresultater.
Flere fodbolddommere viser sig at være impliceret, og yderligere to dommere bliver idømt kortvarige karantæner, mens de tre førnævnte Hertha spillere slipper med skrækken og i sidste ende frikendes efter at have været anholdt.
Blandt de involverede dommere var Felix Zwayer, der dog kun blev suspenderet i seks måneder, efter at have accepteret bestikkelse fra Hoyzer på ret så beskedne 300 euro. Hamburger SV’s exit i pokalturneringen kunne der ikke laves om på så lang tid efter kampen var spillet, men klubben fik cirka to millioner euro o kompensation.
VM og korruption
Kontroversiel var situationen også for det tyske fodboldforbund (DFB), for hvem skandalen kom højst ubelejligt, kort inden Tyskland skulle afholde VM i 2006. Med det øgede fokus på betting og spilmanipulation fik både Fifa og DFB dog undgået, at hverken Hoyzer skandalen eller lignende historier fik indflydelse på VM-slutrunden. Der blev ikke talt meget om bestikkelse før en del år senere, da det kom frem, at det tyske værtskab ikke var kommet i land på ærlig vis, hvor blandt andre Franz Beckenbauer havde lidt forklaring problemer.
I eftertiden hersker der dog ingen tvivl om at Hoyzer navnet altid vil forbindes med en af fodboldens største skandaler, som øgede bevidstheden om udbredelsen af spilmanipulation verden over og satte gang i en lang række af initiativer både i Tyskland såvel som internationalt, der har skærpet opsynet med opsigtvækkende sportsresultater og tilhørende store summer af indbetalte væddemål.
Manuel Gräfe blev indkaldt som vidne i sagen og måtte derfor midlertidigt sætte dommergerningen på stand-by af hensyn til hans sikkerhed under retssagen forløb. Gräfe er sidenhen blevet Fifa dommer på højeste niveau og dømmer både Bundesliga, Champions League og landskampe den dag i dag.
