Ingen anden kamp i tysk fodbold når op på Revierderby-niveau, når det kommer til had og rivalisering. Vi dykker her ned i en region i Tyskland, hvor fodbolden splitter og samler, og hvor folk elsker at hade hinanden.
På en græsplæne i Herne den 3. maj 1925 bliver det første opgør mellem Schalke04 og Borussia Dortmund spillet. En kamp som klubben fra Gelsenkirchen trækker sig sejrrigt ud af med resultatet 4-2. En sejr der samtidig bliver startskuddet til Schalkes dominans i tysk fodbold i de kommende år, hvor de frem til 1943 henter 15 sejre og en uafgjort mod naboerne fra Dortmund.
Hadet og rivaliseringen kan i perioden frem til 2. verdenskrig overhovedet ikke sammenlignes med det, som vi har set gennem de sidste 20-25 år. Langt fra endda. Da Schalke vinder sit første mesterskab i 1934, møder Dortmunds fans op på banegården, da Schalke noget tid senere skal spille en kamp mod de sort-gule. Her bliver naboerne fra Ruhr modtaget med bifald og eskorteres til rådhuset, hvor de får lov at indskrive deres navne i byens gæstebog.
Det er svært at forestille sig den dag i dag, hvor Dortmunds fans fejrer et Schalke nederlag ligeså meget som en Dortmund sejr, men de to hold konkurrerede ganske enkelt på forskellige niveauer den gang. Storebror og lillebror, siger nogen. Snarere far og søn. Afstanden var himmelråbende høj.
Efter 2. verdenskrig lykkedes det så for Dortmund at udfordre Schalke og deres position som det førende hold i Ruhr-distriktet. Dortmund vandt tre mesterskaber fra 1956-1963, hvilket eliminerede den ellers venlige stemning der var, når det kom til opgøret mellem Dortmund og Schalke 04.
Tag bare sæsonen 1969 for eksempel. Da Dortmund hjemme på Roter Erde tog i mod naboerne, sad tilskuerne bogstaveligt nede på græstæppet. Da Schalke efter godt en halv time bragte sig foran, løb gæsternes fans ind på banen. Politiet forsøgte at får dem væk fra banen igen ved brug af hunde, men de mistede kontrollen over dem, og det endte med at Schalke-spillerne Gerd Neuser og Friedel Rausch begge blev bidt. Rausch fik en indsprøjtning med det samme og kunne fortsætte, mens Neusers ben blev følelsesløst og han måtte humpe ud af banen.
Da de to hold noget tid senere mødtes i Gelsenkirchen, var optrinnet et par måneder forinden ikke glemt. Schalke havde nemlig lejet et par løver, som skulle akkompagnere Dortmunds spillere på banen for at kyse dem.
Hjemmet uden for hjemmet
Spørger man fans fra forskellige klubber, er de ikke i tvivl. Klubberne er seværdighederne i egnen, og klubberne står som en stor del af identiteten i Ruhr-distriktet. Denne søgen efter identitet kom i forbindelse med industrialiseringen, hvor mange folk gik som arbejdsløse. De fandt deres identitet, og de fandt deres hjem uden for hjemmet hver lørdag.
Men hvad er grunden til, at både Signal Iduna Park og Veltins Arena i dag er udsolgt stort set hver eneste gang? En del af svaret finder vi i inddragelsen af deres respektive fans, og at folket i regionen identificerer sig med klubberne. Begge klubber formår at lytte til deres fans, og de er bevidste om deres betydning for den sportslige succes. Hverken Dortmund eller Schalke kunne drømme om at betegne deres fans som kunder. De er grundstenen, fundamentet og essensen af klubberne, og det er med til at skabe homogene fodboldklubber. Det skaber fans, der støtter deres klubber i tykt og tyndt, og det skaber spillere, der sætter pris på deres fans.
Derbysieg is wie die Meisterschaft
Schalke 04 var som nævnt den dominerende faktor i de første mange år. Dortmund kunne blot drømme om, at de en dag ville nå op på det samme sportslige niveau. Måske det var derfor, at de i begyndelsen af deres spæde historie faktisk spillede i blåt, hvidt og rødt.
Ret hurtigt fandt de dog frem til deres sort-gule farver, og i dag er de to farver symbolet på de to klubber. Langt størstedelen af vejskiltene i Dortmund er gule. I Gelsenkirchen er de blå. En sort trøje med et gult skær, uagtet at den intet har med Dortmund at gøre, skal du ikke bevæge dig ind i Gelsenkirchen med og omvendt.
Forholdet mellem de to klubber har som nævnt svinget. Schalke havde overhånden i 30’erne. Så fulgte Dortmunds succesfulde periode i 50’erne og 60’erne. I midt og slut 90’erne var Dortmund igen ovenpå, inden Schalke overtog i begyndelsen af det nye årtusinde, for blot at se Dortmund vippe dem af pinden i 2011 og frem.
For Schalke ligger sidste mesterskab tilbage i 1958, og selvom titler siger meget omkring en rivalisering, så siger de manglende titler mindst lige så meget. Når en af klubberne forhindrer den anden i at opnå noget, kan sæsonen lige pludselig være en succes. Dette var tilfældet for Dortmund i 2007, da Schalke med en sejr på Signal Iduna Park kunne spille sig snublende tæt på det tyske mesterskab. Inden kampen bliver Nuri Sahin interviewet, og hans udtalelser rammer hovedet på sømmet i forhold til rivaliseringen, og de titler som den anden klub ikke får. ’’Vinder vi mod Schalke på lørdag, så tror jeg godt at fansene vil tilgive os for dårlige sæson.’’
”Derbysieg ist wie die Meisterschaft,” stod der på et banner. En derbysejr er lige som et mesterskab.
Kampen endte som bekendt 2-0 til Dortmund, og de 25.000 Schalke fans på Signal Iduna Park og de 75.000 til storskærmsarrangement på Veltins Arena kunne se titlen smuldre imellem hænderne på dem. Ligesom i den berømte sæsonfinale i 2001, hvor en overtidsscoring fra Patrik Anderson i allersidste sekund af sæsonen sendte mesterskabet til München.
Det tabte mesterskab i 2001 var ubærligt. Schalke troede de var mestre. Rudi Assauer tændte cigaren, og fansene stormede banen, da kampen mellem HSV og Bayern blev smækket op på storskærmen lige akkurat tidsnok til at se det udlignende mål.
Det var en hård skæbne for Schalke, men det var næsten værre i 2007. Ikke fordi mesterskabet på samme måde blev flået dem af hænde. Men fordi det var mod Dortmund. Deres rivaler. Et hold, der havde underpræsteret hele sæsonen og som rodede rundt i en eksistentiel krise.
Schalkes tabte mesterskab fik på en mærkelig måde netop Dortmunds sæson til at være godkendt, og måske endda bedre end Schalkes, selvom holdet endte på en 9. plads. Og så fik det Christoph Metzelder til at trykke trøjer med påskriften ”Meister der Herzenbrecher”, med klar reference til seks år tidligere, hvor holdet fra Gelsenkirchen udnævnte sig selv til ”Meister der Herzen”
Drillerier klubberne imellem
Metzelders trøjer er kun en enkelt note i en lang fortælling om drillerier mellem de to klubber. Da Schalkes træner hed Mirko Slomka, tog Dortmunds fans til Schalkes træning, naturligvis ikke i Dortmund trøjer, men med et halstørklæde i blå farver. Mirko Slomka blev spurgt, om han ikke ville tage et billede med de ”falske” Schalke fans. Over hovederne på træner og fan var der et halstørklæde med ordene ’’Scheiß Schalke’’. Noget som Dortmund fansene har grint meget af siden da.
Schalkes fans var rasende. Om det var grunden til, at der et par dage efter forsvandt et banner fra Südtribunen, står den dag i dag stadigvæk i det uvisse. Ingen har indrømmet, at det var dem der tog det, men mon ikke det den dag i dag befinder sig i Gelsenkirchen?
Da der skulle ordnes tag på Schalkes hjemmebane, tog en af medarbejderne et BVB-flag med op på stadion og plantede det på taget. Han blev helt i Dortmund og fik forbud mod nogensinde at sætte sine ben på eller omkring stadion igen. Og da Schalke for år tilbage lykkedes med at forlænge Julian Draxlers kontrakt, lejede Schalke varevogne og kørte blandt andet forbi Signal Iduna Park med bannere, hvorpå de gjorde opmærksom på, at Draxler havde valgte Schalke frem for Dortmund, der ellers var blevet meldt interesseret.
Titlerne der samlede Ruhr-distriktet
Året hedder 1997, og datoen hedder den 7. maj. Schalke står i første kamp af to mellem dem og Inter Milan. Efter cirka 70 minutter modtager Marc Wilmots bolden på midten af Inters banehalvdel og brager den ind til højre for målmand Gianluca Pagliuca til slutresultatet 1-0.
To uger efter skal det hele afgøres i Milan. Efter et langt indkast og en smule klumpspil stikker Iván Zamorano en lang tå frem, og bolden ryger ind bagved Jens Lehmann i det korte hjørne. Efter to gange femten minutter står den derefter på straffesparkskonkurrence. Lehmann snupper det første spark fra Iván Zamorano, når næsten sparket fra Youri Djorkaeff, og Aron Winter rammer stolpen. Alt imens Ingo Anderbrügge, der spillede for Dortmund mellem 1984 og 1988, Olaf Thon og Martin Max alle sætter deres spark ind bag Pagliuca. Målscoreren fra første kamp, Marc Wilmots, står nu med ansvaret. Et ansvar han løfter, og Schalke vinder højst overraskende Uefa Cup trofæet.
Otte dage efter står de evige rivaler fra Borussia Dortmund over for Juventus i Champions League finalen. Efter 29 minutter får Karl-Heinz Riedle pladsen til at tage bolden ned med brystet i Juventus’ felt og banker den knaldhårdt ind bag ved Angelo Peruzzi. Cirka fem minutter efter får selv samme Riedle panden på et hjørnespark, og det undertippede Dortmund hold fører nu 2-0 på Olympiastadion i München. Indskiftede Del Piero scorer målet til 2-1, der giver Juventus blod på tanden, men Lars Ricken slukker håbet hos italienerne, da han frækt chipper bolden hen over Peruzzi til slutresultatet 3-1.
Selvom Schalkes triumf dermed kun fik lov at stå i otte dage, inden Dortmund trumfede dem, så var der et kort tidspunkt forbrødring de to klubber i mellem.
Begge af de store europæiske trofæer var nu i Ruhr-distriktet, og klubberne kunne på en underlig måde glæde sig over hinandens trofæer. Ruhr-distriktet var nu Europas fodbold hovedstad.
Spillere der foretog det forbudte skifte
Selvom hadet de to klubber i mellem er enormt, har det igennem tiden ikke forhindret flere spillere i at foretage det forbudte skifte. To af de mere berømte er Andreas Möller og Jens Lehmann.
Andreas Möller skiftede til Schalke efter sit andet ophold i Dortmund. Et ophold som ikke var lutter successer, og slet ikke i det sidste år af sin kontrakt. Möller sad ude med en muskelskade i stort set hele efteråret og overvandt den aldrig. Med en årsløn på ca. 23 millioner og et krav om højere løn, så Dortmund ikke se nogen grund til at forlænge kontrakten med midtbanespilleren. Schalke så sig ikke tilbage og skrev kontrakt med den dengang 32-årige Möller. Det gav ham status som forræder i Dortmund og tæt på heltestatus i Schalke. Selvom han ikke scorede i derbyet den 23. september i 2000, vandt Schalke alligevel 4-0, bl.a. på scoring af Ebbe Sand. Möller var ikke bleg for at juble, hvilket kun gjorde euforien blandt Schalkes fans endnu større.
Nogen gange kan det gå stærkt i fodbold. Det var tilfældet for Jens Lehmann. Målmanden udtalte i et interview efter Uefa Cup sejren, at ’’Det er svært at forestille sig, at jeg nogensinde skal væk herfra’’. Lehmann kom dog væk fra Schalke. I første omgang til Milan, hvor han mildest talt ikke var nogen succes. Dortmund stod nu klar i kulissen til at hente Jens Lehmann tilbage til Ruhr-distriktet, og det gjorde de. Lehmann havde svært ved at finde sig til rette i starten af sin Dortmund tid, men spillede sig op og var en klar faktor til at Dortmund vandt mesterskabet i 2001/02 sæsonen.
Spillere der til dags dato har repræsenteret begge klubber på seniorniveau
Stan Libuda, Ingo Anderbrügge, Christoph Metzelder, Andreas Möller, Jens Lehmann, Steffan Freund, Rolf Rüssmann, Rüdiger Abramczik, Toni Schumacher, Jürgen Wegmanns, Werner Lorant, Marco Kurz, Tamás Hajnal, Paul Holz, Kevin-Prince Boateng, Ulrich Bittcher, Jürgen Sobieray, Peter Endrulat, Felipe Santana, Gerd Kasperski, Norbert Dörmann, Manfred Ritschel, Theo Bücker, Gerhard Kleppinger
De gyldne øjeblikke
19. december 1997. Dortmund fører 2-1, og Schalke får tilkendt et hjørnespark. Vi er inde i overtiden, og Jens Lehmann sniger sig med op i feltet. Sniger er måske så meget sagt. Han kommer buldrende. Bolden sparkes videre mod bagerste stolpe, og der står han så. Mad Jens. Han møder bolden med pandebrasken og header læderet i mål til stor jubel.
19. januar 2004. Dramatik er der nok af i denne kamp, men det polerede fodboldspil lader vente på sig. Frank Rost begår et straffe, der ikke skulle have været dømt, og Jan Koller brænder på Schalke målmanden allerede efter otte minutters spil. Både Thomas Rosicky og Thomas Kläsener ser rødt kort i et hæsblæsende derby, der langt fra er ovre. Nyt straffe til Dortmund, og denne gang er det Torsten Frings, der skal eksekvere. Men med samme resultat. Det ligner en 0-0 løsning, men kort før tid dukker en indskiftet Ebbe Sand op. Danskeren har på dette tidspunkt problemer med målscoringen, men hans sene træffer giver Schalke en mindeværdig derbysejr
19. maj 2007. Som Arthur Saager, der på det tidspunkt var fan koordinater for Schalke sagde: ’’Det var som jul, påske, ens barns fødsels og ægteskab. Det hele samlet i en pakke.’’ Schalke kan med en sejr spille sig snublende tæt på det tyske mesterskab. Og så på fjendens bane. Men i stedet for fødselsdag, jul og påske, bliver det til en ren begravelse. Kampen ender 2-0 til Dortmund på mål af Alexander Frei og Ebi Smolarek, og Stuttgart ender med at blive mestre. Et kæmpe antiklimaks for de blå. En kæmpe triumf for de gule.
25. november 2017. Ja, den må vi ikke glemme. For fans af tysk fodbold, og fodbold helt generelt, findes det ikke finere. Der tales om krise i Dortmund efter en elendig periode under Peter Bosz, men at dømme ud fra første halvleg er det langt fra tilfældet. 4-0. Aubameyang, et selvmål af Stambouli, Mario Götze og Raphaël Guerreiro. En halv time er der spillet, da Schalke skifter to mand, og det ligner den komplette ydmygelse.
Men en fodboldkamp består af to halvlege. To meget forskellige halvlege i dette tilfælde. Der går 15 minutter, inden Schalke får reduceret, men så er de til gengæld også varme, mens Dortmunds selvtillid falder fuldstændig fra hinanden. Harit reducerer yderligere, og Aubameyang, der havde en kæmpe mulighed for at score til 5-0 får i stedet sit andet gule kort. Schalke lugter blod. Først smækker Daniel Caligiuri bolden op i hjørnet, og efterfølgende header Naldo bolden ind til 4-4 efter hjørnespark i fem minutters overtid. En pointdeling, men en sejr for Schalke, der endda printer trøjer med skriften Derbysieger.
Kampen i 2017 er indbegrebet af, hvad det er, disse kampe kan. De skaber historie. De skaber minder, og de skaber had klubberne imellem. De kan definere en sæson. Ingen anden rivalisering er fyldt med alt det, vi som fodboldfans elsker. Det er i sandhed ’’Die Mutter aller Derbys’’
Drømmer du om at opleve stemningen til et Revierderby fra tætteste hold i enten Schalke eller Dortmund, så kan du lige nu få tre uforpligtende tilbud på billetter.
