bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hertha Berlin – Borussia Dortmund

Optakt: Hertha Berlin – Borussia Dortmund

Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin

Fredagskampen byder på lidt af et brag, når Hertha tager imod Dortmund, der igen er uden Aubameyang.

Kampfakta:
Spillested:
Olympiastadion, Berlin
Dommer: Dingert
Kamptidspunkt: Fredag kl. 20.30

Holdnyt:

Hertha Berlin:

Denne sæson har været en blandet pose bolsjer, som hovedstadsklubben i Berlin har leveret. Der har været gode kampe, men der har også været det modsatte. Oftest har de spillet rigtig godt mod de gode hold, og de har, som en af de få, fået point mod Bayern München, ligesom de har slået Leipzig. Men så har de til gengæld tabt til hold som Mainz, Augsburg og Stuttgart, hold som man inden sæsonen ikke regnede for det helt store.

På hjemmebanen har de formået at være solide, hvor de har vundet fire kampe, spillet to uafgjort og tabt tre kampe. I sidste runde blev det til et nederlag mod Stuttgart, og derfor rykkede Hertha ned på 11. pladsen i ligaen.

Det som virkelig har gjort ondt på Hertha Berlin i denne sæson har været, at de var med i Europa League, hvor de skulle spille rigtig mange kampe på kort tid. Det havde holdet simpelthen ikke bredden til, og det er det, som de i øjeblikket betaler prisen for.

Defensiven har nu heller ikke set for godt ud, hvor Rune Jarstein kun har formået at holde nullet to gange i indeværende sæson. Generelt har der manglet stabilitet overalt på banen, og det er stort set kun Salomon Kalou, der har bidraget med noget, der virkelig springer i øjnene.

Det positive er dog, at der er forholdsvis mange spillere, som har budt ind med mål, da både Davie Selke, Vedad Ibisevic og Mathew Allan Leckie har lavet fire mål hver. Hvis man kigger på, hvor mange kampe, Hertha har vundet i træk, så kan det også tælles på en hånd, da de kun har formået at vinde to kampe i træk – mod Hannover og Leipzig.

Til gengæld er der næsten altid garanteret mål i den ene eller anden, når Pál Dárdais mandskab har spillet, for det er nemlig kun sket fire gange i denne sæson, at Hertha ikke er kommet på tavlen, og de har slet ikke spillet en kamp 0-0 endnu.

Når de tager imod Borussia Dortmund bliver de virkelig sat på prøve – især defensiven bliver udfordret.

Til braget hjemme mod Dortmund må Pál Dárdai kun se bort fra forsvarsspilleren Karim Rekik, der har muskelproblemer.

Borussia Dortmund:

Aubameyang. Det er svært at åbne en avis uden at støde på angriberens navn i disse dage. Gaboneseren er i gang med en Dembélé vol. 2 og er om end han ikke strejker, i hvert fald ikke i en forfatning til at spille kampe. Mod Hertha er han blevet i Dortmund. Officielt for at samle tankerne og træne for sig selv. Uofficielt fordi han er på vej til at tvinge et skifte til Arsenal igennem.

Generelt har Stöger fået en fornuftig start i Dortmund, som i øjeblikket indtager ligaens 4. plads, men de er altså kun to point fra Leipzig på andenpladsen. Til gengæld kan pointtab også have vital betydning, da det er meget tæt i toppen.

I søndags kunne Dortmund ikke finde det forløsende mål hjemme mod Wolfsburg, og derfor måtte de nøjes med det ene point, men der skal meget gerne tre point på kontoen, hvis de skal hænge fast i toppen.

Men hvis det skal blive til tre point ude mod Hertha Berlin, så kræver det en meget koncentreret indsats – især i defensiven. Efter Stöger har taget over, er balancen blevet bedre i de bagerste rækker, så der er håb forude.

Kunsten bliver at erstatte Aubameyang oppe foran. Isak gjorde det fint i sidste kamp, men det var tydeligt, at de manglede ”Aubas” skarphed, da det virkelig gjaldt. Isak kan dog formentlig se frem til endnu en kamp fra start, da bedste alternativ oppe foran er Schürrle.

Udover Aubameyang må Stöger se bort fra Raphaël Guerreiro, Marcel Schmelzer, Marco Reus, Sebastian Rode og Maximilian Philipp.

Karantæner:
Hertha: Ingen
BVB: Ingen 

Bud på startopstillinger:
Hertha Berlin: Jarstein – Weiser, Stark, Lustenberger, Plattenhardt – Maier, Skjelbred – Lazaro, Duda, Kalou – Selke
Dortmund: Bürki – Piszczek, Sokratis, Toprak, Toljan – Weigl – Kagawa, M. Götze – Yarmolenko, Isak, Sancho

Vidste du, at…
hvis Dortmund scorer i Berlin, vil det være det være udebanemål nummer 20.000 i Bundesligaen?

Dom:
Dortmund burde – på papiret – være bedre end Hertha Berlin, men alt kan ske især pga. de to holds forsvar, som ikke er specielt stabile. Dortmund burde dog være bedre til at udnytte chancerne, som de til spiller sig, og derfor tror vi på en sikker sejr til BVB på 3-1.

Kunne du tænke dig en tur til Berlin for at se fodbold, så se her, hvordan du får billetter til Herthas kampe

You may also like
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 25. runde i 2. Bundesliga – ”Es wird immer enger”
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
Borussia Dortmund, BVB, Nuri Sahin
Dortmund og Nuri Sahin: Et sted mellem Stallgeruch og mittelmaß
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse