bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Kaiserslautern > Relegation til 2. Bundesliga: Dynamo Dresden mod Kaiserslautern

Relegation til 2. Bundesliga: Dynamo Dresden mod Kaiserslautern

1. FC Kaiserslautern, Relegation, 2. Bundesliga 2022/23

Med Dynamo Dresden og 1. FC Kaiserslautern er det to store traditionsklubber, der tørner sammen i relegationskampene om billetten til 2. Bundesliga: 

De 8-foldige DDR-mestre og 7-foldige DDR-pokalvindere fra Sachsen mod de 4-foldige Bundesliga-mestre og dobbelte DFB-pokalvindere fra Rheinland-Pfalz. Die Dynamos mod Die roten Teufel — det bliver to særdeles energiladede og intense opgør.

Læs også: Kaiserslautern: Fra oprykkere til Bundesligamestre

19 gange har de to klubber mødt hinanden før, hvoraf de røde djævle har vundet 11 og dynamoerne 6 gange. Ved de tre sidste møder har det dog været Dynamo, der er løbet med sejren, så er de også favorit i denne Relegation?

 

Rutsjebanetur til Relegation

Dynamo Dresden, der rykkede op i den næstbedste række som 3. Liga-mestre i 2021, kom aldrig rigtigt i gang efter vinterpausen. Faktisk skal vi helt tilbage til december 2021 for at finde den seneste Dynamo-sejr i liga-regi.

Derimod har Lautern haft en forrygende sæson. Først oislutningen af april, med den direkte oprykning inden for rækkevidde, begyndte nerverne at drille, og holdet tabte de tre sidste kampe. Det kostede cheftræneren Marco Antwerpen jobbet og holdet andenpladsen.

Læs også:  Fodbold i DDR: SG Dynamo Dresden – kultklubben fra Sachsen

 

75.000 på lægterne

Nu skal begge hold glemme alt om sæsonens skuffende sidste kampe og sætte fuldt fokus på de kommende altafgørende opgør: Den 20. maj på Betzenberg på et udsolgt Fritz-Walter-Stadion foran 46.895 tilskuere og igen den 24. maj på et udsolgt Rudolf-Harbig-Stadion foran 30.000 tilskuere.

”Vi har jo ikke noget at tabe. Vi har den store chance som 3. Liga-hold at rykke op i 2. Bundesliga“, sagde Lauterns nye træner, Dirk Schuster, forud for kampen. Og Dresdens træner Guerino Capretti supplererde ”I sidste ende er det vores egne præstationer, der afgør, hvem der kommer ind ad den åbne dør til 2. Bundesliga.“

Begge kampe kan ses på Sat.1, ran.de eller Sky. Desuden kan kampen på Betzenberg streames på FCK-Fanradio.

 

Få spiltips til Relegationskampene hos SpilXperten

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til 22. runde i 2. Bundesliga: Nye trænere i Kaiserslautern og HSV