Rejsereportage: Fem tyske kampe – en uge i Vesttyskland

En mangeårig drøm for mig har været at besøge området omkring Ruhr og det vestlige Tyskland. Området, der tidligere lugtede af kul, dufter af fodboldeufori med mange muligheder, og som fodboldentuaist er det tæt på ta’ selv buffet af lækre oplevelser.
Denne tur tager mig forbi Leverkusen, Gladbach, Bochum og Dortmund. Til Europa League, Bundesliga, 3. liga og landsholdsfodbold.

Torsdag: Bayer 04 Leverkusen – BK Häcken, Europa League

Jeg tager afsted kl. 6.15 fra Middelfart st., og foran mig venter otte timers togtur med endelig destination i Køln. Rejsen gennem Tyskland er et fodboldmekka med stop i b.la. Hamborg, Bremen, Essen, Bochum, Dortmund og Duisburg.

Jeg ankommer forsinket til Køln, så jeg vandrer hurtigt mod mit hotel i det vestlige Køln, ca. 20 minutters gang fra hovedbanegården. Efter at have smidt tasken og fundet den nærmeste McDonalds, bevæger jeg mig mod Leverkusen, der ligger på den anden side af Rhinen. Det viser sig, at Deutsche Bahn hurtigt får mig til at savne DSB, for togstationen Leverkusen Mitte er desværre lukket og togene er forsinkede. Derfor må jeg finde til Leverkusen ad omveje, og i et fyldt tog står jeg af på stationen Leverkusen Manfort og går 20 minutter mod BayArena.

25.000 tilskuere er mødt op til den første kamp i årets Europa League gruppespil. Heriblandt en sektion svenskere, der skal overvære BK Häckens første europæiske gruppespilskamp nogensinde. Med ankomst kort før kampstart, når jeg ikke at få hele stadionatmosfæren med, men jeg bevæger mig ind mod min plads på langsiden. Billetterne til dagens kamp kostede mellem 30-50 euro, og min billet midt for banen kostede 40 euro. Stadion er kendetegnet ved et unikt langt rundt tag, der dækker alle tribuner. I aftenens silende regn danner det en smuk silhuet omkring banen.

Sammensætningen af stadion synes underlig med en misformet endetribune, der ødelægger tribunernes sammenhængskraft. Selve kulissen til dagens kamp er hyggelig, og stemningen er fin fra de to fangrupper, som gør en brav indsats, men uden at det når et nævneværdigt klimaks. Leverkusen vinder 4-0 i en sikker sejr, hvor der var niveau til forskel. Häcken havde mulighederne for mål, hvor særligt Amor Layouni var en udfordring for tyskernes defensiv. En effektiv tysk offensiv og god præstation fra debutanten, Matej Kovar i Leverkusens mål, sikrede dog tre point i Die Werkselfs jagt på et europæisk trofæ.

Fredag:

Fredag er der ingen fodbold på programmet, så der er tid til at være turist og opleve Kølns seværdigheder. Foruden det obligatoriske besøg i den storslåede domkirke, får jeg oplevet det tyske sports- og olympiskemuseum samt et besøg hos Gestapos hovedkvarter. Hovedkvarteret bruges i dag til at formidle nationalsocialismens historie i Køln og har en bevægende fangekælder som hovedattraktion. Fangekælderen bevidner fangernes følelser og via indskrifter på cellevæggene fås et rørende indblik i deres sidste tid hos Gestapo inden henrettelse.

Lørdag: Borussia Mönchengladbach – RB Leipzig, Bundesliga

Efter to timers forsinkelse med toget fra Køln til Mönchengladbach, mødes jeg med min kammerat Nicklas. En af de ting jeg elsker ved togturen til stadion, er hvordan folkemængden langsomt hober sig op og er med til at skabe en euforisk stemning timer før kampstart. Borussia Park ligger et godt stykke fra selve byen, hvorfor der kører shuttlebusser mellem stationen og stadion. Stadion ligger i et moderne kvarter omkranset af industri, men du er ikke i tvivl om, at du er havnet ved et stadion med øje for traditionerne. Foran stadion er en hyggelig fanzone, der samler folk inden kampstart. Fanzonen indeholder forskellige boder samt en storskærm, der viser rundes tidligere kampe.

I Gladbach husker du dine legender, og derfor er der i forbindelse med klubbens jubilæum lavet “die jahrhundertelf”. De elleve udvalgte hænger hele vejen rundt om stadion, og ved vores indgang på langsiden hænger Allan Simonsen. I pausen af dagens kamp bliver flere af klubbens legender fra 70’ernes storhedstid hyldet, bl.a. Jupp Heynckes, som en markering for en af 70’er holdenes triumfer. Klubben har også et museum ved stadion, men pga. de store togforsinkelser, når vi desværre ikke at besøge dette.

Borussia Park er et flot, moderne og storslået stadion. Vi finder vores pladser til 39 euro på tribunens øvre afsnit til en kamp mellem tradition og kommercialisering, altså Gladbach mod RB Leipzig. Efter et højlydt indløb fra de 50.000 tilskuere, stopper hjemmeholdets fans deres stemningsskabende vokal for udelukkende at pifte ved Leipzig boldbesiddelse, som en protest mod Red Bull koncernens indtog i fodbold.

Det er højlydt, intenst og som at være i Istanbul. Efter tyve minutters protest begynder den flotte vokale opbakning. Gladbach ligger i den sløje ende af Bundesligaen, men stadionoplevelsen og opbakningen til hjemmeholdet er i top. Leipzigs fans er desværre ikke mødt talstærkt op og er ikke meget synlige i lydbilledet.

Leipzig vinder 1-0 på mål af Timo Werner, i en kamp hvor Gladbach mangler sin topscorer Tomáš Čvančara og mangler effektivitet i en voldsom tam offensiv. Det bliver en lang sæson for dem, hvis det er niveauet. Kampen rundes af ved at endetribunen råber “Scheisse bull” mod Leipzig, hvorefter stadion tømmes.

Søndag: Bayer 04 Leverkusen – 1. FC Heidenheim, Bundesliga

Tilbage på BayArena står den på top mod bund, hvor oprykkerne Heidenheim møder Leverkusen. Der er “Familiespieltag” på stadion, hvorfor alle billetter på stadion koster 20 euro, og gennemsnitsalderen er i den lave ende. Selvom en overraskelse lurede ved Heidenheims udligning til 1-1, er der klasseforskel på de to hold. Leverkusen har en stærk stamme på holdet med Lukas Hradecky, Jonathan Tah, Florian Wirtz og nyindkøbet Victor Boniface. Det bliver spændende at følge, om det rækker til at være titelaspiratant. Trods klasseforskel på banen, er forskellen mindre på tribunen. For selv med et nederlag på 4-1 er Heidenheims fans toneangivende, i en kamp hvor det virker til, at søndags stemningen indtræffer på hjemmeholdets stemningstribune.

Mandag: I dag er det flyttedag fra Køln til Düsseldorf. Jeg får oplevet centrum af Düsseldorf og konstaterer, at byen har et mere moderne indtryk end Køln. Set fra mit fodboldmæssige perspektiv har Düsseldorf dog den klare fordel, at ligge mere centralt i området. Derfor er der ikke ligeså langt til de næste to dages stop i henholdsvis Bochum og Dortmund – af samme årsag bor jeg på et hotel fem minutter fra stationen.

Tirsdag: Tyskland – Island, Nations League, Bochum

Modsat de øvrige kampe står den i dag på kvinde landsholdsfodbold. Jeg tager toget til Bochum henover middag og oplever centrum af Bochum. I sig selv ikke den mest charmerende by, men den har en fin gågade. Omkring et kvarter fra stationen ligger det tyske minemuseum, som jeg besøger inden afgang til Ruhrstadion. Mineindustrien er en grundlæggende del af Ruhr-områdets historiske identitet, og museet formidler, hvordan industrien eksponerede området i løbet af 1800-1900’erne, indtil Tysklands sidste kulmine lukkede I 2018. Heriblandt fortælles også mineindustriens indvirkning på fodbold og sport i området.

Jeg tager undergrunden til Ruhrstadion, hvor stadionet ligger bombastisk et par skridt ved endestationen. Stadionet er simpelt, men et uskønt betonhelvede, dog med godt udsyn fra min plads på langsiden til 15 euro.

Inden kampen er der krise for det tyske landshold. Mændene har fyret Hansi Flick efter historisk dårlige resultater, og kvinderne røg tidligt ud af VM og tabte til Danmark i deres første Nations League kamp. De møder i dag Island, der kom sejrrigt mod Wales. Med 14.998 tilskuere på lægterne e ropbakningen dog godkendt, og de leverer en hyggelig, folkelig stemning. Der er da heller aldrig tvivl om kampens udfald, da Tyskland dominerer fra start og slår Island klart med 4-0. Skal jeg fremhæve en spiller på banen, vil jeg nævne Islands anfører Viggosdottir, der til daglig spiller for Bayern München. Island er udfordret, men fra bagkæden ser jeg en lederskikkelse. Fra Tyskland er den dobbelte målscorer Klara Bühl værd at fremhæve som kampens spiller.

Onsdag: Borussia Dortmund U23 – MSV Duisburg, 3. liga

Nogen gange skal man være heldig. Det er jeg i dette tilfælde. Turen til Dortmund er planlagt på forhånd, da jeg ønsker at se det tyske fodboldmuseum. Jeg havde dog ikke forventet at se fodbold i byen, men da andet holdets kamp mod Duisburg bliver rykket til denne dag, får jeg en god afslutning på turen.

Fodboldmuseet ligger to minutter fra stationen. Udefra set er bygningen ikke synderlig køn, men det er indholdet, hvis du er til fodboldhistorie. Museet rummer historier fra DFB’s begyndelse, triumferne i tysk fodbold med særlig fokus på VM-titlerne, fodbold i DDR, kvindefodbold, Bundesliga mm. Som dansker er fokus omkring EM 92 særlig interessant, for mens vi husker det som en triumf, blev det i Tyskland fremhævet, at landsholdet havde slået rekorden ved at være i endnu en finale. Hvis du er til fodboldhistorie, så er museet et besøg værd. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid på museet, men skulle også nå at se byen inden afgang mod stadion.

Jeg står af på Westfalenhallen med undergrunden og bevæger mig mod Signal Iduna Park og Stadion Rote Erde. Som om to merchandisebutikker i selve byen ikke var nok, ligger der ved stadion en to-etagers BVB-shop med alt det merchandise, du kan ønske. Jeg køber mit halstørklæde, så jeg kan være klædt på til kamp og bevæger mig mod klubmuseet “Borusseum”. På trods af pile og skilte ligger museet godt skjult i en hjørneskakt, hvor man skal med elevator til museet. Museet er ganske fint, og du får et fint indblik i klubbens historie fra start til nu. En kritik er dog, at ikke alt står på engelsk, så medmindre du er skarp i tysk, forstår du ikke alle historier.

Klubbens andethold spiller på det gamle stadion “Rote Erde”, som Borussia Dortmund rykkede til i 1937. Den ene tribune fra Signal Iduna Park rager nærmest ud over den gamle hovedtribune på Rote Erde og danner en smuk synergi og dynamik mellem det nye og gamle stadion. I dansk målestok skaber det mindelser til kontrasten mellem Østerbro Stadion og Parken side om side. Stadion ligner noget fra “de gode gamle dage” og er omkranset af en løbebane, som desværre er under konstruktion, hvorfor det ligner en byggeplads. Derudover består Rote Erde af kendetegnene stenbygninger, en flot port og en hovedtribune med træbænke.

På trods af Duisburgs nuværende krise under nedrykningsstregen, er der mange medrejsende fans. Med knap 4000 tilskuere på stadion vil jeg tro, de talte omkring 1500 af dem. Duisburg er ikke en lille klub i tysk målestok, da de var en af skaberne af Bundesligaen, hvor de også tidligere har befundet sig regelmæssigt. Sidste besøg i Bundesligaen var dog i 2008. Derudover er Dortmunds aktive fangruppe “The Unity” også på stadion, hvorfor der er rigtig god stemning på stadion med tifo og pyro ved spillernes indløb. Selve kampen er der ikke meget at skrive om, bortset fra at Duisburg med en tandløs offensiv og usikker defensiv skaber problemer for sig selv og store frustrationer hos de medrejsende fans. Dortmund vinder fortjent 1-0 og fejres efter kampen. En større gruppe Duisburgs fans udvandrer i frustration, væk fra spillerne, der går klappende hen mod dem efter kampen, mens de må høre på Dortmunds tilråb “ausstieg” mod dem. Selvom dette er 3. liga, er omgivelserne og atmosfæren i topklasse.

Torsdag

Hjemrejse og jeg savner i den grad igen DSB, da mit tog mod Hamborg er forsinket med næsten 1,5 time. Det betyder, at vi ikke når vores tog mod Danmark og må vente i tilsvarende tid på det næste tog. Vi væbner os med tålmodighed og siger tak for denne gang til Deutsche Bahn, og vi ses snart igen Tyskland til flere forunderlige fodboldoplevelser.

Få flere gode tips til din næste fodboldrejse i vores store rejsesektion