bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Red Bull, RB Leipzig og den tyske 50+1 regel

Red Bull, RB Leipzig og den tyske 50+1 regel

RB Leipzig, Red Bull

Af Jeppe Andreasen

Den tyske fodboldkultur er grundlæggende meget konservativ, hvilket tydeligt afspejler sig på de holdninger og traditioner som den tyske fodboldkultur bærer præg af. Det mest centrale der kan definere fodboldkulturen i Tyskland er 50+1 reglen, der betyder, at fansene skal eje minimum 51% af ejerskabet i klubben. Reglen blev indført i 1998, hvilket kom på baggrund af en regelændring, hvor klubberne gik fra nonprofitorganisationer til selskaber, hvor private ejere kunne købe andel i klubberne. Et brud på denne regel gør, at en klub ikke vil have mulighed for at spille i Bundesligaen. Der er dog en undtagelse med 50+1 reglen, hvis en investor har haft en betydelig interesse i en klub i minimum 20 sammenhængende år, kan der søges dispensation angående omgåelse af reglen. Dette er tilfældet i klubberne Bayer Leverkusen, Wolfsburg og Hoffenheim.

Indførelsen af denne regel har været med til at holde lønninger og billetpriser på et lavt niveau i Bundesligaen sammenlignet med de andre europæiske topligaer. De lave billetpriser har haft en meget positiv påvirkning på de tyske ligaer, her er de tyske klubber de mest dominerende, når der ses på gennemsnitlige antal tilskuere til kampene. De lave billetpriser har samtidig betydet, at i Tyskland er fodbold for alle uanset baggrund, der er ikke nogen, som er begrænset af høje priser.

Læs også: Den tyske model – 50+1 reglen

Det er utroligt vigtigt, at klubberne har fansenes opbakning, og at fansene føler sig som en del af klubberne. Man har f.eks. fra det tyske fodboldforbund valgt at afskaffe alle mandagskampe, da dette ikke var et optimalt tidspunkt set fra fansenes synspunkt. Det meget konservative syn på fodbolden har også gjort, at man nu igen spiller størstedelen af kampene 15:30 om lørdagen, da dette passer fansene bedst. Dortmund CEO Hans-Joachim Watzke udtalte i 2016 om fansene ”And if he gets the feeling that he’s no longer regarded as a fan but instead as a customer, we’ll have a problem”. Det er det helt essentielle, der ligger bag den tyske fodboldforståelse og kultur, at fansene har en vis indflydelse og ikke nedprioriteres til fordel for større indtjening.

Fansene har mulighed som medlem af en klub at deltage i de årlige generalforsamlinger eller overvære de åbne træninger. I en opinionsartikel som blev bragt i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, bliver der beskrevet, at de tyske fans er stolte over, at de føler, at de har indflydelse på klubben via deres medlemskab. Artiklen er bragt i 2014, da RB Leipzig var en fremadstormende klub på vej gennem det tyske fodboldligasystem og derfor bragte mere debat grundet det større fokus på klubben.

I 2009 afholdt man en afstemning blandt 35 tyske klubber om at afskaffe 50+1 reglen med Hannover præsident Martin Kind som fortaler for dette, det var meget belejligt samme år, hvor SSV Märkranstadt blev overtaget af Red Bull. Forslaget blev midlertidigt afskaffet, idet 32 ud af 35 klubber stemte for at beholde reglen. Til glæde for blandt andre DFL-præsident Dr. Reinhard Rauball. Klubberne i Tyskland så sig ikke nødsaget til at ændre reglerne, da de eksisterende fungerede. For at citere tidligere formand i det tyske fodboldforbund Reinhard Grindel ”Der Fußball in Deutschland, er funktioniert – und alle Beteiligten wissen es auch, så hvorfor skulle man ændre denne model, der har givet så meget succes og identitet til tysk fodbold? Der har været debatter angående en afskaffelse af reglen i Tyskland, da manglen på økonomisk støtte fra investorer kan betyde, at man mister sin konkurrencedygtighed sammenlignet med de andre europæiske topklubber. Men overordnet set er man stadig for at beholde reglen, en stor tiltaler af reglen er Hans-Joachim Watzke der mener, at det gør mere gavn end skade, da man afholder rige ejere fra at opkøbe de tyske klubber.

 

Hvad er Red Bull Football Group og RB Leipzig

I 2005 opkøbte Red Bull fodboldklubben Austria Salzburg, der var en klub i problemer. Det var et ønske Fra Red Bull om at blive mere udbredt inden for fodbold frem for kun at fokusere på ekstremsport. Her ændrede man trøje og logo til at passe til ind til Red Bull brandet, og man ændrede klubbens navn til Red Bull Salzburg. I 2006 købte Red Bull klubben, der i dag er New York Red Bulls, mens man i 2009 opkøbte SSV Märkranstadt i byen Leipzig, som i dag er blevet til RB Leipzig. Red Bull købte også den østrigske klub FC Liefering der fungerer som 2. hold til Red Bull Salzburg, ligesom man har klubben, Red Bull Bragantino i Brasilien. Dette er de fodboldhold, Red Bull ejer, og som udgør det, der er kendt som Red Bull Football Group.

Red Bull har lavet et klart hierarki for klubberne, for at den kan bevare en klar strategi for, hvordan klubberne skal agere. Klubberne Red Bull Bragantino og New York Red Bulls skal finde talenter og udvikle dem, så de kan sendes til Europa. Her kommer de til enten RB Leipzig, Red Bull Salzburg eller FC Liefering afhængigt af deres niveau. Her er RB Leipzig den øverste klub hos Red Bull. Det er den af klubberne, der spiller i den bedste liga, og den hvor de bedste spillere og trænere typisk ender.

Der har allerede været stor succes med denne Red Bull strategi, da Red Bull Salzburgs u19 hold vandt UEFA Youth League i 2017, der er tilsvarende Champions League for u19 spillere. RB Leipzig har været i en Champions League semifinale og etableret sig som et af topholdene i Bundesligaen, ligesom det i 2022 lykkedes dem at vinde den tyske pokalturnering. I Red Bull Football Group er der indsat en global-ledelse i koncernen, den har til formål at skabe fælles retningslinjer og planlægning af strategien i de enkelte klubber. Den globale ledelse har også til formål at centralisere HR, økonomi, marketing og synergi mellem klubberne, hvilket kommer både RB Leipzig samt de resterende Red Bull klubber til gavn.

Hvordan afviger RB Leipzig fra den tyske fodboldkultur

RB Leipzig bryder ikke direkte reglerne fra det tyske fodboldforbund, da de ellers ikke vil have mulighed for at spille kampe. Det er mere et brud på kulturen og de uskrevne regler mange ser som det store problem. 50+1 reglen betyder, at en ejer eller investorer ikke må ejer over halvdelen af klubben. Denne regel har Red Bull med RB Leipzig undgået på en sådan måde, så den ikke bryder med de officielle regler. RB Leipzig fik af en anerkendt advokat med speciale i sport, Christoph Schickhardt, hjælp til omgåelse af reglerne. RB Leipzig kontrollerer selv alle stemmerettighederne i klubben, idet de kun har 19 officielle stemmeberettigede medlemmer tilknyttet klubben. Alle disse har dog direkte eller indirekte forbindelse til Red Bull. Fansene har dermed ikke mulighed for at købe stemmerettigheder i klubben, til forskel fra de andre tyske klubber hvor medlemmerne har mulighed for at påvirke klubberne ved de årlige generalforsamlinger. Dermed overholder de på papiret reglerne og kan derfor fortsat få lov at spille i Bundesligaen, men de konservative tyske fans er ikke tilfredse, da de føler, at de bryder alle traditioner for tysk fodbold.

Man har i RB Leipzig mulighed for at blive medlem af klubben som fan, dette koster 1000 euro om året men giver dog stadig ikke stemmerettighed. I andre klubber såsom Dortmund og Bayern München koster medlemskabet henholdsvis 62 & 60 euro, og giver stadig fansene stemmerettigheder og deraf indflydelse.

Et problem Red Bull stødte på, da de købte SSV Märkranstadt var ved navngivningen. I Tyskland er det ikke tilladt at have kommercielle klubnavne. Dermed kunne man ikke navngive klubben Red Bull Leipzig, men man endte med at navngive klubben RB for Rasenballsport. Ordet betyder ”græsboldssport” og et navn man kunne få godkendt til brug. De fleste vil dog associere RB med Red Bull og stadig kæde det sammen med hele Red Bull brandet. Igen overholder man på papiret alle reglerne, men fansene var stadig utilfredse, da man gik til grænsen af, hvad der var tilladt. Et andet problem klubben stødte på var i forbindelse med designet af klublogoet. Her var det nydesignede logo efter overtagelsen af SSV Märkranstadt et problem for klubben, som de fik bandlyst inden 2014/2015 sæsonen. De måtte ikke spille med det, da det lokale fodboldforbund mente, det var en reklame og en direkte kopi af Red Bull logoet. Derfor måtte man relancere et nyt logo til klubben, der ikke i samme grad bar præg af Red Bull. Den gule cirkel i midten ved de to tyre, som man kender fra Red Bull produkterne blev fjernet.

 

Hvorfor valgte Red Bull netop Leipzig

Det tyske marked var et yderst attraktivt marked for Red Bull til at udbrede deres branding via fodbolden, da Bundesligaen regnes som en af top 5 ligaerne i Europa. Red Bull valgte, at det netop blev Leipzig efter strategisk arbejde via tragt metodisk markedsudvælgelse til det tyske marked, men der var en grad at tilfældighed, der førte til, at det blev SSV Märkranstadt som man købte i 2009. Red Bull ville have en klub i Tyskland, og allerede i 2006 begyndte man at se efter klubber. Man vidste, der ville komme en udfordring grundet den stærke tyske fodboldkultur. Efter flere fejlslagne forsøg på at overtage traditionsfyldte klubber i Tyskland valgte man det nuværende RB Leipzig ud fra følgende motiver.

–       Ønske om at få en Red Bull klub i Bundesligaen og konkurrere i toppen af en europæisk turnering.

–       Leipzig var en by der tidligere havde en stor historie, ligesom niveauet for fodbold i Østtyskland havde været langt under det resterende i Tyskland i flere år.

–       Et allerede etableret stadion fra VM i 2006 i Tyskland.

I Leipzig var der flere klubber, hvor man ikke havde succes med et køb grundet protester fra fans og principper i klubberne. Det gjorde, at man valgte SSV Märkranstadt, der ligger i en mindre by ti kilometer væk fra Leipzig. førsteprioritet ved ønsket om at skulle udbrede markedsføringen med en tysk klub.

 

RB Leipzigs rolle for Red Bull brandet

Ved overtagelse af SSV Märkranstadt og skabelsen af RB Leipzig var det overordnede mål at bruge klubben som brandingplatform for Red Bull. Det skulle føre til en større kendskab af Red Bull brandet i Tyskland og Europa. Man havde et ønske internt i Red Bull om ikke at bruge enorme summer på traditionel markedsføring, men i stedet via sportsevents, begivenheder og sponsorering.

Red Bull få stor eksponering via klubben, mens RB Leipzig får enorme summer af penge, der kan bruges til at udvikle klubben og opnå større succes. I de to bedste tyske rækker kender 98% af de involverede Red Bull brandet, hvilket gør det til den mest velkendte trøjesponsor i de 2 ligaer. I 2019 var Red Bull det andenstørste brand inden for drikkevarer i verden efter Coca Cola. Siden RB Leipzig opnåede oprykning til Bundesligaen, er omsætningen for Red Bull steget markant fra 12,2 til 17,2 millioner euro i 2020.  Dette kan tyde på at strategien Red Bull benytter via RB Leipzig har haft en positiv indflydelse på Red Bull brandet, og klubben har fået en stor rolle for Red Bull.

 

Hadet fra fansene

Blandt de tyske fans er der blandt størstedelen et ekstremt had rettet mod RB Leipzig og Red Bull. Efter Red Bulls overtagelse af SSV Märkranstadt i 2009 kom der straks negativ fokus på klubben og et stort had og mange protester fra fans. Der var dog allerede protester med Red Bull inden overtagelsen. Red Bull forsøgte at overtage flere traditionsrige klubber heriblandt St. Pauli, 1860 München og Fortuna Düsseldorf. Alt dette blev dog stoppet af protester fra fansene i klubberne, da det er meget traditionsrige klubber, hvor man ikke ønskede en stor ekstern investor til at komme ind og overtage og rebrande klubben.  Hadet mod RB Leipzig er blevet større og mere udbredt desto højere i rækkerne klubben er kravlet op. I RB Leipzigs relativt korte tid som fodboldklub har der været mange protester og oprør fra fans af traditionsklubber, der prøver at adskille deres klubber fra RB Leipzig.

Læs også: Hadet sprænger alle grænser

Da klubben spillede i 2. Bundesliga blevet der lavet en stor fælles kampagne, der hed ”Nein zu RB”. Andre episoder mod demonstrationer og hadekampagner mod klubben er.

–       Fra en kamp mod en anden østtysk klub Dynamo Dresden, hvor der blev kastet afskåret tyrehoveder på banen for at symbolisere hadet til Red Bull.

–       Fans fra Union Berlin iklæder sig i sorte ponchos i protest 15 min inden kampstart.

–       Dortmund fans der nægter at tage til udekamp i Leipzig i protest.

–       Fans fra Bayer Leverkusen angreb RB Leipzigs spillerbus i en kamp mellem de to klubber.

–       FC Köln fans der blokerede vejen for RB Leipzigs spillerbus med bannere med teksten ”We hate RB.

–       St. Pauli der nægtede at lægge græs til en RB Leipzig kamp i pokalturneringen.

Det er stort had mod RB Leipzig, der spænder over fangrupperne i mange af de andre tyske klubber, men spørgsmålet er, hvordan det had udvikler sig. En klub som Leverkusen og til dels Wolfsburg er vidt og bredt accepteret, og RB Leipzig kan i fremtiden måske også drage fordel af den yngre generation, der er opvokset med RB Leipzig som Bundesliga klub, og ikke i samme grad ser den som en ny udefrakommende klub, der truer den tyske model.

Det er dog ikke kun blandt fans er hadet et stort til RB Leipzig, flere tyske aviser og magasiner har også en meget klar negativ holdning til klubben. I 2020 spillede RB Leipzig Champions League kamp mod PSG, her nægtede flere tyske medier at dække kampen i protest mod klubben. Efter sejren mod Freiburg i pokalfinalen, var det kun Hoffenheim, der lykønskedes klubben og nogle medier kaldte det et nederlag for fodbolden.

Rundt i Europa er der ikke samme had til RB Leipzig, som der er i Tyskland. En af de primære årsager er, at det kræver en vis forståelse for tysk fodboldkultur at forstå, hvorfor mange har stor modstand mod RB Leipzig. Klubben kan samtidig også lidt stå i skyggen af flere rige ejere fra især England blandt fans rundt i Europa. Det er ejere fra Mellemøsten, der står for meget af opmærksomheden i Europa, og ikke hvordan ejerstrukturen er i RB Leipzig. I forhold til nogle af de mellemøstlige ejere har Red Bull ikke ”blod på deres hænder” hvilket måske kan forklare, hvorfor der ikke er samme internationale fokus på ejerforholdet.

Deres spillestil og sportslige strategi med underholdende spil med spændende spillere og trænere har også været med til at flytte fokus et andet sted hen i forhold til klubben. Det har gjort, at der modsat Tyskland ikke er samme følelse omkring RB Leipzig.

Red Bulls ejerstruktur og strategi har dog skabt kontroverser andre steder i Europa. I begyndelsen af 2020 forsøgte Red Bull at overtage den dansk klub Brøndby IF. Klubben var begyndt at halte efter de andre klubber rent sportsligt, men klubbens fans vil hellere have det sådan, end at der skulle komme en udenlandsk ejer ind over klubben. Fans udtalte til Copenhagen Post ”Red Bull stands for everything we despise and all we have fought to not become. If Red Bull gets involved with Brondby IF, we will not be able to identify with the club as active fans any longer”.

De tyske klubber viste deres støtte til Brøndby IF, og Dortmund havde et banner til deres næste hjemmekamp, hvor de advarede Red Bull om at holde fingrene fra den danske klub.

Red Bull og RB Leipzig har fortsat mange fjender i tysk fodbold her 13 år efter, klubben blev skabt.

You may also like
RB Leipzig, Red Bull
Sæsonoptakt: RB Leipzig – Førsteudfordrer til mesterskabet?
Optakt, BVB, Borussia Dortmund, spilletidspunkter
Optakt: Borussia Dortmund – RB Leipzig: Endelig Ausverkauft
Optakt, Bayern München
Optakt: FC Bayern München – RB Leipzig
Optakt: RB Leipzig – Gladbach: To hold i krise