bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: Robert Skov som back, Schalkes genopstandelse og en vred Uli Hoeneß

Podcast: Robert Skov som back, Schalkes genopstandelse og en vred Uli Hoeneß

Freiburg og Schalke kæmper med i toppen af ligaen, Dortmund har måske/måske ikke mentalitetsproblemer, Uli Hoeneß er vred på alle på nær Manuel Neuer, og så har en brasilianer taget både Bayern og Bundesligaen med storm. Lyt med i denne podcast om tysk fodbold og bliv meget klogere på det hele.

Så ruller podcasten igen, og det kommer den til at gøre forholdsvist fast fra nu af, da Xee har valgt at træde til som partner for resten af efteråret. Det betyder flere udgivelser de næste par måneder, og det er godt nyt, da der er nok at tage fat på af historier syd for grænsen.

Arnela Muminovic og Nicolai Lisberg er som sædvanligt makkerparret, der guider dig igennem stort og småt, og denne gang indleder duoen med en snak om Uli Hoeneß, og dennes vredesudbrud i forbindelse med målmandskampen på det tyske landshold. Har Uli tabt småkagerne, og hvorfor er det, vi så tit ser ham oppe i det røde felt, når hans spillere modtager kritik?

Kritik har også ramt Dortmund, der dog ikke giver høre snak om mentalitetsproblemer, men hvad er det så, der er galt i BVB, der kun er placeret som nummer otte og har store defensive udfordringer?

Hos naboerne fra Schalke er der til gengæld intet galt, og sammen med Freiburg er de to mandskaber de store vindere i Bundesligaen efter seks runder. Men er der mere i vente, eller er der tale om en midlertidig opblomstring? Det samme spørgsmål kunne man egentlig stille om Philippe Coutinho, der for alvor er ved at finde fodfæste hos Bayern.

Endelig så er der afslutningsvist også tid til at lave en kort status på, hvordan det går danskerne i Bundesligaen. Der er i sær fokus på den tidligere Superliga-topscorer Robert Skov, der de sidste to kampe har spillet venstre back / venstre wingback for Hoffenheim, der har det svært i ligaen post Julian Nagelsmann.

En lille times podcast, og du er meget klogere på, hvad der rør sig i Bundesligaen og tysk fodbold netop nu .

You may also like
Bayern München, optakt, Manuel Neuer
Podcast: Neuers angreb på Bayern, tysk transfervindue og kokainskandale i Frankfurt
Bundesliga, Meisterschale, højdepunkter, podcast, optakt, bundesligaen, 1. og 2. Bundesliga, tysk mester
Podcast: Spørgsmål special: Tysk VM-skuffelse, Bundesligaoplevelser og de næste store salg
Danskere, Bundesligaen,
Sådan går det de danske spillere i Bundesligaen – oktober 2022
Sådan gik det danskerne i Bundesligaen 2021/22