bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Wolfsburg – Mainz

Kan gæsterne fortsætte deres glimrende udebaneform, eller kommer Wolfsburgs stjerner endelig i gang?

VfL Wolfsburg:
Wolfsburg er nok interesseret i at give hjemmepublikummet en bedre oplevelse end den sidste, da blev de slået med 5-1 mod Dortmund. Deres seneste oplevelse var i øvrigt heller ikke alt for vellykket. Her tabte de godt nok på udebane med 2-1, men det var til bundproppen fra Werder Bremen. Wolfsburg bør med Volkswagen Arena i ryggen, kunne komme tilbage på sejrskurs søndag eftermiddag.

Stjerner som Mario Gomez og Julian Draxler har hidtil ikke leveret, og ‘Die Wölfe’ har ikke vundet siden første spillerunde. Det ses også på målstatistikken, hvor Wolfsburg kun er noteret for fire scoringer i fem kampe. Spørgsmålet er, om det er denne eftermiddag på Volkswagen Arena, hvor stjernespillerne viser, hvad de er værd.

‘Die Wölfe’ er uden et par af deres profiler til opgøret. Midtbanespillerne Luiz Gustavo og Joshua Guilavogui er ikke klar, og Ismail Azzaoui og Daniel Didavi er også ude med skader.

FSV Mainz 05:
Holdet fra Rheinland-Pfalz tabte i sidste weekend til Bayer Leverkusen, men Mainz er nu alligevel begyndt at finde rytmen. ‘Die Nullfünfer’ har hidtil haft nogle gode oplevelser på udebane. De tabte til Dortmund i den første, men spillede trods alt op med dem. Efterfølgende har de slået både Augsburg og Werder Bremen på udebane.

Mainz har i modsætning til Wolfsburg en europæisk kamp i fødderne, og spørgmsålet er hvor meget torsdagens opgør stadig sidder i kroppen.

Yunus Malli har på det seneste været i god form, og han er blandt de spillere, som Wolfsburg formentlig vil holde et ekstra øje med.

Emil Berggren og Niki Zimling er fortsat på skadeslisten. Mainz har heller ikke Jean-Phillipe Gbamin, Danny Latza, Niko Bungert, Leon Balogun, Andre Ramalho og Jorge Samperio til rådighed pga. skader.

Karantæner:
Wolfsburg:
Ingen
Mainz 05:
Jose Rodriguez, Giulio Donati

Bud på startopstillinger:
Wolfsburg: Casteels, Vierinha, Wollscheid, Bruma, Rodriguez, Gerhardt, Arnold, Caligiuri, Draxler, Blaszczykowski, Gomez
Mainz 05: Lössl, Brosinski, Bell, Hack, Bussmann, Öztunali, Frei, Clemens, Malli, De Blasis, Cordoba

Dom:
Godt nok er Mainz i god udebaneform, Wolfsburg er ramt på selvtilliden, og de har ikke slået Mainz i deres sidste tre indbyrdes opgør, men når alt kommer til alt er Wolfsburg et stærkere fodboldhold. 2-1 til ‘Die Wölfe’.

Vidste du at…:
hvis Maximillian Arnold kommer i spil søndag eftermiddag på Volkswagen Arena, opnår han i en alder af 22 år sin Bundesliga kamp nr. 100.

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane