bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – Gladbach
Schalke, optakt

Hjemmeholdet jagter de første point i ligaen, mens gæsterne skal forsøge at bryde deres udebane kompleks.

Schalke 04:

Det er nat og dag, det Schalke præsterer i henholdsvis Bundesligaen og Europa. i Sidste runde blev det til det femte nederlag i træk, mens Weinzierl er kommet væsentlig bedre fra land i Europa League med to sejre i de første to kampe.

Schalkes ledelse har op til kampen mod naboerne fra Gladbach indikeret, at Weinzierl har fuld tillid og opbakning, men der er ingen tvivl om, at et nederlag kan få fatale følger. Specielt med den landskampspause in mente, hvor en eventuel ny træner vil have “god” tid til at komme ind og sætte sit præg.

I torsdagens sejr over Salzburg forsøgte Weinzierl sig med Embolo i front, og selvom han ikke kom på måltavlen, var det måske også værd at forsøge mod Gladbach. Huntelaar har længe kæmpet for at finde formen, og traditionelt set har han det svært mod Gladbach. Godt nok scorede han i sin første kamp mod die Fohlen tilbage i 2010, men side da har han otte gange i træk måtte gå fra banen uden mål.

Schalke kan blive tvunget til at rotere en smule alt afhængigt af, hvor mærkede enkelte spillere er efter kampen i Europa League. Sikkert er det dog, Giefer, Coke, Uchida og Avdijaj alle må sidde over med skader.

Gladbach:
Søndagens modstander kender alt til den situation, som hjemmeholdet befinder sig i. Sidste år var det nemlig Gladbach, der indledte sæsonen med fem nederlag på stribe, inden Schubert kom til og fik styr på tropperne.

Her et år senere er verden en anden. Gladbach er inden denne runde placeret på en tredjeplads, og onsdag var de tæt på at levere en mindre sensation, da de med en halv time igen første hjemme mod Barcelona. Holdet rendte dog tør for kræfter, og så endte det i stedet med et 2-1 nederlag.

I den kamp blev tallisman Raffael skadet, og han er derfor ude af søndagens sene kamp. Det kan åbne op for spilletid til Hahn, der kom ind i slutminutterne i midtugen.

Også Vestergaard kan være en kandidat til startopstillingen. Danskeren sad på bænken i hele kampen mod Barcelona, men kan måske få en plads i defensiven, hvis Schubert vælge at skåne en af de øvrige forsvarsspillere.

Karantæner:
Schalke 04: Ingen
Gladbach:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Schalke 04: Fährmann – Höwedes, Naldo, Nastasic, Baba – Geis, Bentaleb – Goretzka, M. Meyer, Choupo-Moting – Huntelaar
Gladbach:
Sommer – Elvedi, A. Christensen, Korb – Kramer, Dahoud – F. Johnson, Wendt – Stindl – Hazard, Hahn

Vidste du, at…:
Gladbach blot har skulle ruge 43 skud til at score 10 mål, mens Schalke med 62 afslutninger kun har fået nettet til at blafre 2 gange?

Dom:
Gladbach har det som regel meget vanskeligt på udebane, og selvom de møder Bundesligaens bundprop, kommer de ikke fra Schalke med alle tre point. 1-1.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen