Kampfakta
Spillested: Weser-Stadion, Bremen
Dommer: Petersen
Kamptidspunkt: Fredag, kl. 20:30
TV: TV3 Max
Holdnyt:
Werder Bremen
Det er nye tider i Bremen. For efter flere års flirten med nedrykningsstregen og et per definition dårligt efterår havde de grønblusede i sidste runde muligheden for at spille sig op på rundens førsteplads. Den mulighed blev dog forspildt med et 2-1 nederlag til Stuttgart – det første i sæsonen – i en kamp der primært vil blive husket for Zielers komiske selvmål.
Trods nederlaget ligger nordtyskerne dog fortsat godt til i tabellen, hvor de inden runden indtager en femteplads med kun tre point op til Dortmund på førstepladsen. En sejr fredag vil derfor sende dem op på en midlertidig andenplads.
Og at det skal blive til sejr fredag, er der også god grund til at tro på. Under Florian Kohfeldts regime har Werder endnu ikke tabt en hjemmekamp, og holdet fra Weser er nu oppe på 15 kampe på eget græs uden nederlag.
Til kampen mod Wolfsburg må de fortsat se bort fra angriber Martin Harnik, ligesom også Kapino, Käuper, Bartels, og Johannson er ude.
Én der til gengæld er med er Claudio Pizarro, der, hvis han får spilletid, kan blive den blot fjerde markspiller i Bundesligaens historie på over 40 år, der får spilletid, efter han rundede det skarpe hjørne tidligere i denne uge.
Wolfsburg
Efter en forrygende flot indledning på sæsonen med sejre mod Schalke og Leverkusen, er det igen blevet hverdag for Wolfsburg, der nu er uden sejr i fire kampe. Tre af disse er dog endt uafgjort, og på den måde ser Wolfsburg ud til at fortsætte trenden fra sidste sæson, hvor det blev til hele 15 uafgjorte kampe.
Dog skal det nævnes, at selvom pointene er udeblevet de sidste par runder, så har spillet med undtagelse af 3-1 nederlaget hjemme mod Freiburg faktisk været ganske fint.
Bruno Labbadia har ikke ligefrem ry for at være hverken innovativ eller offensivt indstillet, men på pressemødet forud for kampen gav han alligevel udtryk for, at han forventer en kamp mellem to angrebslystne hold.
For Wolfsburgs vedkommende bliver det dog en offensiv uden Mehmedi, ligesom ulvene også må undvære Azzaoui, Guilavogui og Klaus grundet skader. Camacho måtte onsdag afbryde træningen, og hans deltagelse i kampen er endnu tvivlsom.
Karantæner:
Werder: Veljkovic
Wolfsburg: Ingen
Bud på startopstillinger:
Werder: Pavlenka – Gebre Selassie, S. Langkamp, Moisander, Augustinsson – Bargfrede – M. Eggestein, Klaassen – Osako, Kainz – M. Kruse
Wolfsburg: Casteels – William, Knoche, Brooks, Roussillon – Camacho – Arnold, Malli – Steffen, Brekalo – Weghorst
Vidste du, at..:
ingen af de to hold har vundet en fredagskamp i de seneste seks forsøg? Tre nederlag og tre uafgjorte er det blevet til for både Werder Bremen og Wolfsburg, når de har forsøgt sig med en kamp fredag aften.
Dom:
Werder Bremen bør være favorit til opgøret, og det er alt andet lige svært at se, hvordan de skal smide deres gode hjemmebaneform over styr. En 2-1 sejr til hjemmeholdet mod Wolfsburg
Spil på kampen og Bundesligaen hos YouBet
Trigger Triumph: Spil på Werder Bremen – Wolfsburg for 200 kr. og hvis begge hold scorer, så får du et freebet på 100 kr. Mandag d. 8/10 kl. senest 14:00. Freebetet kan bruges på alt sport til minimum odds 1,50.