bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hertha BSC – FC Bayern München

Optakt: Hertha BSC – FC Bayern München

Det er to af Bundesligaens mest formstærke hold, der fredag aften brager sammen, når Hertha BSC møder Bayern München.

Kampfakta:
Spillested: Olympiastadion, Berlin
Dommer: Marco Fritz
Kamptidspunkt: Fredag, kl. 20.30
TV: TV3 Max

Holdnyt:

Hertha BSC

Hertha er kommet overraskende godt fra start i Bundesligaen, hvor det er blevet til tre sejre, et uafgjort resultat, mens Pal Dardais mandskab kun har tabt en enkelt kamp. På trods af den gode sæsonstart kommer hovedstadsklubben ikke ligefrem indtil kampen mod Bayern med selvtillid, da holdet i sidste uge tabte forholdsvis klart med 3-1 til Werder Bremen.

Offensivt har det dog set rigtig godt ud indtil videre, og specielt midtbanespilleren Ondrej Duda har gjort det godt, da han har sat fire kasser ind de første par kampe. Heraf et par på frispark.

Selvom Bayern er åbenlyse favoritter, så har Hertha Berlin gode erfaringer med at møde klubben fra Syd. Hertha har nemlig formået at hive et point i land i de sidste tre indbyrdes kampe, så holdet kommer i hvert fald ikke til at være skræmt fra hvid og sans, bare fordi der er stjernespillere på modstanderholdet. De har i hvert fald bevist, at de godt kan stå imod.

Til kampen mod ligaens dukse, Bayern må Hertha undvære det normale førstevalg i målet Rune Jarstein, som måtte udgå i nederlaget mod Bremen. Også Marius Gersbeck, Sidney Friede, Jordan Torunarigha, Vladimir Darida og Marko Grujic er alle ukampdygtige.

Bayern München

Bayern virker til igen at være altdominerende i dette års Bundesliga, og holdet er da også fortsat ubesejrede i de første fem kampe, men det har ikke alt sammen været overbevisende. I sidste runde smed holdet nemlig point på hjemmebane mod Augsburg, hvilket ikke er specielt tit, at holdet ikke vinder på Allianz Arena.

Ellers har det set meget solidt ud indtil videre, og Niko Kovac har fået en god start som træner i kongeklubben. Det der springer mest i øjnene er de overbevisende sejre, som Bayern har fået mod henholdsvis Leverkusen og Schalke. To hold, som man skulle mene ville kunne byde Rekordmestrene op til dans, men det har ikke været tilfældet.

En udekamp mod Hertha Berlin er dog aldrig nem, og hovedstadsklubben har også fået en ganske fornuftig start, da holdet indtager fjerdepladsen i ligaen – tre point efter Bayern.

Offensivt har der dog ikke været nogen svinger i valsen, og Roberto Lewandowski, som nogle har sat spørgsmålstegn ved inden sæsonen, er også kommet fint i gang med tre scoringer. Defensivt har det også været solidt, og især Niklas Süle har grebet chancen ved siden af Hummels i Bayerns midterforsvar.

Selvom Hertha har fået en fin sæsonstart, så kan Bayern heller ikke løbe fra, at de er favoritter til at snuppe de tre point med hjem fra hovedstaden fredag aften.

Niko Kovac må undvære Tolisso, Leon Goretzka, Kingsley Coman og Rafinha til kampen i Berlin.

Karantæner:

Hertha Berlin: Ingen
Bayern München: Ingen

Vidste du, at..:

Hertha BSC har begået et straffespark i fem kampe i træk, hvilket er Bundesliga-rekord?

Dom:

Det kunne sagtens gå hen og blive en underholdene og målrig affære på Olympiastadion, og Bayern er selvfølgelig favoritter til at tage de tre point. Vi tror på en 3-2-sejr til gæsterne fra München.

Vil du gerne en tur til Berlin og opleve en Bundesligakamp på det legendariske olympiske stadion, så se her, hvordan du får billetter og få også gode råd til din næste rejse.

You may also like
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 2. runde af DFB Pokal 2024/25
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to