bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Werder Bremen – Eintracht Frankfurt

Optakt: Werder Bremen – Eintracht Frankfurt

Kampfakta:
Spillested: Weser-Stadion, Bremen
Kamptidspunkt: Søndag kl. 15:30
TV: Bulibold.dk
Dommer: Zwayer

Holdnyt:

Werder Bremen:

Optimismen må være høj i det nordtyske. De sidste otte kampe er Die Werderaner fem gange kommet sejrrigt ud af opgøret. Her har de vigtige sejre over de nedrykningstruet Wolfsburg, FC Köln og ærkerivalen HSV fået nedrykningsspekulationerne skudt ned. Nu ligger Werder Bremen på en 12. plads med solide otte point over nedrykningsspillet. Med kun syv kampe tilbage af sæsonen samt ti point optil de europæiske pladser, ligner det en sæson, hvor Werder Bremen ender solidt i midten af det hele.

Sidste runde drog aftens værter til det sydlige Augsburg, og her viste Bremen muskler. En 3-1 sejr hvor algeriske Ishak Belfodil tog overskrifterne med to mål i første halvleg. Udover målet lagde han også op til topscoren Max Kruses mål ti minutter før slutfløjtet. Sejren betød også, at Bremen nu er ubesejret i fire kampe. Dette er den længste periode de har haft i sæsonen.

Den tyske Bremen træner Floran Kohfeldt overtog jobbet i november sidste år, og derefter gik det drastisk fremad. Især på hjemmebane. På Weser-stadion har Werder Bremen ikke tabt endnu under Floran Kohfeldt. En imponerende statistisk for et formstærkt Werder Bremen. Den flotte form på hjemmebane er dog svær at vedligeholde imod Frankfurt. Sidste gang Werder Bremen vandt over Frankfurt var i maj 2016 med en 1-0 sejr. I de seneste ti møder imellem Bremen og Frankfurt, har Bremen kun vundet to gange, hvor Frankfurt har vundet fem.

Floran Kohfeldt har nogle taktiske muligheder til dagens opgør. Hvis Svenske Augustinsson ikke er klar efter sin lårskade, forventes Fridel at være klar på venstrebacken. På de offensive pladser er Kainz, Belfodil og Johannsson stærke alternativer til Junuzovic og Rashica.

Eintracht Frankfurt:

Bundesligaen har i de seneste år været meget domineret af Bayern München, så fokuset på Bundesligaen har tit været på sæsonernes overraskelser. Denne sæson er det aftens værter, der har overraskede alt og alle. Sidste sæson endte Frankfurt på en 11. plads, hvor de året før var heldige at forblive i Bundesligaen, da de vandt nedryknings play-off kampene. Men kun to år sæsoner senere er Frankfurt blevet transformeret til et tophold. Det var de færreste, der havde troet, at Eintracht Frankfurt i denne sæson skulle kæmpe med om Champions League pladser imod storholdene såsom Dortmund, Leverkusen, Schalke og Leipzig.

Niko Kovač overtog holdet i 2016 og har været en ledende figur til deres opstandelse. Frankfurt har i øjeblikket, med syv kampe tilbage, opsnappet tre point mere i forhold til hele sidste sæson. Frankfurt har vundet de seneste fem kampe på hjemmebane, men på udebane er historien anderledes. De seneste tre kampe på fremmed græs har Frankfurt tabt. Derfor bliver dagens kamp svær imod et Werder Bremen mandskab som under Floran Kohfeldt har været ubesejret på hjemmebane.

Seneste kamp i Bundesligaen endte med en 3-0 sejr over Mainz på Commerzbank Arena. Især de offensive pladser var på plads, da angriberne Luka Jovic og Ante Rebic og kantspilleren Kevin Prince Boateng scorede. Så selvom udebanestatistikken ikke er til Frankfurts fordel, er de offensive kræfter på plads til dagens kamp på Weser-Stadion.

Det er endnu uvist om Niko Kovač vælger Jovic eller Haller på frontpladsen sammen med Ante Rebic. En stærkt spillende Falette kan være et stærkt alternativ til Russ. Samtidig har Mascarell pådraget sig en skade i foden og forventes ikke klar til dagens opgør.

Hvis Frankfurt skal gøre sig forventninger om et Champions League eventyr til næste sæson, skal udebanestatistikken vendes. Starten skal være søndag i mod et formstærkt Werder Bremen. Hvis Frankfurt kan holde skuden de sidste syv kampe af sæsonen og dermed opnå en plads i det fineste europæiske selskab. Dette vil være første gang i klubbens historie, siden turneringen blev døbt til Champions League.

Karantæner:

Werder Bremen: Ingen

Eintracht Frankfurt: Ingen

 

Bud på startopstillinger:

Werder Bremen: Pavlenka – Gebre Selassie, Veljkovic, Moisander, Augustinsson – Bargfrede – M. Eggestein, Delaney – Rashica, Junuzovic – M. Kruse

Eintracht Frankfurt: Hradecky – Russ, Hasebe, Abraham – da Costa, de Guzman, Chandler – M. Wolf, K.-P. Boateng – Jovic, Rebi

 

Vidste du, at…:

dagens kamp bliver også imellem de to spillere som har lavet flest frispark i denne sæson? Thomas Delaney og Kevin Pince Boateng er de to største bisser i denne Bundesligasæson.

Dom:

Hjemmebanestatistikken holder for Werder Bremen og Floran Kohfeldt. Et opgør med intensitet og hårde tacklinger, dog uden en vinder. Kampen ender 1-1.


Husk, at du kan følge kampen mellem Werder Bremen og Eintracht Frankfurt direkte og helt gratis her på Bulibold 

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme