bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: TSG Hoffenheim – Schalke 04

Optakt: TSG Hoffenheim – Schalke 04

To Champions League-mandskaber står lørdag aften over for hinanden på Hoffenheims hjemmebane i Bundesligaens trettende spillerunde. ”Die Knappen” har haft det skidt i Bundesliga-regi denne sæson, men til gengæld opnåede de en plads i Champions Leagues ottendedelsfinaler i midtugen. Hoffenheim derimod har haft en god sæson i ligaen, men har ikke haft den samme succes i Champions League.

Kampfakta:

Spillested: WIRSOL-Rhein-Neckar Arena, Sinsheim
Dommer: Kampka
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
TV: Viaplay

Holdnyt:

Hoffenheim:

Julian Nagelsmanns drenge spillede et underholdende remis i sidste weekend med cifrene 3-3 ude mod Hertha BSC.

Et lidt skuffende resultat set i lyset af, at d hurtigt kom foran med 2-0 og også førte 3-1 med 20 minutter igen. Skuffende var det også tirsdag aften, da de hjemme indkasserede et 3-2 nederlag mod Shakhtar Donetsk. Dermed har de udspillet deres rolle i Champions League, og med mindre det bliver til sejr ude mod Manchester City i den sidste kamp, ryger de heller ikke med over i Europa League.

”Die Kraichgauer” fortsætter dog med at holde sig til som et tophold i ligaen. Før dagens kamp ligger de nummer seks i rækken, hvilket er ganske flot et hold som dem, trods klubben de sidste to sæsoner er endt inden for top-4.

På trods af mandskabet blev blevet svækket forud for sæsonen, så kører de videre og holder på en status i toppen af rækken. Det var efter omstændighederne ikke givet på forhånd, og det er solidt arbejde af Hoffenheim-folkene.

Holdet døjer med et par skader til dagens opgør. Amiri, Rupp, Stolz, Hübner, Nordtveit og Hack er ikke kampdygtige til i aften.

Schalke 04:

Det må nok have været sæsonens mest oprivende præstation i denne sæson hidtil for Schalke, da de sidste lørdag slog nyoprykkede Nürnberg med 5-2. Det var første gang i Tedescos tid, at ”Die Königsblau” scorede fem i samme kamp. Og så endda mod vennerne fra Nürnberg, som fansene inden kampen præsterede en fælles tifo sammen men

I den omtalte kamp forsøgte Schalke en ny angrebskonstellation med Burgstaller naturligvis, men også med den nok relative ukendte Skrzybski. Den 26-årige tyske angriber med det polskklingende efternavn spillede et brag af en kamp, hvor han både blev dobbelt målscorer og lavede en assist.

Et godt makkerskab mellem to gode angribere er lige hvad Schalke har brug for, hvis de vil bare en smule tilbage på rette kurs.

Det har været et hårdt år for vicemestrene, der i denne sæson har spillet sig ned i bunden af tabellen.

Schalke står med et par folk på skadeslisten. Embolo, Uth, Geis og Teuchert er indisponible grundet skader. Burgstaller skulle angiveligt være i risikofare for ikke at kunne komme i spil, men der regnes med, at han er klar til i aftenen.

Karantæner:

Hoffenheim: Ingen
Schalke 04: Ingen

Bud på startopstillinger:

Hoffenheim: Baumann; Bicakcic, Vogt, Adams; Kaderabak; Demirbay, Grillitsch, Schulz; Kramaric; Joelinton, Szalai
Schalke 04: Fährmann; Stambouli, Sane, Nastasic; Caligiuri, Bentaleb, Rudy, Oczipka; Harit; Burgstaller, Konoplyanka

Vidste du, at…:

Tedesco mod Nagelsmann-duellen er kampen mellem ligaens to yngste trænere? Med 64 år imellem dem, er de sammenlagt på alder ligaens ældste træner Friedhelm Funkel fra Fortuna Düsseldorf.

Dom:

Det kunne virkelig blive til et vendepunkt i sæsonen for ”die Königsblau” med en sejr på en svær udebane, da der i løbet af ugen er sket flere gode ting for klubben som bl.a. Oczipkas tilbagekomst og videre avancement i Champions League. Det er dog som sagt på en svær udebane, og uafgjort er måske et meget fornuftigt bud på et kampudfald. 2-2.

Relateret
You may also like
PODCAST: Revierderby og Tysklands største talenter
Optakt og spiltips: FC Schalke 04 – Borussia Dortmund
Optakt: Gladbach – Stuttgart
Optakt: Hertha BSC – Eintracht Frankfurt