bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: TSG Hoffenheim – Hertha BSC

Optakt: TSG Hoffenheim – Hertha BSC

Der er dømt overraskende topopgør, når Bundesligaens yngste og tredje yngste træner krydser klinger søndag eftermiddag.

Kampfakta:
Spillested: Wirsol Rhein-Neckar-Arena, Sinsheim
Dommer: Cortus
Kampstart: Søndag 15:30
På tv: Eurosport 2

Holdnyt:
Hoffenheim:
Nagelsmann tropper fortsatte i sidste uge de flotte takter ved at besejre Leverkusen ude med 3-0, og de indtager inden denne runde en imponerende fjerdeplads.

Holdet er sammen med RB Leipzig og Bayern München de eneste ubesejrede mandskaber i ligaen, men de kom dog lidt ned på jorden, da de i midtugen måtte sige farvel til pokalen efter nederlag til Köln i forlænget spilletid.

Til søndagens tidlige kamp må hjemmeholdet fortsat se bort fra Uth, men kan til gengæld glæde sig over, at Kaderabek igen er kampdygtig.

Skulle det blive til tre point, vil det være Hoffenheims femte sejr I træk. En bedrift de ikke har præsteret siden deres første halvsæson under Ragnick, hvor de blev Herbstmeister.

Hertha BSC:
Hovedstadsklubben er efter sidste uges sejr over Köln oppe på en tredjeplads i rækken, og tirsdag spillede de sig også videre i pokalen, da det blev til 2-0 ude mod St. Pauli.

Pal Dardai, der faktisk var yngste Bundesligatræner indtil Nagelsmann kom til, har igen skabt optimisme i Berlin, hvor holdet aldrig har haft så mange point efter de første otte spillerunder.

Ungareren har været dygtig til at finde et miks af talent og erfaring. I front er Ibisevic løbet med de fleste overskrifter, men også Weiser fortjener opmærksomhed. Den tidligere Bayern-spiller har holdt niveauet fra sidste sæson, og i de tyske medier spekuleres der i, at han kan blive den første regelmæssige tyske landsholdspiller fra Berlin siden Friedrich.

Weiser og holdkammeraterne skal forsøge at fortsætte deres rekordstart mod Hoffenheim, men må undvære Körber, Plattenhardt, Darida, Duda og Lustenberger, ligesom Stocker fortsat afsoner karantæne.

Karantæner:
Hoffenheim: Ingen
Hertha BSC:
Stocker

Bud på startopstillinger:
Hoffenheim: Baumann – Süle, Vogt, B. Hübner – Toljan, Kaderabek – Rudy – Demirbay, Rupp – Wagner, Kramaric
Hertha BSC:
Jarstein – Weiser, S. Langkamp, Brooks, Pekarik – Skjelbred, Stark – Esswein, Kalou, Haraguchi – Ibisevic

Vidste du, at…:
Ibisevic og Wagner har en fortid I henholdsvis Hoffenheim og Hertha? Mens bosnieren var en succes i TSG, så havde Wagner det anderledes svært i Hertha, hvor det kun blev til to mål i 40 kampe.

Dom:
To af denne sæsons største overraskelser i det der ligner en meget lige kamp. Måske det spiller ind, at Hertha har haft en dag mere at restituere i, og at Hoffenheim var ude i 120 minutters pokalfodbold. 1-2.

Læs også vores portræt af Hoffenheims unge træner, Julian Nagelsmann

You may also like
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to