bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > 1899 Hoffenheim > Optakt: TSG Hoffenheim – FC Schalke 04

Optakt: TSG Hoffenheim – FC Schalke 04

Hjemmeholdet kan sikre sig den bedste forårsrunde nogensinde med tre point mod Schalke.

Hoffenheim:

Da Werder Bremen og Frankfurt tørner sammen i sidste spillerunde, er Hoffenheim allerede sikret overlevelse i Bundesligaen.

En imponerende præstation af Nagelsmann, der siden sin ankomst har hentet 20 point i 12 kampe. Skulle det blive til endnu en sejr lørdag, vil han ikke blot have reddet Hoffenheim i stor stil. Han vil også have sikret dem den bedste forårsrunde nogensinde.

Trods de positive takter kan kampen mod Schalke alligevel blive den sidste for to af holdets store profiler. Både Volland og Süles navne florerer kraftigt på rygtebørsen i disse dage.

Holdet må til sæsonens sidste kamp undvære Herdling og Zuber, der begge er ude med skader.

Schalke:

Endelig slutter sæsonen for Schalke, fristes man næsten til at sige. Holdet kan i teorien stadig nå fjerdepladsen og Champions League, men med tre pint op til Gladbach og en væsentlig dårligere målscore, skal de vist bare være glade for, at syvendepladsen trods alt rækker til Europa League kvalifikation.

De kan dog med en sejr kravle højere op, da Mainz og Hertha (de to hold, der ligger over dem i tabellen) møder hinanden. En sjetteplads giver direkte adgang til Europa League gruppespillet og samtidig forlænget sommerferie, så der er stadig masser på spil i sæsonens sidste kamp.

For Matip er det ikke bare sæsonens sidste kamp. Det er også forsvarsspillerens sidste kamp for klubben, inden han drager videre til Klopp og Liverpool. Kampen kan også meget vel være Breitenreiters sidste for Schalke. I kulissen lurer i hvert fald Augsburgs Weinzierl.

Højbjerg, som også kan spille sin sidste kamp, hvis ikke lejeaftalen gøres permanent, kan se frem til endnu en startplads. Goretzka er nemlig ude med karantæne, og det betyder formentlig, at Geis bliver hans makker mod Hoffenheim.

Karantæner: 

Hoffenheim: Ingen
Schalke:
Goretzka

Bud på startopstillinger:

Hoffenheim: Baumann – Kaderabek, Süle, Bicakcic, Toljan – Rudy, Strobl – Uth, Nad. Amiri, Volland – Kramaric

Schalke: Fährmann – Junior Caicara, Höwedes, J. Matip, Kolasinac – Geis, Höjbjerg – L. Sané, M. Meyer, Choupo-Moting – Huntelaar

Vidste du, at…:

Matip og Süle er to ud af de tre markspillere, der har spillet samtlige minutter i denne Bundesligasæson? Den sidste er i øvrigt Darmstadts Caldirola.

Dom:

Hoffenheim har endnu ikke tabt hjemme under Nagelsmann, og mod et rådvildt Schalke-hold ændrer det sig ikke lørdag. Gæsterne bider dog fra sig, så det ender med en pointdeling. 1-1.

You may also like
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 25. runde i 2. Bundesliga – ”Es wird immer enger”
Union Berlin, Fans, ståpladser
Bundesligaen sætter igen ny tilskuerrekord – over 10 millioner solgte billetter
21. runde i 2. Bundesliga
Optakt til 21. runde i 2. Bundesliga – Knüller i Köln
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt