bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt til Bundes Manager runde 9 – Alles auf ”Die Fuggerstädter”

Optakt til Bundes Manager runde 9 – Alles auf ”Die Fuggerstädter”

Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024

Runde 8 var ikke god ved mit hold. Frimpong var stort set det eneste lyspunkt, da han scorede. Meget symptomatisk, så skulle han selvfølgelig løbe ind i en spilledags karantæne og ryger derfor af. Inden runde 9 køber jeg Augsburg. ”Die Fuggerstädter” har kun tabt en ud af de seneste fem kampe og imponerede senest med at uddele æg til Darmstadt. De næste tre kampe er Heidenheim (h), Wolfsburg (u) og Köln (h), så mon ikke Thorup & Co. vil udnytte programmet til at lægge afstand til nedrykningspladserne?

Forsvar

J. Frimpong (6,9 mio.) Leverkusen ud – O. F. Uduokhai (3,4 mio.) Augsburg ind
Som nævnt ovenover så bænker jeg Leverkusens målfarlige hollænder. I stedet kaster jeg min kærlighed efter Augsburg-spilleren, hvis navn lyder, som var han med i Ringenes Herre. Han er dog pæretysk og har scoret en enkelt gang i foråret.

Midtbane

E. Rexhbecaj (3 mio.) Augsburg ud – R. Vargas (4 mio.) Augsburg ind
Det er surt at have en Augsburg spiller, der stort set har været med i hver kamp, og så kommer han pludselig slet ikke på banen, når holdet endelig går amok og vinder 6-0 ude. Vargas er sikker mand, og han har både scoret og assisteret hidtil fra sin position bag de to angribere.

Angreb

M. Brochinski (2,8 mio,) Bochum ud – J. Siebatcheu (4 mio.) Gladbach ind
Gladbach har et program over de næste tre runder, der er næsten lige så godt som Augsburgs. Og da Brochinski ser ud til at miste sin startplads, ser jeg ingen grund til ikke at købe Jordan, der har været Gladbachs farligste mand i forårssæsonen.

A. Adli (5,5 mio.) Leverkusen ind – E. Demirovic (7,2 mio.) Augsburg ind
Man kan sagtens plædere for, at Adli overtager Frimpongs plads på Leverkusens højre kant. Lige nu ligner det bare, at Tella overtager tjansen. Uanset så er Demirovic en spiller, man gerne vil have på sit hold lige nu. Bosnieren har scoret seks gange og lavet tre oplæg hidtil i forårssæsonen og genererede senest en vækst på godt 400.000. Hvis han fortsætter tendensen, så kan det blive en dyr fornøjelse ikke at have ham på sit hold.

Mit anførervalg

Kane eller Demirovic? Slå plat eller krone. Begge er rigtig gode bud på den spiller, som skal have dit armbånd på. Her blev det krone, så jeg går med Demirovic.

Foto: holdet.dk

You may also like
Werder Bremen, Jens Stage, Niclas Füllkrug
Optakt til Bundes Manager runde 2 – Alles auf Die Werderaner
Bundes Manager forår 2025
Optakt til Bundes Manager runde 1: Der Harry og top 100
Managerhold, Bundesliga
Bulibolds gode råd til Bundes Manager forår 2025
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 15: Konservativ jul