bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Managerspil > Optakt til VM Manager semifinaler – Three Lions og otte kokkemænd

Optakt til VM Manager semifinaler – Three Lions og otte kokkemænd

EM-manager, Nationalelf, EM 2020, Tyske landsholdsspillere, VM Managerhold

Så er vi fremme ved næstsidste runde, hvor det skal afgøres, hvilke to mandskaber, der skal kæmpe om VM-trofæet på søndag.
Mit hold sprang frem og ligger nu i top 1.000, og den plads skal naturligvis forsvares og om muligt forbedres. 

Mine overvejelser til VM Manager semifinaler

Jeg har tidligere været forbeholden over for englændernes muligheder i turneringen, men holdet – og især Bellingham – har gjort min tvivl til skamme. Jeg tror nu stadigvæk, at Frankrig tager titlen, men jeg er nødt til at finde plads til Bellingham på mit hold. Det betyder, at alle mine tre argentinere ryger ud, men mod Schweiz viste sydamerikanerne, at de faktisk er yderst ordinære, når Messi ikke har dagen.

Mine udskiftninger

Forsvar

L. Martinez (3,6 mio.) Argentina ud – D. Spence (2,8 mio.) England ind
Jeg sælger Martinez, da jeg ikke tror, Argentina slår England, og jeg køber udelukkende Spence, da jeg ikke har råd til Upamecano eller Saliba.

F. Medina (2,8 mio.) Argentina ud – E. Eze (3,1 mio.) England ind
Her er jeg nødt til at ændre formationen fra 4-3-3 til 3-4-3. Eze starter nok på bænken, men jeg tror, han kommer ind, og i så fald er han et godt køb til prisen.

Midtbane

A. Baena (4 mio.) Spanien ud – J. Bellingham (7,5 mio.) England ind
Baena og spanierne vinder ikke over Frankrig, og så må han ud. Bellingham har scoret godt 800.000 point de sidste to runder og er i samme gode form, som da han nærmest brændte La Liga af i sin første sæson for Real Madrid.

M. Kone (3,7 mio.) Frankrig ud – A. Tchouameni (3,7 mio.) Frankrig ind
De fleste franske medier med LÉquipe i spidsen mener, at Tchouameni afløser Kone, der er stærk i defensiven, men som har haft bøvl, når han havde bolden. Jeg ser ingen grund til ikke at lave samme skifte, som Deschamps nok gør.

Angreb

L. Messi (9,8 mio.) ud – O-. Dembele (6,7 mio.) Frankrig ind
Det er lidt med rystende hånd, at jeg klikker Lionel Messi ud af mit hold, men købet af Bellingham skal jo finansieres, og så synes jeg bare, at den lille argentiner har set lidt slidt ud de sidste to kampe.

Mit anførervalg til VM Manager semifinaler

Selv om Kylian Mbappé med sit kiksede forsøg fra 11-meterspletten fik mig til at se dum ud, så fortsætter han som anfører på mit hold. 

Foto: holdet.dk

You may also like
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Optakt til VM-Manager kvartfinaler: Dyre englændere
VM Manager, holdet.dk, VM 2026
Optakt til VM-Manager 1/8-finaler: En heldig hånd
DFB, Nationalelf, landshold, Tyskland, EM 2024, VM 2022
Analyse: Tysk tristesse efter endnu en VM-fiasko
EM-manager, Nationalelf, EM 2020, Tyske landsholdsspillere, VM Managerhold
Optakt til VM-Manager 1/16-finaler: Messi og Argentina

Leave a Reply