bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Managerspil > Optakt til Bundes Manager runde 10 – Wind Of Change

Optakt til Bundes Manager runde 10 – Wind Of Change

Bundes manager, holdet.dk, Bulibold

Små 55 procent af deltagerne i spillet har ikke Harry Kane på deres hold, og dermed gik glip af en vækst på en lille kvart million. Jeg havde naturligvis Kane som kaptajn, og med mål fra både Dinkci, Führich og Hofmann så gjorde knap så meget, at Mainz udlignede i overtiden mod Bochum. 
Stuttgart tabte skuffende hjemme til Hoffenheim og ligner et hold, der enten har spillet over evne, eller som lige nu bare venter på, at Guirassy bliver klar igen. Derfor sælger jeg mine resterende to VFB-spillere. Runde 10 er svær med få klare favoritter, så jeg satser på billige spillere, der har markeret sig med mål og oplæg.

Mine udskiftninger

Ivan Ordets (2,5 mio.) Bochum ud – Erhan Masovic (3 mio.) Bochum ind
Da Ordets blev skadet i hjemmekampen mod Mainz, foretager jeg her en 1-1 udskiftning og får i stedet Masovic ind. Jeg ville fra starten hellere have haft serberen på mit hold, da han er målfarlig omkring dødboldene, men han startede bare ikke inde sidst, og igen kan man jo se Bochums startopstilling, inden holdet bliver låst.

Pascal Stenzel (3,2 mio.) Stuttgart ud – Tim Siersleben ind
Stenzel og Siersleben spiller søndag lokalopgør mod hinanden. Jeg går med sidstnævnte pga. hjemmebanefordelen, men især fordi han er billig.

Midtbane

Chris Führich (5,2 mio.) Stuttgart ud – Tim Skarke (3 mio.) Darmstadt ind
Jeg har godt tre Bochum spillere i min defensiv, og skulle de ikke holde nullet, så kunne det sagtens være Tim Skarke, der har været på spil. Darmstadt vil sikkert gerne hævne sig efter massakren på Allianz-Arena og har to hjemmekampe mod andre bundhold i træk.

Angreb

Moritz Brochinski (2,5 mio.) Bochum ud – Jonas Wind (6,3 mio.) Wolfsburg ind
Selvom jeg kan se Bochums startopstilling fredag aften, så nøjes jeg med at satse på klubbens forsvar. Danske Jonas Wind er den klart billigste af top-5 på topscorerlisten, og så er han brandvarm samt har en fin kamp hjemme mod Werder, der endnu ikke har hentet point på udebane.

Mine overvejelser

Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sælge mine Stuttgart-spillere eller beholde dem en runde mere, inden de skal spille ude mod Dortmund. Da det i runde ti er småt med oplagte favoritter, valgte jeg at sælge dem og bruge pengene på Jonas Wind. 

Mit anførervalg

Da Kane har en svær kamp på Signal Iduna Park, hiver jeg bindet af ham og overlader ansvaret til Jonas Wind.

Foto. holdet.dk

You may also like
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 10 – Kom så Jess Thorup!
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, efterår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 7 – Neue Kräfte braucht das Land
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 6 – De mange hovedbrud