Kampfakta:
Spillested: Wohninvest Weserstadion, Bremen
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: Xee
Holdnyt:
SV Werder Bremen:
I onsdagens udsatte opgør på udebane mod Arminia Bielefeld vandt Florian Kohfeldts drenge med 0-2.
Werder Bremen har på det seneste fået skrabet en god stak point sammen, og med elleve point ned til de for nyligt besejrede Arminia Bielefeld på 16.-pladsen ser det ud som om, at Werder har lagt god distance til bunddramaet.
“Die grün-weißen” har hentet 30 point med ti kampe tilbage, og de ligger lige nu på 12.-pladsen, så det kan godt være svært at se, hvordan Werder igen skulle blive blandet ind i kampen om at undgå nedrykning. Specielt fordi det ikke ser ud til, at overlevelse kommer til at kræve så mange point som sædvanligt.
Alligevel er det for tidligt for Werder at tage på badeferie. Både fordi de stadig er med i pokalturneringen og skal møde 2. Bundesliga-holdet Jahn Regensburg den 7. april i en udsat kvartfinale-kamp, men også fordi, at Werders slutprogram ikke er så let igen. I dag møder de Bayern, i næste runde møder de Wolfsburg, og de mangler stadig Dortmund, Leipzig og Leverkusen. De mangler stadig en lille håndfuld point, men dem er vi dog overbeviste om, at de nok skal hente.
Marco Friedl sidder til lørdagens Bundesliga-klassiker ude med karantæne efter for mange gule kort.
FC Bayern München:
Bayern vendte 0-2 til en 4-2-sejr i sidste weekends “der Klassiker” mod Dortmund, og de har efterhånden gjort det til lidt af en vane, sådan at komme bagud med 2-0. I den kamp blev Robert Lewandowski igen, igen, igen den store helt med et hattrick, og Lewandowski nærmer sig Gerd Müllers rekord, da han nu er oppe på 31 mål i ligaen.
Dagens kamp er en vaskeægte Bundesliga-klassiker mellem de to hold, der har flest Bundesliga-sæsoner på bagen. Det er et møde mellem to af de historisk mest succesfulde hold i tysk fodbold.
Med ti runder tilbage er det stadig for tidligt at udråbe Bayern München som tyske mestre for niende sæson i streg. Selvom mange af os nok sidder og føler os ret overbeviste om, at Bayern i sidste ende kommer til at vinde trofæet, så har de kun et forspring på to point ned til Leipzig, og de to mesterskabskonkurrenter har endda et indbyrdes møde til gode.
Bud på startopstillinger:
Werder Bremen: Pavlenka; Veljkovic, Toprak, Moisander; Gebre Selassie, M. Eggestein, Möhwald, Schmid, Augustinsson; Rashica; Sargent
Bayern München: Neuer; Süle, Boateng, Hernandez, Davies; Kimmich, Goretzka; Sane, Müller, Coman; Lewandowski
Dom:
I sæsonens første møde overraskede Werder og spillede 1-1 ude mod Bayern. Vi tror på, at de kan overraske igen lørdag eftermiddag og hente et point. Vi tror, at den ender 2-2.
Få spiltips til Bundesligaen hos SpilXperten