bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – Hertha BSC

Optakt: Borussia Dortmund – Hertha BSC

Optakt, Borussia Dortmund, fodboldrejse, spilletidspunkter, sæsonkort, spillerunder

Kampfakta:

Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund
Kamptidspunkt: Lørdag 18:30
TV: TV3 Sport

 

Holdnyt:

 

Borussia Dortmund:

Selvom to Haaland-kasser bragte Edin Terzics mandskab foran 0-2 på udebane mod Bayern, tabte Dortmund alligevel sidste rundes “der Klassiker” med 4-2 efter en anden halvleg, hvor de ikke havde det store at byde ind med

I midtugen sikrede Dortmund sig så en plads i Champions League-kvartfinalerne, da de spillede 2-2 på hjemmebane i returopgøret mod Sevilla. Også her var det Erling Haaland, der udgjorde forskellen, da to nye scoringer af nordmanden var nok til et videre avancement, i en kamp hvor BVB var på hælene det meste af opgøret.

I Bundesligaen kæmper Dortmund dog stadig for at få en plads i top-4. Efter nederlaget til Bayern ligger de på sjettepladsen med fire point op til Eintracht Frankfurt, og der er derfor ikke råd til flere fejltagelser i sæsonen.

Roman Bürki vendte tilbage fra en skulderskade i slut februar, men Edin Terzic har på trods af det fortsat med at bruge Marwin Hitz. Den tidligere Augsburg-målmand stod både mod Bayern og Sevilla, og det forventes også, at han starter mod Hertha, så man kan vist efterhånden godt drage den konklusion, at han er deres nye førstevalg.

Til lørdagens aftenkamp sidder Jadon Sancho, Manuel Akanji, Axel Witsel og Marcel Schmelzer ude med skader, mens Reyna og Guerrerio muligvis kan gøre comeback

 

Hertha BSC:

 

Hertha vandt i sidste weekend med 2-1 over Augsburg. Det var berlinernes første sejr, siden Pal Dardais træner-comeback i hovedstadsklubben.

Dardai har siden sin tilbagekomst ikke hentet så mange point, som man måske havde håbet, men til gengæld må man dog også sige, at han har haft nogle svære kampe mod bl.a. Bayern og Leipzig. Lørdag aften spiller de mod Dortmund, og i næste runde skal de op imod Leverkusen, så man må sige, at den ungarske klublegende er kommet i en periode, hvor holdet skal spille nogle svære kampe. Til gengæld betyder det også, at Herthas slutprogram ser så overskueligt ud, som et slutprogram for et bundhold nu kan se ud.

Selvom Hertha bør have mulighed for at hive flere point sammen i slutprogrammet, så skal det dog også nævnes, at der også venter et par uhyggelige bundgysere. “Die alte Dame mangler at møde Mainz 05, Arminia Bielefeld, Köln og Schalke. For sidstnævnte er løbet dog nok kørt. Hertha spiller mod Schalke på udebane i 31. spillerunde, og her er der faktisk en pæn mulighed for, at “die Königsblau” allerede er rykket ned.

Pal Dardai må til opgøret mod Dortmund undvære Boyata, Matheus Cunha og Sami Khedira, der alle sidder ude med skader.

 

Bud på startopstillinger:

Borussia Dortmund: Hitz; Morey, Can, Hummels, Schulz; Bellingham, Delaney, Dahoud; Reus, Hazard; Haaland
Hertha BSC: Jarstein; Klünter, Stark, Marton Dardai; Guendouzi, Zeefuik, Tousart, Darida, Mittelstädt; Lukebakio, Cordoba


Dom:

Vi tror, at Dortmund fortsætter den gode form og vinder 3-1.

Få spiltips til alle kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga – Hertha i sorg og storkamp i Gelsenkirchen
Champions League finalen 2013, Borussia Dortmund, Bayern München, Højdepunkter, mål, Borussia Dortmund og Bayern München
Optakt: Dortmund – Bayern München: Får Dortmund endelig en sejr mod Bayern München?
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt, Kampprogram for Bundesligaen 2024/25
Optakt: Borussia Dortmund – Werder Bremen: Dortmund jagter førstepladsen