Det er to hold i hver sin ende af formbarometeret, der spiller rundens sidste kamp.
Kampfakta:
Spillested: Veltins-Arena, Gelsenkirchen
Dommer: Perl
Kampstart: Søndag 17:30
På tv: Eurosport 2
Holdnyt:
Schalke:
Efter en rædderlig start begynder optimismen for alvor at blomstre i Gelsenkirchen. I ligaen er de nu ubesejret i fire kampe i træk, og i Europa League spillede de sig torsdag videre ved hjemme at slå Krasnodar med 2-0.
I den kamp kom Bentaleb endnu engang på måltavlen, og sommerindkøbet er faktisk klubbens topscorer.
Hans målfarlighed kan meget vel blive efterspurgt igen søndag aften, da både Embolo og Huntelaar er ude med skader. Det samme er med al sandsynlighed Max Meyer, ligesom Di Santo også er tvivlsom.
Rent offensivt giver det nogle udfordringer for Weinzierl, der formentlig rykker Kolasinac op på midten I et 3-5-2 system, hvor Konoplyanka og Choupo-Moting begynder helt på toppen.
Werder Bremen:
Efter syv point i de første fire kampe, er det blevet hverdag for Werder Bremen træner Nouri. De sidste to kampe har begge budt på nederlag, og særligt indsatsen mod Freiburg lod meget tilbage at ønske.
Set i det lys er det ikke ligefremt optimalt, at det netop er Schalke, de skal op i mod søndag. I de tolv seneste indbyrdes opgør har Werder nemlig kun vundet en enkelt gang. Den sejr kom til gengæld i de to klubbers seneste kamp tilbage i januar, da en Clemens Fritz i storform var med til at sikre de grønblusede en 3-1 sejr.
De sløje resultater på det seneste har sendt Werder Bremen ned omkring stregen igen, hvor de inden denne runde er placeret på en 15. plads med Bundesligaens næstdårligste målscore.
Til kampen mod Schalke må Nouri undvære flere profiler. Drobny, Caldirola, Sané, Bargfrede, Eilers, Pizarro og Kruse er alle ude med skader. Sidstnævnte er dog på vej tilbage på træningsbanen og forventes klar i løbet af et par uger.
Karantæner:
Schalke: Ingen
Werder Bremen: Ingen
Bud på startopstillinger:
Schalke: Fährmann – Höwedes, Naldo, Nastasic – Schöpf, Geis, Kolasinac – Goretzka, Bentaleb – Konoplyanka – Choupo-Moting
Werder Bremen: Wiedwald – Gebre Selassie, Veljkovic, Moisander, S. Garcia – Grillitsch – Bartels, Fritz, Junuzovic, Gnabry – Manneh
Vidste du, at…:
hvis Schalke vinder på søndag, vil det være Weinzierls Bundesligasejr nummer 50? Det vil gøre ham til den næstmest vindene af de aktuelle trænere i ligaen.
Dom:
Selvom hjemmeholdet var i aktion torsdag og mangler flere skarprettere, er der stadig kvalitet og form til forskel på de to hold. 2-0 sejr til de blå.