bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt og spil: Mainz 05 – Schalke 04

Optakt og spil: Mainz 05 – Schalke 04

Optakt, højdepunkter, Schalke 04, Mainz

To af ligaens mest formstærke hold i kamp om Champions League pladserne. Få optakt og oddsforslag fra vores eksperter her.

Discovery Networks’ Casper Høygård har vist sig sværere end som så, at slå af pinden som bulibolds oddskonge. Han udfordres i denne spillerunde af Sebastian Stanbury fra  Tipsbladet.

De to herrer skal hver spille for 500 kr. på Oddset hos Danske Spil på alle de 5 TV-kampe, og der skal minimum satses 50 kr. pr. kamp.

Mainz

Med to sejre i træk er Mainz kravlet op på en syvendeplads i tabellen, og med en sejr i fredagens kamp kan de for en stund rykke helt op på fjerdepladsen.

Schalke er dog ikke just en ønskemodstander for Mainz. Kun en af de seneste ni indbyrdes opgør er endt med sejr til Karnevalsklubben – den ligger dog ikke langt tilbage, da det i sidste sæson blev til en 2-0 sejr hjemme på Coface-Arena.

Opgøret er i øvrigt Mainz’ fredagskamp nummer seks i denne sæson, og det er mere end noget andet Bundesliga-hold. Selvom de fleste klubber foretrækker at afvikle deres kampe om lørdagen, så har fredag indtil videre vist sig som en forholdsvis gunstig dag for Mainz. I hvert fald er det i snit blevet til 2 point om fredagen, mens det blot er blevet til 1,3 de øvrige dage.

Selvom det er blevet til to sejre i træk, kniber det stadig for holdet at score. I de seneste fem kampe, er det blot blevet til to mål, og det hjælper næppe på situationen, at Muto er ude i de næste par kampe. Emil Berggren kommer dog ikke lige foreløbigt til at lukrere på muligheden for spilletid, da han også er ude med en skade. Det samme gør sig gældende for Klement og Soto.

Schalke

Ligesom Mainz har Schalke vundet de seneste to kampe, og Breitenreiter har udover arbejdsro også for alvor fået kontakt med toppen igen. En sejr fredag vil endda sende dem op på en foreløbig tredjeplads.

Gode nyheder var der også for klubben I midtugen, da anfører Benedikt Höwedes begravede transferspekulationerne og underskrev en ny kontrakt til 2020 – uden frikøbsklausul.

Der går dog fortsat lidt tid, før han kan fejre et comeback på banen. Höwedes er ligesom Kehrer, Nastasic, Uchida og Höger fortsat ude med en skade.

Breitenreiter ser ud til for fjerde kamp i træk at give genvalg til sine startende 11. Eneste tvivl er hvorvidt Choupo-Moting, der fik et slag I sidste kamp, når at blive klar. Hvis han må sidde ude, kan Schöpf, der scorede sit første mål for klubben i sidste runde, måske se frem til en startplads.

Højbjerg, der mod Wolfsburg slet ikke var ned I truppen, er formentlig tilbage på bænken igen.

 

Bud på startopstillinger

Mainz: KariusDonati, Balogun, Bell, BussmannBaumgartlinger, LatzaClemens, Malli, JairoCordoba

Schalke: FährmannJunior Caicara, Neustädter, J. Matip, KolasinacGeis, GoretzkaL. Sané, M. Meyer, Choupo-MotingHuntelaar

Vidste du, at…:

Mainz og Schalke sammen med Stuttgart er de eneste hold, der har vundet deres to seneste kampe i Bundesligaen?

Eksperttips

Spilforslag

Sebastian Stanbury, Tipsbladet

Mainz 05 – Schalke 04 2 2,35 (100 kr)
De to holds formkurver er helt identiske – nederlag i første Bundesliga-kamp efter vinterpausen og sejr i de to næste. Men jeg tror på, at Schalke tager til Mainz og vinder. Den store sejr over Wolfsburg har givet selvtillid.

Casper Høygård, Discovery Networks

Mainz 05 – Schalke 04 under 2,5 mål 1,92 (100 kr)
Tager man et hurtigt kig på Mainz’ resultater i 2016, så er det oplagt at kigge på få mål i denne kamp. De har vundet de to seneste kampe med 1-0, mens premieren blev tabt med samme cifre. Schalke har ligeledes vundet de to seneste kampe, hvor de samtidig har holdt målet rent. To hold med clean sheet i deres seneste to kampe og underdogs på hjemmebane. Jeg tror, det bliver tæt og målfattigt.

Spil her

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane