bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt – Hannover 96: Håbet Harnik i en harmløs offensiv

Optakt – Hannover 96: Håbet Harnik i en harmløs offensiv

Sidste sæson:

Nummer 2 i 2. Bundesliga

Hannover endte med at tage den anden og sidste oprykningsplads foran Eintracht Braunschweig, som senere tabte Relegationskampen til Wolfsburg. Hannover endte med at have 67 point efter 34 kampe, hvilket kun var to mindre end Stuttgart, der endte på førstepladsen. Sæsonen begyndte fornuftigt for nordtyskerne, som fik skrabet 17 point sammen i de første otte kampe. På det tidspunkt indtog de 2. pladsen, men det var ikke sådan at de bare kunne læne sig tilbage resten af sæsonen.

For de næste par kampe blev en blandet landhandel for Uffe Bechs klub, men de holdte sig hele tiden inden for top-4. Efter runde 18 var de endda helt op og snuse til førstepladsen, men så ventede en nederlag mod Greuther Fürth, og så var de nede på 3. pladsen igen. Op og nedturene fik præsident Kind til at ryste posen i marts, hvor der både kom ny sportsdirektør og træner til i skikkelse af Horst Heldt og André Breitenreiter. En duo der sidst var samlet i Schalke, uden det dog blev til den store succes.

Det blev tæt til sidst, men syv sejre i de 11 sidste kamp rakte til en andenplads, hvilket betyder, at Hannover igen er tilbage i de fine selvskab, som de kun havde været væk fra en enkelt sæson.

Hannover var det bedste hold på hjemmebane, da de hentede 44 point ud af 51 mulige. Østrigske Martin Harnik var en stor årsag til Hannovers succes, da han leverede 17 mål, hvilket kun blev overgået af Stuttgarts Simon Terodde.

Hvis man lige skal tage de danske briller på, så kan vi se tilbage på endnu en skuffende sæson fra danske Uffe Bech. Den tidligere Nordsjælland-spiller fik kun fire kampe fra start og tre indskiftninger, hvilket må siges at være alt for lidt. Skader har endnu en gang holdt danskeren udenfor i længere perioder, og spolerede fuldstændigt hans sæson.

Transfers:

I en oprykkerklub sker der altid ting og sager i transfervinduet, og Hannover 96 er ingen undtagelse. Der har virkelig været gang i udskiftningerne på André Breitenreiters hold, hvor der er kommet en masse nye til, og så har de også lejet en håndfuld ud.

Andre Hoffmann er blevet købt af Fortuna Düsseldorf, ligesom Julian Korb er hentet i Mönchengladbach. André Breitenreiter har også været i Darmstadt for at handle, hvor man her har hentet den 29-årige målmand Michael Esser, der var blandt få lyspunkter for Darmstadt sidste sæson. 

Hannover har også været på rov i Hamburg, hvor de har fået fingrene i Matthias Ostrzolek, som skifter til oprykkerne transferfrit. Sidst, men ikke mindst, så er Pirmin Schwegler hentet i Hoffenheim, også uden det har kostet noget.

Èn af dem der til gengæld er røget ud er Artur Sobiech, og han skifter Hannover ud med Darmstadt, som er rykket ned fra Bundesligaen. Elias Huth skifter til Rot-Weiß Erfurt på en lejeaftale, hvor han skal ned og spille i 3. Liga.

30-årige Mevlüt Erdinc skifter til Basaksehir i Tyrkiet, da hans kontrakt også ophørte i Hannover. Fabian Senninger skifter tilværelsen ud med SV Meppen på en lejeaftale, og så lejer man Babacar Gueye ud igen, som fortsætter i Belgien, men skal nu til at spille for VV St. Truiden i stedet for Zulte Waregem. Marko Maric og Stefean Strandberg vender begge hjem til henholdsvis Hoffenheim og Krasnodar, da de ikke har fået forlænget deres lejeaftaler med Hannover.

Styrket/Svækket: Styrket

Denne sæson:

Det er altid spændende at se et oprykkerhold i Bundesligaen, for godt nok har Hannover været i Bundesligaen massevis af gange, men det er med et noget anderledes udtryk, de denne gang er rykket op. Nogle hold overrasker helt vildt, og snupper andenpladsen som Leipzig, mens andre ryger ned i 2. Bundesligaen igen efter en enkelt sæson. Hannover får det uden tvivl også svært i år, men de har alligevel forstærket sig fint. Holdet har en god blanding af folk med erfaring, men også en håndfuld unge talentfulde spillere, som skal prøve kræfter med Tysklands hårdeste og bedste fodboldrække.

Der er dog også et par ubesvarede spørgsmål i André Breitenreiters trup, da de har hentet en håndfuld spillere ind, som lige skal til at vænne sig til det spil, han gerne vil spille. Første kamp i sæsonen bliver mod Mainz, og selvom vi ikke skal råbe skæbnekamp, inden sæsonen overhovedet er gået i gang, så giver det opgør formentlig en god indikation på Hannovers muligheder for at overleve.

Defensiven holder med tilgangen af Esser et fint niveau, mens det kniber lidt mere i den anden ende. Harnik har niveauet, men scorer næppe tocifret, og hvem af det så lige af Schwegler, Prib, Füllkrug og Klaus der ellers skal byde ind med mål?

Bud på placering: 14-18

Bud på idealopstilling: 4-4-2

Esser – Korb, Sané, Anton, Ostrzolek – Klaus, Schmiedebach, Schwegler, Prib – Harnik, Füllkrug

Hold øje med – Martin Harnik

Den nu 30-årige østriger spillede en rigtig god sæson sidste år i 2. Bundesliga, hvor han fik klasket bolden i netmaskerne hele 17 gange. Sidste år var hans første i Hannover siden afskeden med Stuttgart, men i år skal han så prøve kræfter med Bundesligaen, hvor der er store forventninger til ham. Der er forskel på niveauet i 2. Bundesliga og Bundesligaen, men Harnik har før vist niveau i den bedste tyske række, bla. i 2011/2012-sæsonen, hvor han lavede 17 mål. Det er et stykke tid siden, men han skal ramme et ekstremt højt niveau, da Hannover ikke har meget andet at syde med i front.

Læs også: Stadionguide til Hannover 96

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
HSV, oprykning
Optakt til 10. runde i 2. Bundesliga: Kong Klose og HSV som HSV?