Sidste sæson:
Nummer 14 i Bundesligaen.
Det var edderbrodereme tæt på, at Elbens perle, HSV, nok en gang skulle have spillet Relegationsspiel i forsøget på at overleve endnu en sæson i den fodboldrække, Hamburger SV kender så godt. Kun med ét sølle point mere end VfL Wolfsburg, sluttede HSV over stregen denne gang.
15. august 2016 skrev jeg her på Bulibold en optakts-oversigt mage til denne. Da var overskriften ”Offensiven skal i gang”. En påstand, der så afgjort blev gjort til skamme i den nu overståede sæson. Med sølle 33 mål blev nordtyskerne placeret som det hold, der scorede næstfærrest mål i Bundesligaen – kun undergået af Darmstadt, der altså endte på en sidsteplads. 26 af målene blev sat ind af deciderede offensiv-spillere, og Bobby Wood, Michael Gregoritsch og Nicolai Müller blev alle sæsonens topscorere med sølle fem mål hver. Til sammenligning scorede Mario Gómez 16 mål for Wolfsburg. Det er vist på sin plads at konkludere, at ”offensiven” i HSV ikke nåede at læse Bulibolds optakt til den forgangne sæson.
Netop Darmstadt er et specielt nedslag i Hamburgs 16/17-sæson, for det var nemlig det første hold, det lykkedes at vinde over i sæsonen. I 13. spillerunde. Inden da var der skrabet fire point i sækken, og en sidsteplads i tabellen var ad flere omgange HSVs.
Et trænerbytte fra brandslukker Bruno Labbadia, der fejlagtigt fik lov at fortsætte som manden i spidsen, fik ikke den forventede chokeffekt. Labbadia fik sparket efter fem kampe og mødte altså sit endeligt, da Bayern München blev det fjerde hold til at slå HSV. Det var den 24. september på Volksparkstadion, og den 26. september tog Markus Gisdol tøjlerne. Her efter fulgte yderlige syv kampe uden sejr.
Langsomt fik Gisdol styr på tropperne, men det blev aldrig for alvor en trussel mod midten og toppen af ligaen. Dertil var afstanden simpelthen for stor. Anderledes spændende var det mod slutningen af sæsonen, da HSV nok en gang blev fristet af nedrykningskampen.
En afgørende sejr på 2-1 hjemme mod VfL Wolfsburg, der ganske enkelt var mindst lige så ringe i 16/17 som HSV, i sidste spillerunde blev udslagsgivende. De nordtyske spillere kunne ånde lettet op og således slutte på en 14.plads, mens Wolfsburg måtte ud i Relegationsspiel. Altså, som nævnt, med ét point færre. FC Ingolstadt og Darmstadt kunne ikke ”nås” på de to sidste pladser i tabellen.
Transfers:
Det er tydeligt, at Hamburger Sport-Verein fattes egne penge. Med en massiv gæld, der synes umulig at slippe, er det op til klubmæcen og storinvestor Klaus-Michael Kühne at vælge og vrage, hvornår hans hjerteklub skal have nye spillere.
Igen i dette transfervindue er der blevet brugt penge i forsøget på at forstærke tropperne. For 6,5 millioner euro er den store – og desværre skadesprægede – forsvarsspiller Kyriakos Papadopoulos blevet købt fri af Bayer Leverkusen. En længere transfersaga kunne således til stor glæde for HSV-tilhængerne afsluttes med en tilgang, der reelt ser ud til at ville kunne gøre en forskel. Efter et særdeles populært lejeophold hos Hamburg-klubben har det fra 20. maj. 2017 været af høj prioritet at sikre grækerens underskrift, men Leverkusen ville have for mange penge – og HSV ville give for få.
Ydermere er Andre Hahn kommet til fra Borussia Mönchengladbach, og det tyder på, at Markus Gisdol og sportschef Jens Todt har set en mulighed for, at den ikke ret målfarlige angrebsspiller kan være en fremragende tilføjelse til især Bobby Woods spil. Hahn skal erstatte Michael Gregoritsch, der er blevet solgt til FC Augsburg.
Både ”Papa” og Andre Hahn er uden tvivl købt til startopstillingen, og det tyder både træningskampe og den for nylig overståede pokalskuffelse, hvor HSV tabte 3-1 til Osnabrück, på.
Omvendt ser det ud til, at bredden i truppen er forsøgt udvidet med den 22-årige målmand Julian Pollersbeck, Bjarne Thoelke og hollænderen Rick van Drongelen.
Det har været nødvendigt for HSV at hente en keeper, for målmand René Adler valgte efter nøje overvejelse ikke at forlænge sin kontrakt i hansestaden. Det tyder for nuværende på, at Pollersbeck er hentet som erstatning – og fremtidens mand – for Christian Mathenia.
I forsvaret har HSV sagt farvel og – måske – tak til Johan Djourou og Matthias Ostrzolek, der heller ikke har fået forlænget kontrakterne. Det er såmænd ikke ret sikkert, de to overhovedet har fået tilbuddet.
Styrket/Svækket:
Uændret
Denne sæson:
I dette transfervindue har Gisdol og Todt satset på foryngelse af truppen, og det tyder altså på, at der tænkes langsigtet. Det kan vise sig som et farligt sats, men samtidig har tidligere forsøg på at samle fallerede profiler op heller ikke for alvor vist sig populært eller givtigt.
Det er pinedød nødvendigt, at der på den ene eller anden måde bliver klasket flere bolde i kassen end i 16/17. Mergim Mavraj så i midterforsvaret flere gange decideret skidt ud, mens ”Papa” døjede en del med skader. Det bliver igen i år de to, der er at foretrække som mål-stoppere, og netop her er akilleshælen altså. Ganske uacceptabelt er det at lade oppositionen score 61 mål på en sæson, hvis forhåbningen er til mere end en bundplacering. Det er markant flere end – med undtagelse af Darmstadt – alle øvrige bundhold i den forgangne sæson.
Alt peger desuden på, at der til den kommende sæson vil ske et systemskifte til en mere klassisk 4-4-2. Det giver på den måde mere plads til, at Müller og Kostic på kanterne kan søge mere indad i banen, fordi der vil være langt mere støtte fra Sakai og – formentlig – Santos på de to back-placeringer. På den måde vil HSV have flere offensive kort at spille på.
Om målene så følger, må tiden vise. Andre Hahn scorede tre mål i Bundesligaen i 16/17.
Bud på placering:
12-16
Bud på idealopstilling: 4-4-2
Mathenia – Santos, Mavraj, Papadopoulos, Sakai – Kostic, Holtby, Ekdal, Müller – Wood, Hahn
Hold øje med – Kyriakos Papadopoulos
Lejesvenden er kommet til havnebyen på en permanent aftale, der har kostet knaster. Et relativt succesfuldt lejeophold i den forgangne sæson retfærdiggør så afgjort en tilgang af en populær og frembrusende spiller. Hvor er det lige, vi har hørt det før? Nå jo. Det lyder akkurat som, da en anden lejesvend fik en permanent aftale. Pierre-Michel Lasogga. Yes. Hvordan var det så, det gik, da han endelig blev købt fri af elendigheden i Berlin? Ikke så godt. Derfor bliver det spændende at se, hvordan ”Papa” forvalter sin nye status som styrmand i et HSV-forsvar, der i årevis har lidt. Skader er ham ikke ukendt, og det kan sætte en stopper for fansenes håb om et nyt klubikon. Lad os nu se. Umiddelbart lader det til, at der er flere krummer i grækeren, end der nogensinde har været i Lasogga – eller en spaghetti for den sags skyld.
