bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Optakt: Hamburger SV – SV Sandhausen

Optakt: Hamburger SV – SV Sandhausen

HSV, Højdepunkter, Optakt, Hamburger SV

HSV’s drøm om at vende tilbage til ”Erste Liga” lever stadig, men den hænger i en tynd tråd. De kan højest nå tredjepladsen, hvilket vil give dem adgang til ”Relegationsspiel” mod enten Werder Bremen eller Fortuna Düsseldorf fra den bedste række, og hvis det skal lykkes, får de også for hjælp fra Arminia Bielefeld, der spiller mod Heidenheim, som før sidste spillerunde ligger på tredjepladsen. Der er dømt drama for alle pengene!

Kampfakta:

Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
TV: TV3 Sport

Holdnyt:

Hamburger SV:

I søndags var HSV ved som minimum at sikre sig tredjepladsen, da de helt ind til det 80. minutt var foran 0-1 i oprykningsbraget mod Heidenheim. Meget symptomatisk for HSV i denne sæson endte de med at tabe 2-1, da Heidenheim scorede dybt inde i tillægstiden. Det blev fjerde gang siden genopstarten, at ”die Rothosen” smed point i tillægstiden.

Lad os starte med at ridse de forskellige scenarier op. Hvis HSV taber, har de ingen mulighed for at rykke op. Hvis de vinder, men Heidenheim slår Armiania Bielefeld på udebane, er drømmen også død. Hvis de til gengæld vinder, og Heidenheim ikke vinder, snupper de tredjepladsen, og hvis Heidenheim taber, kan de faktisk nøjes med at spille uafgjort mod Sandhausen.

Læs også: Da havnebyens spøgelser igen lagde til kaj

Uanset hvad har holdet fra millionbyen kun dem selv at takke, hvis oprykningen endnu en gang glipper. De har spillet alt for mange kampe, hvor de har sat ellers sikre sejre over styr. Før sidste spillerunde står de med 54 point efter 33 kampe, hvilket på ingen måde er godt nok, når man tænker på, hvor profileret et 2. Bundesliga-hold, HSV har.

Til søndagens afgørende kamp sidder Beyer ude med karantæne. Dieter Hecking må også se bort fra Papadopoulos og Chris Wood, der sidder ude med skader.

SV Sandhausen:

SV Sandhausen tabte i sidste weekend på hjemmebane med 0-1 til Dynamo Dresden.

Sandhausen er ikke i nedrykningsfare før kampen på Volksparkstadion, hvilket må siges at være en fordel for Hamburg.

Til sæsonens sidste kamp må Sandhausen se bort fra Zenga, der sidder ude med karantæne, og Markus Karl og Nauber, der sidder ude med skader.

Bud på startopstillinger:

HSV: Pollersbeck; Gyamerah, Letschert, van Drongelen, Leibold; Hunt, Fein, Kinsombi; Harnik, Pohjanpalo, Kittel
Sandhausen: Fraisl, Diekmeier; Zhirov, Kister, Verlaat; Linsmeier, Taffertshofer; Biada; Scheu, Behrens

Spiltip:

Okay. Denne her gang tror vi, at HSV snupper de tre point. Vi spår en 2-1-sejr til hjemmeholdet, men om det bliver nok til at holde drømmen om oprykning i live, må vise sig.

Få spiltips til samtlige kampe i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
Bruno Labbadia, Hertha BSC
Optakt til 15. runde i 2. Bundesliga: To Labbadia or not?
Optakt, Schalke
Optakt til runde 14 i 2. Bundesliga: Farvel til Steffen Baumgart – Ak og ve, HSV
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Max Morlock, Nürnberg, Stadion, fans, 2. Bundesliga
Optakt til runde 12 i 2. Bundesliga – Ballade og vægtløft i Hannover