bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – Hoffenheim

Optakt: Borussia Dortmund – Hoffenheim

Optakt, BVB, Borussia Dortmund

Borussia Dortmund er sikker på at blive Vizemeister i Bundesligaen, mens Robert Skov, Jacob Bruun Larsen og resten af Hoffenheim-mandskabet til gengæld har en billet til europæisk gruppespil at spille for.

Kampfakta

Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund
Kamptidspunkt: Lørdag, kl. 15.30
Tv: TV3 SPORT

 

Holdnyt

Borussia Dortmund

Med sidste rundes 2-0 sejr ude over RB Leipzig sikrede BVB sig Vizemeister-titlen, men det er man ikke tilfreds med i Dortmund. Både Mats Hummels og Erling Haaland har været ude at sige, at de ikke er i Dortmund for at samle på andenpladser – og Hummels påpegede, at de havde et mål for næste sæson: At rykke en plads op i tabellen.

En af dem der muligvis kan være med til at hjælpe til med den mission er belgiske Thomas Meunier. Den belgiske back blev torsdag eftermiddag præsenteret som ny BVB-spiller, og man må sige, at det lugter en anelse af, at Achraf Hakimi vender tilbage til Real Madrid, når sæsonen er afsluttet.

Derudover har man også gjort det klart, at Lucien Favre også i næste sæson er i spidsen for BVB. Selvom schweizeren har været udskældt – og hans job er da også blevet diskuteret – har han formået at bringe det underholdende BVB-fodbold tilbage, men om det så udmønter sig i en titel i den kommende sæson, vil tiden vise.

Men inden vi snakker om næste sæson og titelkamp, skal denne sæson færdigspilles, og det sker altså hjemme mod Hoffenheim.

Sejren i Leipzig har uden tvivl givet selvtillid til Dortmund-mandskabet, der runden forinden tabte 0-2 på hjemmebane til Mainz.

Til sæsonens sidste kamp må Lucien Favre undvære Emre Can, der er ude med karantæne, mens danske Thomas Delaney fortsat er skadet. Derudover bliver anfører Marco Reus heller ikke klar, og det samme er tilfældet med Dahoud, Akanji og Mario Götze.

 

Hoffenheim

Dortmund har med andre ord ikke det store at spille for, men det samme er ikke helt tilfældet for TSG Hoffenheim.

Godt nok er de sikre på at skulle europæisk i næste sæson, men inden den sidste runde er de placeret på 7. pladsen, der betyder, at de indtræder i 2. kvalifikationsrunde i Europa League. Men Hoffenheim har stadig muligheden for at sikre sig den direkte vej til europæisk gruppespil, hvis de formår at få point mod Dortmund – og hvis Wolfsburg samtidigt taber til Bayern München.

I den seneste spillerunde vandt Hoffenheim overbevisende med hele 4-0 mod Union Berlin, hvor de endda havde fire forskellige målscorer på måltavlen, hvilket giver selvtillid. Det var en kamp, hvor Robert Skov strålede og var direkte involveret i to af målene.

Matthias Kaltenbach, der er manden, som har taget over, efter Hoffenheim tog afsked med Alfred Schreuder, har næsten alle spillere til rådighed – pånær Ishak Belfodil, mens Adamyan og Stafylidis er tvivlsomme til kampen mod Dortmund.

Desuden vender Jacob Bruun Larsen tilbage til sin gamle hjemmebane på Signal-Iduna-Park for første gang siden skiftet til Hoffenheim.

 

Karantæner:

Dortmund: Emre Can
Hoffenheim: Ingen

 

Bud på startopstillinger:

BVB: Bürki – Piszczek (c), Hummels, Zagadou – Hakimi, Witsel, Brandt, Guerreiro – Sancho, Haaland, Hazard
Hoffenheim: Baumann – Posch, Grillitsch, Hübner (c) – Kaderabek, Rudy, Samassekou, Skov – Kramaric – Dabbur, Bebou

 

Vidste du, at..:

Borussia Dortmund har gang i en voldsom god sæson rent offensivt, hvor de bare har scoret og scoret? BVB har sat klubrekord med 84 mål i indeværende sæson – og den rekord kan blive yderlig udbygget lørdag eftermiddag.

 

Spiltip:

Selvom Dortmund ikke har det store at spille for, må vi alligevel antage, at BVB vil slutte sæsonen godt af. Den sprudlende offensiv kan man ikke bare pakke væk, 3-0 til Dortmund.

 

Få spiltips til alle kampene i 34. runde af Bundesligaen hos SpilXperten

 

You may also like
Borussia Dortmund, Borussia Mönchengladbach, højdepunkter, optakt
Højdepunkter og mål: Borussia Dortmund – Gladbach 3-0
DFB-Pokal
Højdepunkter og mål: Duisburg – Borussia Dortmund 0-5 (DFB-Pokal)
Borussia Dortmund, BVB, sæsonoptakt
Sæsonoptakt: Borussia Dortmund – Talentfuld trup, men finder Favre formlen?
Champions League-finalen, Bayern München, PSG
Optakt: Champions League-finalen: Paris Saint-Germain – Bayern München